”Lyset”, ”Mørket” – og erkendelser…

I den åndelige / mentale / spirituelle oplevelsesverden, tales der ofte om “Lyset” og “Mørket”…

Det “afklarende” element består i en eller anden form for erkendelse / indsigt…

Det, der “udligner” / “ophæver” “afstanden” / “kontrasten” mellem “Lyset” og “Mørket” – er en eller anden erkendelse / indsigt, der vedrører sammenhængen mellem det åndelige / mentale plan – og det fysiske / jordiske plan…

Sådan er de universelle “lovmæssigheder” skruet sammen…

En treenig harmoni mellem lyset, mørket – og erkendelse / indsigt…

En treenig harmoni mellem himmel, jord – og erkendelse / indsigt…

Der kan ses en parallel til den kristne opfattelse af den treenige harmoni mellem: Faderen, Sønnen – og Helligånden. Hvor erkendelsen / indsigten så må være centreret om: Relationen mellem Faderen og Sønnen…

» Healeren Jesus…

» Sammenhængskraften – skal “forstås” i 3 dimensioner…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

Personlighed, skæbne – og erkendelsesrejser…

Det ligger meget i tiden – det frie livsvalg – sådan lidt efter devisen: At alle skal helst have samme valgmuligheder i livet, i retfærdighedens navn.

På Kristeligt Dagblads temaside om samfundskløfter, så jeg på et tidspunkt overskriften: Smedens søn har det svært på universitetet. Der kunne også ha’ været en overskrift, der lød: Koncerndirektørens søn har det svært på produktionsskolen. For det ville være lidt det sammen.

Sådan er livet – et miljøskifte er altid en ekstra udfordring. Men er det nødvendigvis negativt? Er det uretfærdigt?

Jeg er selv født og opvokset i et ikke-akademisk miljø, på et lille frilandsgartneri. Mine forældre har 7 års skolegang. Mine forældre deler jeg med tre brødre (Jeg har dem ikke sådan helt for mig selv – mine forældre).

Jeg har aldrig selv opfattet min opvækst som negativ. Jeg synes selv, at jeg har været heldig med min familiebaggrund. Jeg har nogle utrolig søde forældre. Og jeg savnede ikke udfoldelsesmuligheder eller udfordringer – så jeg ligesom kan sige: At min opvækst hæmmede udviklingen af mine kreative sider, eller mine “intellektuelle” sider. Måske snarer tværtimod. For jeg havde et godt frirum, for netop at udvikle de sider meget selvstændigt.

Men selvfølgelig får du en “skæv vinkel” i din måde at se verden på – når du ligesom kommer til at se verden, fra mere end en side. Det har så heller ikke været udpræget negativt. Ikke i forhold til alt. I forhold til det mere firkantede og stereotype, kan det godt give problemer. Men det har også nogen gange været en fordel, indenfor det mere idé-udviklende – når det gælder de sociale, sundhedsmæssige og kulturelle områder.

Og så er der også noget, der hedder personlighed – som gør, at livet næsten uanset hvad, altid vil være bunduretfærdigt.

Er du kreativ, empatisk, åndelig betonet, logisk, analytisk, rationel og / eller praktisk? De sider, du har at gøre godt med i livet, vil altid både være din styrke – men også din begrænsning.

Så millimeterretfærdighed – når det gælder livsmuligheder i rationel forstand – vil altid være en illusion.

Så er vi nogen, der får nogle voldsomme oplevelser med i livsbagagen (» Når andres problemer bliver dit problem). Dem vil jeg så ikke sige – ligefrem er skæbnebestemt. Alle historier har to sider – og man repræsentere kun den ene selv. Så det, vil jeg sige, er en blanding af periodevise vilkår og tilfældigheder. Men hvordan vi vender det, erkender det – og overlever det – det er på en måde skæbnebestemt af vores personlighed. Vores livsvilje – og på en eller anden måde også vores “overlevelsesinstinkt”.

Voldsomme oplevelser udfordrer en ekstra erkendelsesdimension. Men på en eller anden måde, så vil det altid følge “erkendelsesretningen” i det erkendelsesmæssige “rum”, vi har at gøre godt med, i kraft af vores personlighed. Det kan godt blive lige lovlig for meget – men ikke helt ved siden af “os selv”…

Livet giver os nogle muligheder og begrænsninger – nogle styrker og nogle svagheder – nogle vilkår og tilfældige oplevelser – nogle erfaringer og erkendelser. Noget vælger vi selv, noget vælger tiden og omstændighederne for os.

Vi er ikke herre over alt. Men vi kan efter bedste evne forsøge at forvalte det, vi har at gøre godt med – så livsglæden får bedst mulige udfoldelsesmuligheder…

Livsglæde er det stof, livet er gjort af…