Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Hvad er personlige fordomme, chikane og diskrimination?
Denne rapport er et supplement til rapporten: » Personlig chikane og psykiskvold i ledighedssystemet 2009 – 2014, der er et tvangspålagt “bestillingsarbejde” for Københavns kommunes jobcenter.

Jeg har været udsat for en del amatørpsykologiske og fordomsfulde eksperimenter, som jeg er blevet overbelastet af. Det har medført, at jeg er blevet truet med tvangsbehandling, hvis ikke jeg var i stand til at udholde de personligt intime og grænseoverskridende dyreforsøg.

Det har for mig betydet, at jeg har måttet stå uden indkomst i længere perioder, mens jeg har været nødt til, at forsøge at give mig selv normalmenneskeligt fodfæste med en opfølgning på det, jeg har været udsat for i ledighedssystemet. Hvilket er baggrunden for denne rapport.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Juni 2015

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Reklamer

Forord til: Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

Hvad er et overgreb?
Denne rapport er et supplement til rapporten: » Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 (1989 – 2014), der er et tvangspålagt “bestillingsarbejde” for det danske sundhedsvæsen. Jeg har været udsat for en del lægesjusk og ulovlige amatørpsykologiske dyreforsøg. Det har for mig betydet, at jeg har måttet stå uden indkomst i længere perioder, mens jeg har været nødt til, at forsøge at give mig selv normalmenneskeligt fodfæste med en opfølgning på det, jeg har været udsat for i sundhedsvæsnet. Hvilket er baggrunden for disse rapporter.

Når man, som det er tilfældet indenfor det diabetiske behandlingsområde, tilsidesætter den naturvidenskabelige behandling, så foregår der jo noget andet i stedet for. Det andet, der er foregået og stadig foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde, er det, der kaldes adfærdspsykologiske forsøg, hvoraf seksuelle overgreb er en del af metoderne.

Ifølge officiel lovgivning er det ulovligt, kriminelt og strafbart at praktisere adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandlingsmetoder indenfor det danske sundhedsvæsen. Det samme gør sig gældende indenfor de sociale områder.

Ment et er officielle retningslinier – noget andet konkret virkelighed.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

April 2015

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» KOMPETENCE CV

» Livet med diabetes 1

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

April 2015

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas. (» Habermas: Kolonialisering af livsverden)

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I denne rapport kan du se, hvordan en række aktuelle problemstillinger knytter sig til udviklingen indenfor en række forskellige faglige områder i tilknytning til de tre livssfærer.

Den livssfære, der selvfølgelig er mest interessant, er den åndelige og abstrakte. Det er området for mental frihed og den rationelle logiske bevidstheds begrænsning. Og i en verden, hvor mennesker gerne vil opnå kontrol over livet og verden, så skaber det mange psykosociale problemer, når mennesker forsøger at opnå rationel kontrol over den abstrakte og åndelige livssfære.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Marts 2015

» Kultursociolog & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & socialpsykologi 1987 – 2015 (Kapitel 2)

Kap. 2: Ligestilling på tværs af kulturen

2.1: Minoritetsdannelse og sociale barrierer

  • Stereotype identiteter og mangesidede personligheder
  • Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014
  • Undervisning og læring på tværs af kulturen

 

2.2: Det specialpædagogiske område 2002 – 2007

  • Specialpædagogikken i etisk perspektiv
  • Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
  • Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen

 

2.3: Begrebet tilgængelighed 1994 – 95

  • Begrebet tilgængelighed
  • Paradigmeskift på tværs af kulturen

 

2.4: Ældreplanlægning 1991

  • Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik
  • Habermas og de 3 livsfærer

 

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & socialpsykologi 1987 – 2015 (Kapitel 1)

Kap. 1: Kulturelt perspektiv

1.1: 3-Dimensionel helhed

  • Habermas og de 3 livssfærer
  • 3-dimensionel helhed (1991 – 201*)
  • Udviklingsområder

 

1.2: Menneskesynet i etisk ligestillingsperspektiv

  • Hvad er ligestilling?
  • Hvad er menneskelig realisme?
  • Hvad er et overgreb?
  • Udviklingsområder

 

1.3: Den kreative, abstrakte og åndelige dimension

  • Den kreative, abstrakte og åndelige dimension
  • Feltet for kreativitet, nytænkning og forskning
    • Kreativitet
    • Nytænkning og forskning
      • Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer
      • Begrebsdefinition
      • Naturvidenskabelig grundforskning
    • Støvbold
  • Feltet for religion og spiritualitet
    • Troens tværkulturelle aspekt
      • Universalitet
      • Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser
    • Gudsbilledet
      • Gudsfrygt(ig)
    • Trosvinkler (196* – 201*)
    • Gudstro
  • Feltet for virkelighedsforstyrrelser og psykiatri
    • Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
  • Udviklingsområder

 

1.4: Den sociale dimension

  • Den sociale dimension
  • Diagnoser og tankesystemer
  • Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014
  • Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014
  • Udviklingsområder

 

1.5: Den fysiske og biologiske dimension

  • Den fysiske og biologiske dimension
  • Videnskabsetik
  • Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
  • Udviklingsområder

 

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

Hvad er menneskelig realisme?
Over tid har jeg erhvervet mig en praksisbaseret grunduddannelse – som jeg løbende har fulgt op med kurser og efteruddannelse – indenfor feltet: Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi.

Som udgangspunkt havde jeg interesse for feltet, men det blev også et felt, som jeg var nødt til at blive god til, hvis jeg ville overleve de knubs, livet gav mig – uden at få varige mén af det…

I 1987 vidste jeg ikke, at der var noget, der hed skizofreni. Jeg vidste heller ikke, at skizofrene mennesker kunne finde på at danne skizofrene bindinger til andre mennesker.

Det var det, der skete, da Lottes storebror begik selvmord. Lotte og Berit (En anden, der var tæt på, da det skete.) (Jeg havde lært dem begge at kende i studiemiljøet på Aalborg Universitet.) reagerede ved at miste jordforbindelsen og sansen for menneskelige realiteter – og forsøgte efterfølgende at give sig selv jordforbindelse ved at danne nogle massive skizofrene bindinger til mig. Det var Jette (Psykolog, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991), der hjalp mig med at få sat ord på den mekanisme, der var tale om, så jeg bedre kunne forhold mig til de meget voldsomme og belastende reaktioner, Lotte og Berit udsatte mig for.

Det er ikke alle de problemstillinger og opgaver, vi kommer til at beskæftige os med, som vi selv vælger til.

Nogle problemstillinger og opgaver bliver vi pålagt af ydre vilkår og omstændigheder.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Marts 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

Anden aktør i ledighedssystemet 2009 – 2010

Hvad er personlige fordomme, chikane og diskrimination?
Denne rapport er et supplement til rapporten: Personlig chikane og psykiskvold i ledighedssystemet 2009 – 2014, der er et tvangspålagt “bestillingsarbejde” for Københavns kommunes jobcenter.

Jeg har været udsat for en del amatørpsykologiske og fordomsfulde eksperimenter, som jeg er blevet overbelastet af. Det har medført, at jeg er blevet truet med tvangsbehandling, hvis ikke jeg var i stand til at udholde de personligt intime og grænseoverskridende dyreforsøg.

Det har for mig betydet, at jeg har måttet stå uden indkomst i længere perioder, mens jeg har været nødt til, at forsøge at give mig selv normalmenneskeligt fodfæste med en opfølgning på det, jeg har været udsat for i ledighedssystemet. Hvilket er baggrunden for denne rapport.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Januar 2015

» Anden aktør i ledighedssystemet 2009 – 2010

Forord til: Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Hvad er menneskelig realisme?
Denne rapport er et supplement til rapporten: » Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007, og indeholder nogle andre konkrete eksempler med særligt fokus på det generelle etiske ligestillingsaspekt.

Den kompleksitet af problemstillinger, der er beskrevet i denne og ovenstående rapport om vilkårene indenfor det specialpædagogiske område, giver et godt billede af nogle generelle problematikker omkring: Organisationsudvikling og arbejdsmiljø; Organisationsformernes indflydelse på mulighedsrummet for faglig praksis; Tabuer og fordommes blokeringer for konstruktiv problemløsning; Gruppedynamik, gruppepres og samarbejdsformer; Vold og mobning i belastede miljøer; Minoriteters ligestillingsproblematikker; Faglig professionalisme og praksisetik i arbejde med mennesker.

Indholdet er en blanding af illustrative konkrete hændelser fra hverdagspraksis, overordnet opfølgning af hverdagspraksis i strukturel og teoretisk perspektiv, samt egne bud på definitioner af de mere abstrakte etiske problemstillinger.

Jeg forlod det specialpædagogiske arbejdsområde i slutningen af 2007. De, der er interesseret i at få information om, hvad den aktuelle status er omkring de problemstillinger, der er beskrevet i nærværende rapport, må rette henvendelse til de instanser og sammenhænge, der har ansvaret for vilkårene indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Januar 2015

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Forord til: Hvad er menneskelig realisme?

Hvad er kaos, etik og orden?
Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Januar 2015

» Hvad er menneskelig realisme?