Fremtiden for en strukturreform for folkekirken stander grundlæggende på, at man internt i folkekirken har svært ved at give slip på nogle indgroede konflikter, så der kan blive plads til noget andet.
Hvorvidt, der på et tidspunkt sker et skred, så der bliver plads til noget andet?
Det er der umiddelbart ikke så meget, der tyder på.
Folkekirken er åbenbart bare en af de organisatoriske sammenhænge, der satser på en sammenbrudsstrategi, når det gælder udvikling og forandring? Det gamle skal helst kollapse helt og gå fuldstændig i opløsning – før der kan blive plads til noget nyt? Det er der jo også nogle af de partipolitiske organisationer, der bruger som udviklingsstrategi 🙂 Jeg har lidt svært ved at se fidusen i det. Men sådan er der jo så meget. Enhver sin lyst i livet 🙂
Så indtil videre er der stilstand i folkekirken.
Der er ikke så meget at tænke over – der mangler nogle grundlæggende markeringer og beslutninger. Og dem er der ingen, der tør markere og træffe.
Og det bliver svære og svære, at give statens indblanding skylden for det. For det er staten, der presser på, for at få folkekirken til selv at overtage styringen.
Så grib den dog – styringen!
Der er ingen, der gider eje eller have ansvaret for styringen af folkekirken. For alle ved selvfølgelig også godt, at hvis man markerer et ståsted, så vil man støde nogen. Men så vil det da i det mindste fremstå åbent og ærligt, så der er mulighed for at tage åbne og ærlige diskussioner om det. I stedet for at støde stort set alt og alle, ved på den ene side at fremstå som et gabende tomt hul, som der er hårdt brug for at nogen vil fylde noget i – og på den anden side at fremstå frelst i forhold til mennesker, der kæmper for at løse nogle af samfundets mange sociale problemer på en menneskelig nærværende, konkret og håndgribelig måde. Så man kan få fyldt bænkene i de mere og mere tomme kirker, og have et nogenlunde acceptabelt besøgstal, der kan legitimere en fortsat eksistensberettigelse?
Og det virker fuldstændig forskruet og absurd.
Vi lever netop i en tid, hvor listen over sociale problemstillinger bliver længere og længere. Der er flere og flere mennesker, der bliver klemt i livet – på den ene eller anden måde.
Så folkekirken burde faktisk have “kronede dage”?
Men det kræver jo, at folkekirken er i stand til at orientere sig socialt mod det øvrige samfund, i stedet for at dyrke egne interne personlige uoverensstemmelse og stridigheder.
Og det kræver også, at folkekirken er i stand til at markere et socialt menneskeligt etisk ståsted – i realistisk tilknytning til det øvrige samfund.
» Folkekirkelige dommedagsprofeter før og nu, af Mogens S. Mogensen
» Folkekirken kan ikke både blæse og have mel i munden – og sætte sig i opposition til de humanitære menneskerettigheder
» Folkekirken som redskab for den kristne bevægelse?
» Kristen bibellæsning, socialt verdensbillede, livsveje og trosperspektiv
» Fokuspunkter ved strukturreform af folkekirken?
» “Vrangen” ud på kirken?
» Folkekirken: Konfliktkultur eller samarbejdskultur?
» Organisationsudvikling i folkekirken?
» Folkekirken og kristen bevægelse
» Folkekirken er en personlig betændt krigszone
» TROSVINKLER
Synes godt om dette:
Like Loader...
PERSONLIGHED
