Personlig åbenhed – er en læreproces…

Der er altid meget nyt at lære – i en foranderlig verden…

Og i det mere og mere digitaliserede kommunikationssamfund – er en af udfordringerne: Hvordan forholder vi os til personlig åbenhed i det digitale “rum”?

Der dukker med jævne mellemrum sager op fra Face-book – hvor åbenheden er gået for vidt. Jeg husker en sag fra en kommune (Jeg kan desværre ikke længere huske hvilken), hvor en gruppe borgere havde oprettet en hadegruppe mod en kommunalpolitiker, som de havde set sig vrede på. Det var til sidst gået helt over gevind, så det var kammet over i personlige trusler mod politikeren. Sagen blev politianmeldt – og borgerne fik en sag på halsen. Bagefter hed det sig, at det var svært at styre åbenheden i disse digitale netværker. Mennesker glemte ligesom sig selv – og blev revet med af stemningen.

Det havde jeg lidt svært ved helt at forstå. Der er vel grænser for, hvor meget man kan lade sig rive med af?

Men der er nok noget om det.

Det at kommunikere på det digitale netværk er stadig forholdsvist nyt. Udviklingen er gået utrolig hurtigt på dette felt. Og det “rum” skal nok have sin “prøvetid” ligesom så meget andet.

Mennesker skal have tid til at vænne sig til det – og prøve grænserne af i det. Lære at forholde sig til den åbne – personlige åbenhed – både sin egen og andres.

Vender vi blikket mod den politiske verden – der som ofte altid er meget lærerig at studere, når det gælder medier og åbenhed – så kan vi se mange eksempler på, hvordan hver sætning, formulering, ansigtsudtryk og stump tøj i beklædningen bliver dybdeanalyseret, vendt og drejet på alle leder og kanter. Vi kan også se hvor hæmmende, det nogen gange kan være for nogle mere seriøse og dybdegående debatter (» Når ekkoet bliver højere end lyden…).

Men det er efterhånden også noget, flere og flere kører træt af og begynder at vende sig imod.

Grundlæggende er personlig åbenhed noget positivt. Både demokratisk – men også menneskeligt, når det gælder de mere personlige emner.

Åbenheden kan give meget godt – men det er en læreproces – ligesom så meget andet…

En læreproces, der er svær at komme udenom…

For sådan er den tid – og den verden – vi lever i…

Reklamer

Påvirker andres sprogbrug dine holdninger?

Selvfølgelig.

Mine holdninger bliver meget kraftigt påvirket, af de ord og det sprog andre bruger.

Det påvirker ikke mine grundholdninger. Men den måde mennesker udtrykker sig på, påvirker min opfattelse af de mennesker, der udtrykker sig.

Er de pragmatiske, venlige, vrede, selvhævdende, saglige, alvorlige, overfladiske, milde, sørgmodige, bekræftelsessøgende, krigeriske, muntre, tænksomme, fordømmende, rummelige, impulsive – det viser sig altid i udtrykket.

Det handler ikke så meget om de konkrete ord – grammatikken, skrivestilen, og de mere formelle retningslinier for ordenes og sprogets betydning. Det er helhedsindtrykket af det udtrykte.

Nogle ord virker positive – brugt af nogen – men virker negative og “forkerte” – brugt af andre.

Noget kan virke påtaget, konstrueret og uærligt. Andet kan virke oprigtigt, ligetil og ærligt.

Menneskers udtryksform fortæller meget

– om de mennesker, der udtrykker sig.

Så selvfølgelig påvirker menneskers ord og sprogbrug mine holdninger og min opfattelse – af dem som mennesker.

Det er mit “filter”. Det “filter” jeg bruger til at vurdere og sortere det, mennesker giver udtryk for.

Sådan et “filter” har vi alle sammen. Et “filter”, der er skabt gennem livets erfaringer, oplevelser og møder med forskellige mennesker i forskellige sammenhænge.

Det er ikke et “retfærdigt” og objektivt “filter”. Det er tværtimod et meget personligt, subjektivt og “dømmende” “filter”. Men også et nødvendigt “filter”.

Et “filter” der beskytter os mod at blive “væltet omkuld” af de mange forskellige indtryk, meninger og udtryk, vi møder i livet og verden.