Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Det meste af det, der går under fællesbetegnelsen religion, personlig udvikling og psykologi, er som udgangspunkt i sig selv ret harmløst. Det er ikke religionerne, koncepterne for personlig udvikling og psykologierne, der i sig selv er problematiske. Det problematiske består i, hvad det bliver brugt til. Og hvad, de enkelte ting bliver brugt til, er grundlæggende en menneskelig etisk problemstilling.

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Herunder en række illustrative eksempler på det etiske aspekt i praksis.

Healing og zoneterapi
på et tidspunkt (Midt i 90’erne) gik jeg hos en zoneterapeut, der holdt til et sted i det Nordsjællandske (Det var ude på landet, så der var en pæn transporttid for at komme derop). Det virkede ret godt som afspænding. Men udover at praktisere zoneterapi, så var hun også healer. Den del af det hældte jeg lidt igennem. Jeg har altid haft en stor personlig åbenhed, så hvis det, jeg oplever, er godt, så går jeg ikke så meget op i, hvordan andre er skruet sammen. Og en del af det, der foregik under de her afspændingsseancer, var visualisering.

Det foregik på den måde, at vi talte sammen undervejs, og så med jævne mellemrum, blev man bedt om at lukke øjnene og fortælle hvilke farver man kunne se, at ens organer havde (hjertet, lungerne, nyrerne osv.). Det virkede lidt syret, men det virkede godt nok. Man kunne få et visuelt billede i hovedet, hvor man kunne se farverne på sine organer, og hvordan de skiftede farve fra mørk rød til hvid, efterhånden som seancen med zoneterapi skred frem. Der var en del andre af dem jeg kendte på det tidspunkt, der også gik hos hende damen, og de havde den samme oplevelse.

Og som sagt, så virkede det ret godt. Efter sådan en time var alle muskelinfiltrationer og spændinger (for mit vedkommende mest i nakken og skuldre) helt væk.

Men det fik på et tidspunkt ende. Den healende dame fik et åndeligt trip (?), eller hvad sådan noget nu hedder (?), under en behandling (som så blev min sidste), hvor hun begyndte at rulle helt vildt med øjnene og råbte skyld, skyld, skyld. Jeg blev så forskrækket, at jeg begyndte at tude. Bagefter virkede hun helt rolig, som om hun havde forløst et eller andet? Jeg fik mig selv lempet ud derfra sådan lidt refleksbetinget og bestilte også en ny tid, mens hun på vejen ud mod gadedøren venligt pegede ned på en forlængerledning der lå langs et af fodpanelerne, samtidig med at hun sagde: Se, der er en ledning. Bagefter var jeg noget omtumlet og rystet. Da jeg kom hjem, skrev jeg en venligt brev til damen, hvor jeg aflyste min næste tid og skrev, at det der åndelige trip, hun havde udsat mig for, bare ikke var helt ok med mig. Det havde jeg det ikke så godt med.

Så det fik sin ende. For mit vedkommende. Det ærgrede mig, for det virkede faktisk ret godt. Men hun overskred mine grænser med det der åndelige forløsende (?) trip. Og så måtte jeg jo stoppe med det.

Det var nogle af kollegaerne indenfor det handicappolitiske område, der kendte damen og anbefalede hende. Hun fik hvis sine kunder på denne netværksfacon? Sådan var det vist? Jeg kan dårligt blive ved med at huske det. Det er efterhånden mange år siden.

Mere om » Zoneterapi (Wikipedia)

Mere om » Healing (Wikipedia)

Mere om åndelige udrensninger » Hvorfor støtter folkekirken forfølgelse af mennesker med psykiske lidelser?

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Astrologi og tolkningsetik
I en periode (Det må have været omkring 1993 – 98?) fordybede jeg mig i og lærte en del om de forskellige synsvinkler og emner, der eksisterede indenfor det åndelige felt. En af de ting, jeg lærte en del om, var astrologi. Her satte jeg mig på skolebænken på nogle forskellige kurser. Jeg fulgte ikke noget slavisk forløb. En del af det, der foregik på disse kurser, kunne godt virke lidt “kriseramt”, eller hvad vi nu skal kalde det? Så for mig fik det primært karakter af noget grundlæggende lære omkring tolkningsetik og praksisetik, når det gjaldt de åndelige læreveje og værdier.

Det interessante var, at helt forkert var det nu ikke. Så troen på? Om jeg tror, at de mennesker, der har konstrueret den matematiske formel, der kaldes astrologi, har gjort det godt? Ja, det har de da. Helt skævt var det ikke.

Men! Dermed ikke sagt at det er anvendeligt til andet og mere end at beskrive en personlig profil, som mennesker kan bruge til at tænke over.

Jeg fik på et tidspunkt den tanke, at hvis man gav alle det samme horoskop, som de kunne bruge til at tænke over i relation til deres individuelle liv, så ville de måske godt kunne bruge det samme horoskop som udgangspunkt og nå frem til vidt forskellige erkendelser på det konkrete plan? Bare aldrig de sammenlignede deres horoskoper med andres og diskuterede begreberne og ordene med nogen?

Det var en lærerig periode, dengang jeg studerede en del af de ting, der foregik indenfor det åndelige felt. Meget af det har jeg glemt igen. Det er efterhånden en del år siden. Det mest lærerige for mit vedkommende var nu også, at jeg fik et afklaret forhold til tolkningsetik og praksisetik. Hver ting til rette tid, sted og sammenhæng.

Uddybende beskrivelse og eksempler » Astrologi

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Karma og jordisk helgenstatus?
På et tidspunkt for nogle år tilbage mødte jeg en Hare Krishna munk på gaden. Jeg kan ikke længere huske hvor og hvornår. Amagerbrogade måske? Det er efterhånden længe siden. Han stoppede mig og spurgte, om jeg var lærer, for jeg virkede som en lærd person. Det svarede jeg nej til, for det var og er jeg jo ikke. (Set i bakspejlet kunne jeg måske godt have sagt ja? For jeg har jo måttet bruge en hel del af mit liv på at opdrage mennesker til at opføre sig noget mere menneskelig civiliseret (om ikke andet så overfor mig)). Jeg kan ikke længere huske, hvordan samtalen med Hare Krishna munken forløb, udover at jeg fik en velsignelse (?) med på vejen, og fik at vide at jeg virkede til at være en lærd person med høj karma. Det var ikke første gang, jeg havde hørt den med høj karma. Det tog og tager jeg nu ikke så tungt. Eller hvad man nu skal kalde det?

Nu er de munke og østerlandske mennesker, der tror på det med karma, som ofte fredsommelige mennesker. De tror det, de tror. Men de gør ingen noget ondt. Så fred med det.

Og hvem ved, måske er det at have høj karma i “virkeligheden” det samme som, at man ikke opfatter udvikling i åndelig forstand, som noget der har direkte sammenhæng med social status i jordisk forstand?

Uddybende eksempler » Reinkarnation & Karma

Mere om » Hare Krishna (Wikipedia)

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?
Hvornår er mennesker højest åndeligt udviklet?

Når de tror, at de er jordiske helgener? Eller når de ikke laver en direkte kobling og oversættelse mellem åndelige hierarkier og jordiske hierarkier?

Personligt så er det overmenneskelige og overjordiske ikke noget for mig. Og sådan er jeg skruet sammen som menneske.

Eksempler på religiøse og åndelige paradigmer defineret som læreveje » Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» KOMPETENCE CV

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernes lagerstyring og hukommelseskapacitet

Hvordan andre har det med det? Ja som udgangspunkt er det jo en fri verden, vi lever i. Så det, der er afgørende set ud fra en etisk vinkel, er, at det er et frivilligt valg for den enkelte, i hvilken udstrækning man vil involveres i sammenhænge, der dyrker mentale og åndelige væksthierarkier som en vej til at opnå jordisk hierarkisk status.

» Det religiøse og åndelige paradigmeskift

» Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mentale og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

En af de ting mennesker risikerer at få smadret, når de bliver udsat for mentale transformationskoncepter, er hukommelsen.

Der er mange, der dyrker den filosofi, at den måde mennesker kommer videre med livet og er i stand til at omstille sig til noget nyt, foregår ved totalt hukommelsestab. Og så er der også mange, der dyrker den modsatrettede filosofi, at mennesker for at genvinde hukommelsen, skal være i stand til at huske og gengive alt, de har oplevet i små konkrete detaljer.

Begge dele er forkerte.

Alt det, vi oplever livet igennem, bliver lageret i hukommelsen. Men hjernens hukommelsessystem er en kompleks og finmasket størrelse, der bliver individuelt opbygget i de første år af vores levetid. Og det tjener blandt andet det formål, at vi bliver i stand til at navigere konstruktivt og effektivt i livet, med udgangspunkt i de erfaringer vi får lagret i hukommelsen livet igennem. Så når man dyrker hukommelsestab som et must i mentale transformationskoncepter, så smadrer man blandt andet menneskers evne til at reagere konstruktivt i fremtidige situationer, herunder at beskytte egne personlige grænser.

Vi er kun i stand til at reagere og agere konstruktivt med udgangspunkt i det indbyggede hukommelsessystem, som vi hver især har fået opbygget med en lang række forskellige oplevelser livet igennem. Og med mindre man brug for at praktisere en eller anden form for sekterisk bevidsthedsstyrende tankekontrol for at nedbryde menneskers personlige grænser og få dem til at agere som små grænseløse forsøgsdyr og robotter, så burde det jo heller ikke være noget problem?

Thaulow Raab og Lund Madsen har skrevet en bog om hjernens lagerstyring og hukommelsen, og hukommelsens funktion for at vi kan navigere konstruktivt og “hænge sammen” som helstøbte mennesker i livet, under varierede og skiftende omstændigheder.

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Hvis man kommer ud for mennesker og sammenhænge, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker, så fasthold dig selv og dine grænser – ved at vedblive at gøre noget af det, du plejer at gøre. Og begrebet “plejer at gøre” dækker meget bredt. Det er ikke kun intellektuelle og mentale discipliner, der beskytter og styrker hukommelsen og de mentale grænser. For ved at gøre noget af det, du plejer at gøre, kan du trække på din indbyggede evne til at navigere konstruktivt i forhold til at beskytte egne personlige grænser. Ikke nødvendigvis i forhold til de mennesker, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker og andres menneskers personlige grænser. Men i forhold til nye og andre mennesker, så du kan komme fri af de sammenhænge og de mennesker, der har brug for at smadre dig til menneskelig invalid, uden at få varige mén af det.

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Gyldne håndregler
Jeg er en af dem, der har en del voldsomme oplevelser med i livsbagagen. I mine unge dage lærte jeg de grundlæggede håndregler af en dygtig psykolog (Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991), hvormed jeg kunne beskytte mig selv og mine personlige grænser, så jeg kunne “køre mig selv fri af” destruktive sammenhænge og mennesker, uden at få varige mén af det.

De håndregler har jeg beskrevet som » Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Men de håndregler tjener kun til beskyttelse i konkrete situationer. De kan ikke bruges til at få fodfæste i relation til noget nyt og andet. Der er der kun ting, der kan hjælpe på det. Det er mennesker, der ikke har brug for at smadre andre mennesker til menneskelige invalide for at opnå en eller anden form for personlig magt og kontrol over dem. Det er det, jeg kalder at være civiliseret.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Ideer til koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mental og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

En af de problemstillinger, jeg har beskæftiget mig en del med, er den tværreligiøse sammenhængskraft i det tværkulturelle samfund. En aktuel og relevant problemstilling, der griber ind i mange andre samfundspolitiske debatter og problemstillinger.

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode (2011)

» Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser (2014)

I det følgende er en opsummering beskrivelse af de centrale problemstillinger, som jeg finder det relevant at arbejde videre med i etableringen af det tværkulturelle samfund.

Et paradigmeskift på det åndelige og spirituelle plan indebærer en omdefinering til abstrakte læreveje
Som jeg ser det, så vil en omdefinering af det, vi i dag kender som religion og trossamfund til abstrakte læreveje, være det, der vil kunne skabe en ny form for social platform for det åndelige og spirituelle, der går på tværs af oprindelige kulturelle tilhørsforhold. Det arbejde må som udgangspunkt foregå internt i de forskellige religiøse og åndelige trossamfund.

Eksempler på » Spirituelle & Abstrakte læreveje

Et paradigmeskifte er en ændring i tænkemåde.

Det vil sige en anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på.

Når der er tale om et paradigmeskift, så handler det om at finde en faglig begrebsmæssig definition, der kan fungere som fælles tværfaglig sammenhængskraft, i formidlings-, koordinerings- og samarbejdsmæssig betydning.

Et konkret eksempel på et paradigmeskift er begrebet tilgængelighed, som jeg beskæftigede mig med at udrede, definere og implementere midt i 90’erne, indenfor det handicappolitiske område. Det blev defineret som en fælles tværfaglig referenceramme indenfor informations- og bygningstilgængelighed, så faggrupper og målgrupper havde en fælles referenceramme de kunne koordinere samarbejdet omkring.

Læs mere » Hvad er et paradigmeskift?

Enighed om hvilken planet vi befinder os på

En yderst relevant problematik indenfor de tværreligiøse debatter er hvilken planet, vi befinder os på?

Så længe man diskutere vores og de andres Guder, så er der lang vej til at nå frem til et fælles socialt grundlag for det tværkulturelle samfund. Så den problemstilling i sig selv er noget, der bør arbejdes for at fremme en forståelse af.

» Gud eller Guder? (2013)

Den tværreligiøse socialisering går på tværs af religiøse tilhørsforhold
Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.

Det er ret væsentlig at bemærke dette, og tage det med i betragtning, så ikke debatterne om det tværreligiøse samfund fortaber sig i et tværreligiøst opgør, der ikke er reelt. Der er snarer tale om interne religiøse opgør omkring interne forskelle i universel og social orientering.

Den tværreligiøse “formel”

Sammenhængene mellem universel og social orientering

 

 

 


Universel orientering: Den gode altfavnende guddom

Social orientering: Fremme den fredelige tværkulturelle sameksistens

Orientering 2

Orientering 3

Universel orientering: Belønning og afstraffelse

Social orientering: Dogmatisk: Regler og ritualer skal følges slavisk for at behage en hård og straffende guddom

Orientering 5

Orientering 6

Universel orientering: Status og hierarki

Social orientering: Ekstremister: Status ved udryddelse af anderledestænkende

Religiøst tilhørsforhold


Religion 1


Religion 2


Religion 3


Religion 4


Religion 5

Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

» Link til uddybende synsvinkler (2014)

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Samfundspolitisk ståsted
Det samfundspolitiske ståsted, der bedst fremmer det sociale grundlag for åndelig og mental frihed i det tværkulturelle samfund, er menneskelig etik på det individuelle plan.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

Opfølgning og koordinering er noget af det, der er et stort problem i forhold til systemernes verden.

Systemernes verden er en fragmenteret verden, hvor alt og alle sidder i hver sin krog, med hvert deres lille fragment af en sag og / eller et behandlingsforløb. Og de har ikke særlig godt overblik over, hvordan deres individuelle fragment passer ind i helheden. Så den eneste, der kan samle trådene, er den enkelte selv.

Den en vis grad kan det lade sig gøre pr. hukommelse. Men det giver det problem, at det så ikke er skrevet eller registret nogle steder. Så er alt det, der bliver skrevet og registreret spredt ud i atomer, på en række enkeltpersoner, der ikke har et realistisk billede af, hvordan deres lille fragment af verden passer ind i helheden. Og så har meget af det, der foregår i systemernes verden, karakter af klientgørelse af målgrupperne. Så mennesker bliver flosset helt ud i atomer af mennesker, der ikke har noget overblik.

Nedenfor er lavet et idéudkast til at fastholde overblikket og lave en løbende opfølgning og koordinering. Skemaet kan både tjene til at fastholde overblikket for en selv, men også som kontaktredskab i forhold til systemernes ansatte. Så må de jo selv finde ud af, hvordan de internt i deres forskellige fragmenterede verdner, kan få den overordnede koordinering og opfølgning registret i et sprog de kan forstå? Ellers skal samtlige borgere i Danmark lærer alle fagsprog og kende alle registreringssystemer ned i detaljer, for at være i stand til at lave opfølgende oversættelser mellem de forskellige medarbejdere og sammenhænge af samfundet. Hvilket er en menneskelig umulig opgave.

» Relationskunst på “formel”

» Hvad er menneskelig realisme?

Idéudkast: Skema til opfølgning & Koordinering
Den eksempelvise udfyldning af skemaet er til illustration.

Opfølgning & Koordinering

Oversigt

(Liste over problemstillinger og status for dem.)

  • Problemstilling E (Igangværende)
  • Problemstilling D (Afrundet og fulgt op med problemstilling E)
  • Problemstilling C (Igangværende)
  • Problemstilling B (Afrundet og fulgt op med problemstilling C)
  • Problemstilling A (Afrundet og fulgt op med problemstilling B)

Problem-stilling

Hvilken problemstilling er der tale om?

Udredninger / Undersøgelser / Behandling / Aktiviteter

Dato og beskrivelse af den konkrete udredning / Undersøgelse / Behandling / Aktivitet

Status / Afrunding / Opfølgning / Videre forløb

Dato for afrunding / Opfølgning / Afklaring af det videre forløb, med beskrivelse af den konkluderende status.

Problemstilling E

xx.xx.xx Aktivitet 5.1.

xx.xx.xx Status 5.1.

Problemstilling D

xx.xx.xx Aktivitet 4.4.

xx.xx.xx Aktivitet 4.3.

xx.xx.xx Aktivitet 4.2.

xx.xx.xx Aktivitet 4.1.

xx.xx.xx Status 4.4.

xx.xx.xx Status 4.3.

xx.xx.xx Status 4.2.

xx.xx.xx Status 4.1.

Problemstilling C

xx.xx.xx Aktivitet 3.2.

xx.xx.xx Aktivitet 3.1.

xx.xx.xx Status 3.2.

xx.xx.xx Status 3.1.

Problemstilling B

xx.xx.xx Aktivitet 2.3.

xx.xx.xx Aktivitet 2.2.

xx.xx.xx Aktivitet 2.1.

xx.xx.xx Status 2.3.

xx.xx.xx Status 2.2.

xx.xx.xx Status 2.1.

Problemstilling A

xx.xx.xx Aktivitet 1.2.

xx.xx.xx Aktivitet 1.1.

xx.xx.xx Status 1.2.

xx.xx.xx Status 1.1.

Ideer til andre koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

Hvis mennesker kommer ud for alt for mange varmluftige og fragmenterede skift i livet, så kan den sammenhængene livshistorik godt blive flosset godt ud i tovene. Og det er ikke særlig sundt.

En idé til en systematisk måde at genetablere livshistorikken på, er ved en systematisk opremsning af de ting, der er sket – men med en subjektiv evaluering af, hvad der var godt, skidt og lærerigt ved de forskellige oplevelser, for at få noget subjektiv tyngde og fylde ind i historikken. Det er som oftest den subjektive tyngde og fylde, der går tabt, når mennesker bliver flosset ud i tovene i det varmluftige og fragmenterede.

Og det er også godt at sortere mellem konkret viden, erfaringer og personlige hobbybetonede oplevelser, der er det personlige omdrejningspunkt for at have det godt.

Alt det, vi oplever i vores liv, bliver en del af den baggrundsviden, vi efterfølgende kan trække på i nye sammenhænge og situationer. Også de oplevelser, der “ikke førte til noget”, set med resultatorienterede øjne. For det er alt sammen en erfaring, der udvidede horisonten med noget viden om forskellige ting.

I det følgende er lavet et idéudkast til tre skabeloner, der tilsammen kan bruges til at genetablere livshistorikken med.

Indholdet kan eventuelt bruges til at få lavet et kompetence CV med, eller til at få lavet noget opfølgning på baggrundserfaring til valg af fremtidige jobmuligheder, hvis der har været mange dårlige oplevelser, hvad der jo er nogen, der får. Og hvis der ikke bliver lavet en god opfølgning, så kan det let ende i en blindgyde i form af en negativ spiral.

Og husk! Det er din egen oplevelse og evaluering du skal beskrive – eventuelt suppleret med andres evaluering og vurdering. Men det er vigtigt, at du får din egen oplevelse og vurdering med.

Faglige kompetencer / Uddannelse og kurser
Under faglige kompetencer hører alt den konkrete faglige viden og konkrete arbejdsmetoder, som du har erhvervet dig, enten i praktiske læreforløb, eller på kursus eller under uddannelse.

Det, der er vigtigt her, er at sortere mellem faglig baggrundsviden og faglige metoder. Hvad kan du bruge det til? Den del af det, som du fik noget ud af, og kan bruge til noget.

Faglige kompetencer / Uddannelse og kurser

Årstal

Kun årstal, det er ikke nødvendigt at gå helt ned i detaljer.

Aktivitet / Uddannelse / Kursus

Beskriv aktiviteten. Hvad gik den ud på?

Konkret indhold?

Viden?

Metoder?

Social sammen-hæng

Hvor foregik aktiviteten?

Uddannelses- / kursusstedsted / Virksomhed / Organisation / Andet?

Hvordan var undervisningsformen?

Klasse- / holdundervisning / Gruppearbejde / Selvstudie / andet?

Udbytte

Hvad fik du ud af at deltage i uddannelsen / kurset / aktiviteten?

Konkret viden?

Arbejdsmetoder?

Socialt?

Hvad var godt?

Hvad var skidt?

Hvad kan du bruge det til?

       
       
       
       
       
       

Praksiserfaring
Under praksiserfaring hører alle aktiviteter i forskellige sociale sammenhænge, hvor du har haft en eller anden form for opgave at varetaget. Det vil sige job- og erhvervserfaring, tillidsposter i frivillig organisationssammenhæng, praktik og elevpladser i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse. Det tæller alt sammen som en konkret praksiserfaring.

Alt det vi lærer i praksis, lærer vi i tilknytning til bestemte sammenhænge. Så det er kombinationen af det konkrete indhold – og den organisatoriske sammenhæng, der udgør praksiserfaringerne.

Praksiserfaring

Årstal

Kun årstal, det er ikke nødvendigt at gå helt ned i detaljer.

Aktivitet / Stillings-betegnelse/ Ståsted / Rolle

Hvad var din stillingsbetegnelse / Ståsted / Rolle?

Hvad lavede du?

Beskriv indholdet i det du lavede.

Social sammen-hæng

Hvilken social sammenhæng var du tilknyttet? Virksomhed / Organisation / Uddannelsessted / Andet?

Hvem arbejdede du sammen med? Internt? Eksternt?

Udbytte

Hvad lærte du?

Konkret viden?

Arbejdsmæssige metoder?

Organisatorisk og socialt?

Hvad var godt?

Hvad var skidt?

       
       
       
       
       
       

Hobby og fritid
En del af det vi lærer om livet og verden, lærer vi i kraft af de ting, vi laver i vores fritid. Og selvom det ikke er direkte relevant i relation til job og andre mere formelle sociale sammenhænge, så er det en del af vores sproglige referenceflader, der også er en del af det, vi trækker på, når vi skal danne overblik og forholde os til de nye ting, vi møder på i nye sammenhænge.

Hobby & Fritid

Årstal

(Kun årstal, det er ikke nødvendigt at gå helt ned i detaljer.)

Der hvor der er tale om løbende aktiviteter over en længere årrække, for eksempel jævnlige møder omkring en hobby / aktivitet med en gruppe, så skriv årstalsintervallet.

Aktivitet

Beskriv aktiviteten. Hvad går / gik den ud på? Hvad handler / handlede det om?

Social sammen-hæng

Hvor foregår / foregik aktiviteten, og hvem udover dig selv deltager / deltog i den?

Udbytte

Hvad får / fik du ud af at deltage i aktiviteten?

Konkret viden?

Socialt?

       
       
       
       
       
       

Andre ideer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

Noget af det, der er sværest at formidle, er overblik.

Og ord og begreber er ikke nødvendigvis det bedste til at formidle overblik med, da de rummer mange forskellige fortolkningsmuligheder på det konkrete plan. Konkrete beskrivelser er heller ikke velegnet til at beskrive overblik med, da det kun beskriver punktvise oplevelser, men ikke siger så meget om den overordnede organisatoriske helhed / vilkår, oplevelsen finder sted i.

En god måde at beskrive overblik på, er med organisationsdiagrammer, der beskriver praksisfællesskabet. Ideen kan bruges af alle. Den del, der er ret vigtig at få med, er pilene, der viser kommunikationsgangen. Det giver et godt billede af de forskellige aktørers ståsteder og indflydelsesmuligheder.

Fra projektet: » Social- og sundhedsområder under indflydelse af moderne management

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

Den menneskelige etik bør altid være overordnet lovgivningen.

Forstået på den måde, at den måde man løbende arbejder på udvikling og revidering af systemer og lovgivning, foregår ved en evaluering af, i hvilken udstrækning den gældende lovgivning er i overensstemmelse med den basale menneskelige etik.

I indlægget » Er den Australske model et Columbus æg eller blot et rådden æg?, af Mogens S. Mogensen, ses et godt illustrativt eksempel på, hvordan politisk korrekt regelbrug kan bruges til at tilsidesætte den basale menneskelige etik.

Andre eksempler, hvor den basale menneskelige etik bliver tilsidesat:

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark (2009)

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv (2002 – 2007)

Overordnede betragtninger:

» Er demokratisering en nødvendig del af den globale sammenhængskraft?

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Hvad er et paradigmeskift?

Et paradigmeskifte er en ændring i tænkemåde.

Det vil sige en anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på.

Men det er selvfølgelig ret vigtigt, at den anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på, har realistisk sammenhæng med den i forvejen eksisterende viden og erfaring omkring den pågældende problemstilling.

Et paradigmeskift har en begrebsmæssig parallel indenfor organisationsteori, der hedder organisatorisk double-loop læring.

» Organisatorisk læring – Single- og double-loop

Når der er tale om et paradigmeskift, så handler det i stedet om at finde en faglig begrebsmæssig definition, der kan fungere som fælles tværfaglig sammenhængskraft, i koordinerings- og samarbejdsmæssig betydning.

Et konkret eksempel på et paradigmeskift er begrebet tilgængelighed, som jeg beskæftigede mig med at udrede, definere og implementere midt i 90’erne, indenfor det handicappolitiske område. Det blev defineret som en fælles tværfaglig referenceramme indenfor informations- og bygningstilgængelighed, så faggrupper og målgrupper havde en fælles referenceramme de kunne koordinere samarbejdet omkring.

» Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995)

» Sådan informere du alle! En vejledning i at informere handicappede (1995)

» Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed (CLH, 1994 – 95)

» 3-Dimensionel helhed

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Diagnoser og tankesystemer

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Kaospiloten ABC

Er demokratisering en nødvendig del af den globale sammenhængskraft?

En af de problemstillinger, jeg startede op med, da jeg i sin tid begyndte at blogge og skrive, var, hvad der kunne repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft.

Jeg havde dengang både menneskerettighederne og demokrati med på “listen” over det, der kunne være relevant at tænke lidt over.

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft? (2011)

Inspireret af endnu et indlæg af Mogens. S. Mogensen, » Har vi i vesten et medansvar for flygtningestrømmen?, der giver et godt overordnet billede af en kompleks problematik, så er jeg efterhånden nået frem til, at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem humanisering og demokratisering.

» Demokrati? (2011)

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

Det må til enhver tid være humaniseringen i form af de humanitære menneskerettigheder, der er det fælles overordnede mål, hvorimod den rent organisatoriske styreform må være underordnet. Så demokratisering i sig selv kan ikke være et overordnet mål.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Da jeg i sin tid læste projektorienteret projektledelse (DTU, 1999), så var det netop det princip, der var gældende indenfor den organisationstænkning. At en organisatorisk struktur altid skulle tilpasses de konkrete vilkår, der var til stede i en given sammenhæng. Så man kan ikke bare oppe fra og ned, implementere en organisatorisk standardstruktur, og forvente at det kan skabe stabilitet.

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS (2006-7)

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Det samme princip gør sig gældende indenfor nogle af de organisationsteorier, der beskæftiger sig med det lærende element i forbindelse med organisationsudvikling, som jeg mødte på, da jeg læste pædagogik (KUA, 2008 og 2009).

» Legitim perifer deltagelse

» Organisatorisk læring – Single- og double-loop