Hvad vil det sige at være menneskelig? En af dem, der har beskæftiget sig med at beskrive menneskets finurlige krumspring – på godt og ondt – er Gustav Wied…
Gustav Wieds » “Livsens Ondskab“, der blev filmatiseret i 1972 – byder på en perlerække af menneskelige karakterskildringer i den lille by Gammelkøbning.
Luksusbugen og ædedolkenes klub; Tummelumsens ihærdige stræben efter at få den fædrene gård tilbage; den impulsive og muntre glade kone (i filmatiseret skikkelse af Bodil Udsen); og ikke mindst den nøgterne, bramfrie – men på sin vis også livs- og menneskekærlige Toldkontrollør Knagsted.
Forargelsen, æren, livsglæden, slægten, nydelsessygen, misundelsen, døden, rigdommen og fattigdommen – lever side om side, i den lille bys persongalleri.
Gustav Wieds forfatterskab er efterhånden af det, man roligt kan kalde: Ældre dato 🙂 – men der er noget næsten arketypisk over det Wied’ske persongalleri…
…
Filmatiseringen kan købes på DVD (og formodentlig også lånes på biblioteket). Bøgerne – ja – dem kom jeg lidt til kort med – sproget var lidt for gammeldags at læse for mig – i den udgave jeg i sin tid forsøgte mig med 🙂
…
Ole Lemmeke har indtalt Livsens Ondskab som lydbog:
Ole Lemmeke præsenterer Livsens Ondskab af Gustav Wied…
…