Hvordan opstår ”det onde”?

Alle har et problem med “det onde”. Religionerne, videnskaberne, befolkningsgrupperne, samfundene – store som små. Hvordan opstår “det onde”?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte mennesker?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte ideologier?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte centre i hjernen?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte samfund?

Så man ligesom kan stoppe udbredelsen af “det onde”.

Det lykkes pudsigt nok aldrig?

Så opstår det igen – fra en helt anden side – på en helt anden måde.

Så kommer mennesker i tvivl.

Gad vide – om det var “meningen” – at verden skulle være god – så det ligesom er en “fejl”, når der sker noget ondt?

Eller – gad vide – om det var “meningen” – at verden skulle være ond – så det ligesom er et “mirakel”, når der sker noget godt?

Men det er faktisk meget enkelt: Det onde opstår, når mennesker mister troen på det gode.

Så “det onde” vil kunne opstå – overalt – hvor mennesker – af forskellige grunde – mister troen på det gode.

Og hvad skal der så til – for at mennesker ikke mister troen på det gode?

Hvad med oplevelsen af – at der sker noget menneskeligt godt?

Så det gode – ligesom er en mulighed – der er indenfor rækkevidde – som andet og mere end en hypotetisk mulighed – en illusion – der alligevel aldrig vil kunne blive virkelighed…

» Samfundspolitisk styring og regulering…

”Lyset”, ”Mørket” – og erkendelser…

I den åndelige / mentale / spirituelle oplevelsesverden, tales der ofte om “Lyset” og “Mørket”…

Det “afklarende” element består i en eller anden form for erkendelse / indsigt…

Det, der “udligner” / “ophæver” “afstanden” / “kontrasten” mellem “Lyset” og “Mørket” – er en eller anden erkendelse / indsigt, der vedrører sammenhængen mellem det åndelige / mentale plan – og det fysiske / jordiske plan…

Sådan er de universelle “lovmæssigheder” skruet sammen…

En treenig harmoni mellem lyset, mørket – og erkendelse / indsigt…

En treenig harmoni mellem himmel, jord – og erkendelse / indsigt…

Der kan ses en parallel til den kristne opfattelse af den treenige harmoni mellem: Faderen, Sønnen – og Helligånden. Hvor erkendelsen / indsigten så må være centreret om: Relationen mellem Faderen og Sønnen…

» Healeren Jesus…

» Sammenhængskraften – skal “forstås” i 3 dimensioner…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

Hvad er retfærdighed?

Retfærdighed kan opfattes og forstås forskelligt. Her vil jeg forsøge at sætte ord på to former for retfærdighedssans.

Den ene er den – som vi kan kalde et fornuftsmæssigt ræsonnement.

Her er det logikken og de rationelle værdier, der styrer retfærdigheden. Skal det være øje for øje, eller er der en logisk gevinst ved at bilægge fortidens uret for at komme videre? I det rationelle perspektiv kan accept af uret og opgivelse af ønsket om retfærdighed, måske give plads til noget der kan indeholde en form for ret – der kan bygge bro over uretten. Det er det, vi kan kalde en “forhandlet” retfærdighed.

Den anden form for retfærdighed er den, der er knyttet til et dybtfølt ønske om, hvordan verden burde være. Det handler mere om retten til et “verdensbillede”, end retfærdighed i rationel forstand.

Denne form for retfærdighedssans er ikke til forhandling på samme måde som den rationelle retfærdighed – da det kommer til at handle om at gå på kompromis med ønsket om, hvordan verden burde være. Denne retfærdighedssans kan knytte sig til håb og tro, og være drivkraft for at skabe forandringer. En opgivelse af denne form for mere personligt meningsgivende retfærdighedssans – kan også indebære en opgivelse af håb og tro på muligheden for det, der opleves som det gode og positive.

Det var et bud på to forskellige måder, at opfatte retfærdighed på…

Inspireret af:

» Retfærdighed og sjælens længsel, af Claes