Et overgreb stopper først – når det har opnået officiel status af et overgreb

Et overgreb stopper først når det har fået officiel status / anerkendelse af at være et overgreb. For det er først på det tidspunkt, der bliver dannet et nyt forudsætningsgrundlag, der kan bruges til at sætte mennesker fri af overgrebet. Ellers fortsætter overgrebet i de videre kollektive kulturelle forandringsprocesser.

Og den mekanisme gør sig gældende uanset hvilke former for overgreb der er tale om. Både i stor og mindre målestok – på det internationale og nationale plan.

Og det fælles vurderingsgrundlag er altid historikken. Det der er sket i den fysisk håndgribelige verden. Resten er fortolkninger, personlige fordomme og holdninger.

Hvad er et overgreb?
Der bliver begået overgreb, når en autoritet eller majoritet, misbruger sin autoritet eller majoritet til at overskride de basale menneskelige etiske grænser hos klienter, socialt marginaliserede og minoriteter, og bruger menneskelig forskellighed som argument til at legitimerer berettigelsen af at forskelsdefinere de etiske grænser på det basale menneskelige og personlige plan.

Uanset hvor forskellige mennesker er, så gælder der den samme basale menneskelige etik for personlig integritet. Og det er altid de fysiske og følelsesmæssige grænser, der bliver overskredet i overgrebssituationer – uanset om metoden er direkte fysisk, psykisk eller social.

Mennesket er et fysisk væsen, og overgrebssituationer begrænser, amputerer og invaliderer menneskets fysiske udfoldelsesmuligheder på det individuelle personlige plan. Hvilket også medfører en direkte påvirkning af det private intime følelsesregister, der er tæt integreret med menneskets fysiske grænseflader i relation til omgivelserne.

Reaktionerne på overgreb kan være meget forskellige fra individ til individ, alt efter hvilke personlige ressourcer mennesker har at stå imod med, når de skal forsøge at beskytte dem selv i overgrebssituationer.

Konkrete eksempler
Se uddybende beskrivelse og konkrete eksempler på social etik og grænser fra hverdagspraksis i rapporten:

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Se et parallelt eksempel fra et større internationalt perspektiv omkring folkedrab, der meget godt beskriver det politiske magtspil, der er involveret i definitionen og anerkendelsen af overgreb på minoritetsgrupper i indlægget:

» Dansk anerkendelse af det armenske folkedrab, af Mogens S. Mogensen

Se eksempler på hvordan en overskridelse af mentale grænser overskrider de fysiske og følelsesmæssige grænser:

» Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

Perspektiv
En af de problematikker, der er med til at legalisere overgreb mod sociale mindretal og minoriteter, er, at meget af det, der bliver brugt til at vurdere overgrebssituationer, er baseret på sociale magtbalancer mellem befolkningsgrupper.

Det ville ændre en hel del i vurderingen, hvis frihedsbegrebet i stedet blev centreret omkring enkeltindividet. Så sætter man spørgsmålet om overgreb fri af de sociale magtbalancer mellem befolkningsgrupper. Så det i stedet for spørgsmålet om overgreb mod sociale grupperinger, i stedet kommer til at handle om spørgsmålet om overgreb mod x antal enkeltindivider. Det giver et andet og mere realistisk “billede”, af de ting der sker – og sociale grupperinger er nødvendigvis ikke homogene på individniveau.

» Diagnoser og tankesystemer

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Reklamer

Dysfunktionelle udlevelsesprocesser

En meget enkel og illustrativ beskrivelse af hvad dysfunktionelle udlevelsesprocesser er for noget:

“På en kold vinterdag trængte et pindsvineselskab sig godt tæt sammen for at beskytte hinanden mod kulden. Men snart stak de sig på hinandens pigge og det fjernede dem lidt fra hinanden.

Når nu behovet for at varme sig igen bragte dem nærmere, gentog det andet onde sig sådan, at de blev kastet frem og tilbage mellem to onder, indtil de havde fundet frem til den afstand, hvor de bedst kunne holde det ud.”

Arthur Schopenhauer

Dysfunktionelle mønstre er kulturbestemte roller, som det forventes at mennesker tilpasser sig og lever med i – i en kollektivt udlevende proces.

» Dysfunktionelle mønstre

» Diagnoser og tankesystemer

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

» SUNDHEDSPROFILER

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

Mentalt kontrollerende transformationskoncepter er blevet utrolige populære, og de vinder indpas indenfor stort set alle samfundsområder. Men den ensidige fokusering på mentalt kontrollerede processer som udviklings- og forandringskoncept har nogle sundhedsskadelige virkninger.

I en vis grad bliver mennesker, der over længere tid udsættes for mentalt kontrollerende koncepter, udsat for en eller anden grad af hjernevask. Men det mentalt kontrollerende element i sig selv, har nødvendigvis ikke en langvarig effekt på menneskers generelle velbefindende. Det mentalt kontrollerende forsvinder af sig selv, når mennesker “hiver stikket ud”, og vender den mentalt kontrollerende sammenhæng ryggen.

Så den del af det der kan give sundhedsskadelige langtidspåvirkninger er ikke selve det mentale koncept, selvom det også ret tit og ofte er det, der efterfølgende fokuseres på, hvilket kan gøre det endnu svære for mennesker at komme fri af påvirkningerne fra mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

Det, der kan have langtidsvirkende effekt, er det ubevidste følelsesmæssige adfærds- og reaktionsmønster, som mennesker bliver “programmeret” med, når de bliver udsat for de mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner
Som mennesker har vi flere måder, hvorpå vi erkender og bearbejder indtryk og oplevelser. Den mentale erkendelsesdimension er kun en del af det.

Det meste af den følelsesmæssige erkendelse foregår i underbevidstheden.

Dels når vi sover. “Det hjælper at få sovet på det”, er et af de generelle “råd”, mennesker nogen gange gør brug af, når de skal vurdere noget eller tage stilling til noget. Drømme er en måde at bearbejde indtryk og oplevelser på. Og den bearbejdning følger en helt anden logik end den bevidste og “vågne” logik. De fleste har oplevet, hvordan drømme nogle gange kan være fuldkommen syrede og absurde. Hvordan handlinger, der foregår vidt forskellige steder på vidt forskellige tidspunkter, kan blive blandet sammen i drømme. Det er underbevidstheden, der drager følelsesmæssige paralleller mellem forskellige oplever. Og den “film”, der bliver spillet i drømme, går utrolig hurtig i sammenligning med den “film”, som den vågne bevidsthed er i stand til at spille.

Men underbevidstheden bearbejder også indtryk og oplevelser, når vi laver noget, hvor vi lukker alt andet ude og er dybt koncentreret, om det vi laver. Så noget af den følelsesmæssige bearbejdning kan også foregå som en integreret del af forskellige former for aktiviteter. Det er selvfølgelig vigtigt at man vælger nogle positive og livsbekræftende aktiviteter, så det er noget man kan have med sig videre i livet, som noget godt og positivt 🙂

På følgende sider kan du se nogle eksempler på fysik konkrete og virkelighedsnære aktiviteter, der stimulerer underbevidsthedens positive følelsesmæssige bearbejdning af ydre indtryk og oplevelser.

» Webdesign

» Streger

» Hobby og fritid

Men det er jo bare mine eksempler. Andre mennesker har andre måder på det.

Det, der betyder noget, er, at det er individuelle oplevelsesmæssige positive aktiviteter, der giver underbevidstheden “arbejdsro”. Hvad den ikke har, når mennesker bliver udsat for mentalt kontrollerende erkendelseskoncepter, der blokerer og invaliderer den menneskeligt sunde følelsesmæssige erkendelsesbearbejdning.

» Oplevelsernes historik og det unikke sproglige univers

» Personlige læreprocesser er kontekstbestemt

» Fodfæste, integritet og gensidig realistisk erkendelse af de individuelle ståsteder

» Hvad er menneskelig realisme? (Historikken beskytter integriteten)

For det er det, der sker ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter. Der underkender man eksistensen af den menneskelige oplevelsesdimension, der ikke kan defineres og formelsættes i relation til forenklede mentale koncepter, og som man kan bruge til at skabe en fælles mental psykotisk tilstand. Og når man gør brug af de metoder, så underkender og invaliderer man samtidig det individuelle følelsesregister, som mennesker kun til en vis grad er i stand til at beskytte, ved at køre med i det fælles psykotiske spind. For det er den eneste sproglige dimension, mennesker kan udtrykke sig selv på – i relation den givne sammenhæng og de mennesker, der repræsenterer den sammenhæng.

Kognitive læreforløb indenfor det specialpædagogiske felt
Det er parallelt det samme, der foregår, når man arbejder med kognitive læringsforløb indenfor det specialpædagogiske felt. Her forsøger man at tilrettelægge passende sociale aktiviteter, hvor de sociale færdigheder kan udvikles konstruktivt. Og på den måde “adfærdsprogrammerer” man menneskers sociale færdigheder i relation til en given social kontekst. Og den form for “adfærdsprogrammering” kan jo både bruges – og misbruges, hvis ikke den sociale etik på det menneskelige plan er baseret på respekt for den individuelle personlige integritet.

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Konkrete eksempler på mentale transformationskoncepter
I det følgende kan du se nogle konkrete eksempler på mentalt kontrollerende transformationskoncepter, og den måde de bliver brugt.

» Scientology, Kristeligt Dagblad

» Dokumania: Scientologys religiøse fængsel, dokumentarfilm om Scientology af Alex Gibney

» Bag om Scientology, Clements møde med Alex Gibney, manden bag dokumentarfilmen “Going clear”

» Positiv psykologi og signaturstyrker

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008)

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk arbejdsmiljø (2006 – 2007 Pensionat Kamager)

» Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser: Landmark Forum og Landmark kurser (1996-97)

Mental frihed vil løse problemet
Hvad mennesker frivilligt vil udsætte sig selv for i deres personlige og private liv – ja det er jo en privat sag. Men den tvangsmæssige anvendelse indenfor store dele af det danske samfund og i særdeleshed den offentlige sektor i form af ledelseskoncepter, behandlingsprogrammer og koncepter for personlig udvikling, er noget mennesker kan have svært ved at sige fra overfor.

Ifølge den generelle globale etik i form af de humanitære menneskerettigheder, så må menneskers individuelle frihed til at tænke og tro, som de har lyst til, ikke krænkes. Det er en overskridelse af de basale humanitære menneskerettigheder.

Men så længe man officielt i det danske samfund blåstempler og støtter mentale transformationskoncepter, der i realiteten overskrider menneskers mentale frihed ved at kalde det psykologi, personlig udvikling eller ledelse – så er der ingen etiske grænser for, hvilke adfærdspsykologiske forsøg og eksperimeter, der kan få lov til at forgå.

Og så lander problemstillingen i stedet som et spørgsmål om, i hvilken udstrækning noget kan defineres som religion, psykologi eller ledelsesmetoder. Og den form for intellektuelle kontroverser og behov for at legitimere adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter, er mere eller mindre umulige at hamle op med. Det mest enkle og effektive ville være, at man fra centralt hold grunddefinerede de humanitære menneskerettigheder, så det, der bliver defineret som tros- og religionsfrihed, i stedet bliver defineret som mental og åndelig frihed. For så er man ude over problemet med mentalt kontrollerende transformationskoncepter, som noget mennesker kan blive tvunget til at blive udsat for – i generel forstand.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

NB

NB: En del af mine kurser og efteruddannelse (Psykologi, pædagogik og personlig ledelse) har jeg blandt andet taget for at kunne takle de problemstillinger, der var forbundet med nogle personligt voldsomme oplevelser. Det har også skærpet og nuanceret min dømmekraft og vurderingsevne, at jeg har en del træning i at forholde mig til og takle livets mere alvorlige og voldsomme problemer. (Livet i overlevelsesbanen: » Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015).

» KOMPETENCE CV

(Alvoren skal lige kobles på, så jeg (måske?) slipper for flere overfladiske og varmluftige eksperimenter. Det var jo det, der var hele formålet med, at begynde at skrive 🙂 )

Det hjælper da på det!

Det hjælper da på det: » KOMPETENCE CV. Synes jeg selv 🙂

Men det er da godt nok en sej omgang, sådan at skulle hænge sammen – og forsøge at give sig selv noget fodfæste, efter at være blevet flosset helt ud i det psykologisk forstyrrede og varmluftige. Jeg har da godt nok været bekymret for, om det ville lykkedes for mig. Og jeg sletter aldrig nogen sinde i mit liv, noget af det igen. For så starter det hele jo bare forfra – igen – igen. Og det vil jeg simpelthen ikke kunne holde ud. Jeg vil heller ikke have kræfter og overskud, til at skulle igennem mere af den slags.

Var der i øvrigt nogen, der så DR2 dokumentaren om Scientology i går aftes? Jeg så kun selv den sidste halve time, og et efterfølgende interview i Deadline, hvor Clement interviewede instruktøren.

Hvis der reelt går hul på den byld, og der kommer en større åbenhed og kritik af, hvad der foregår internt i Scientology – ja, så kan det jo også formodes, at det vil slå dønninger, og give anledning til en større åbenhed og kritik af det, der foregår her i lille dannevang? For en del af det, der går under betegnelsen personlig udvikling – har jo et kraftigt præg af de samme mentale transformationskoncepter, som det der blandt andet foregår i Scientology. Kollektive psykoser og hjernevask. Hvorfor hopper mennesker på sådan noget skidt? Hvad driver dog dette værk? Drømmen om at være noget – i relation til noget stort?

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet

OVERBLIK, INSPIRATION OG REALISME

EN ÅBEN OG NUANCERET PERSONLIGHED
– MED EN BRED OG FLEKSIBEL KOMPETENCEPROFIL
Jeg har en hurtig opfattelses-, vurderings- og omstillingsevne (En høj IQ / bevidsthedsniveau og alsidige livserfaringer), og er en kreativ og fleksibel opgaveløser (Stor bredde og variation i baggrundsviden, arbejdsmetoder og praktiske færdigheder).

Min kompetenceprofil er lavet med det formål, at give en sammenfattende beskrivelse af den viden og erfaring jeg kan trække på – og de overordnede referencerammer jeg kan spille sammen med – ved opgaveløsninger.

I oversigten kan du danne dig et hurtigt overblik over mine kompetencer.

Der er lavet uddybende online beskrivelser med konkrete eksempler til de enkelte afsnit – og så er det op til den enkelte, hvor meget der er brug for at dykke ned i detaljerne.

» KOMPETENCE CV

(Så lykkedes det alligevel, at lave en kortfattet overordnet introducerende sammenfatning 🙂 )

Det kan ikke lade sig gøre at nå dem alle!

Det kan ikke lade sig gøre at nå dem alle!

Ikke på det personlige plan.

Så hvor vidt du er forståelig eller ej?

Ja – for nogen. For andre ikke.

Dem, for hvem du virker uforståelig, dem passer du ikke sammen med.

Jeg ved godt, at mange mener, at man skal målrette sin profil til de sammenhænge, man gerne vil nå. Men så når man dem jo ikke alligevel. Man tilpasser sig. Og der er en verden til forskel på at tilpasse sig – og nå andre.

Så det er helt ok kun at have én offentlig profil 🙂

Synes jeg 🙂

Så bliver de mennesker, man ikke passer sammen med, automatisk filtreret fra.

En enkel “hat” – oveni: » Om kompetenceprofilen

Og så personligheden i overskrifter: » Mine personlige kompetencer

Resten er dokumentation og uddybning.

» Personlige kompetencer er unikke!

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet

Mine personlige kompetencer

  • Personlighed (Åben, ærlig og udadvendt)
  • Åben, abstrakt og kreativ erkendelses-, definitions- og formidlingskompetence (Afklarende og inspirerende)
  • Udviklingskompetence (Paradigmeskift; Samarbejds- og koordineringskoncepter; Undervisnings- og læringsforløb – indenfor det tværfaglig og tværkulturelle felt)
  • Personlig omstillingsevne og læringskompetence (Oppe fra – og ned)
  • Tværkulturel koordinerings- og evalueringskompetence (Integritet, menneskelig realisme og jordforbindelse)
  • Social kompetence (Integritet, menneskelig realisme og jordforbindelse)
  • Ledelses- og samarbejdskompetence (Perspektivering, konkretisering og forankring)
  • Personlig ledelse (Perspektivering, konkretisering og forankring)

» KOMPETENCE CV

Personlige kompetencer er unikke!

Personlige kompetencer er unikke, og der findes ikke en endegyldig standard for, hvordan man afklarer sine kompetencer.

Noget af det, der foregår i forskellige sammenhænge, er alt for overfladisk, til at det er konstruktivt.

De personlige kompetencer, er det, der stabiliserer integriteten i relation til det, der er sket – og det, der sker lige nu.

Så en personlig kompetenceprofil – skal virke genkendelig.

Kan du kende dig selv i den?

Og kan du stå inde for den?

Inspiration til kompetenceafklaring
Der findes et hav af forskellige metoder, til kompetenceafklaring. Der er oppe i tiden – med personlige profiler. Det er ikke lige godt alt sammen. Så vælg det ud, der passer til dig – og drop resten.

» Kompetence (Wikipedia)

» Danskernes kompetencer

» Forhåndsdefinerede personlige kompetencer (Kompetenceweb.dk)

» De fem vigtigste kompetencer (akademikerkampagnen)

» Beskriv dine kompetencer (Djøf)

» Djøfs KompetenceKit

» CV’et – din personlige profil (Jobbank.dk – Akademikernes jobbank)

Tests
Personlighedstests er ikke et sandhedsbarometer. Men det kan være en måde at få tankerne sporet ind på noget andet, end det man kender.

» Psykologiske selv-tests (Hjemmeside med link til et hav af gratis selvtests på nettet)

» Tests og evalueringer (Resultater og kommentarer til tests jeg har prøvet.)

Andres vurderinger?
Andres vurderinger er det, det er. Andres vurderinger.

Så det er det, andre ser – i dig – ud fra deres ståsted og synsvinkel. Og så ved du det…

Hvilken betydning du vil tillægge andres vurderinger?

Det afhænger nok mest af personen, tid og sted?

Er det vigtigt?

Er det vigtigt i generel forstand – eller kun i den givne situation?