SAMARBEJDE PÅ ”KANTEN”: Gode spørgsmål og evnen til at undre sig

Jeg er god til at samarbejde med mennesker med vidt forskellige baggrundsforudsætninger – på kryds og tværs af traditionelle personlige og sociale skel og barrierer.

Gennem årerne har jeg arbejdet sammen med et hav af forskellige mennesker, blandt andet mennesker der: var ansat i militæret, repræsenterede en interesseorganisation, repræsenterede de sociale myndigheder, havde diagnosen udviklingshæmning, var uddannet bådfører, var uddannet lægefaglig psykiater, var pårørende, var ansat på et trykkeri, var rejsearrangør – og mange andre.

Min praktiske erfaringsbaggrund spænder bredt. Jeg har erfaring med tværfagligt samarbejde, koordinering og videndeling inden for det centralpolitiske arbejdsområde, minoritetsområdet, døgninstitutionsområdet og området for turisme. Herunder blandt andet erfaring med implementering af nye procedurer for videndeling, og ledelseserfaring med projektkoordinering, ansættelsessamtaler og introduktion og oplæring af nye medarbejdere.

Jeg har en akademisk kombinationsuddannelse bestående af: En grunduddannelse i offentlig planlægning fra ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, suppleret med kommunikation, projektledelse og pædagogik – under åben uddannelse – fra henholdsvis Århus Universitet, DTU og KUA. Jeg har flair for IT og er selvlært i webdesign og anvendelse af sociale digitale netværk.

Som person er jeg ansvarsbevidst, engageret, initiativrig og social tolerant.

» KOMPETENCE CV

Reklamer

Opfølgning…

I 1996 fik jeg en hård personlig medfart i mit andet job som nyuddannet på Hjælpemiddelinstituttet i Høje Tåstrup (» Livet i overlevelsesbanen (3))

Efterfølgende var der ingen, der tog mig alvorligt, og gik ind og gav mig noget konstruktiv opbakning til at komme videre.

Man terroriserede mig med personlig selvforskyldthed fra alle sider. Det var min person, der var skyld i, at jeg havde fået en personlig hård medfart.

Den defekte personlighed, der var selvforskyldt i, at jeg blev terroriseret til en hospitalsindlæggelse i en overstresset tilstand, der havde resulteret i en diabetisk syreforgiftning, er den, der er en ganske god beskrivelse af, i den anbefaling jeg fik med fra det foregående job hos Center for Ligebehandling af Handicappede.

» Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede

Det var det menneske, man sad og flossede fuldstændig psykopatisk forstyrret rundt i, for at reparere fejlen hos, i det der fulgte efter oplevelsen på Hjælpemiddelinstituttet i 1996. Når jeg tænker tilbage på den periode, så var det som at blive overfaldet af et kobbel vilde dyr, der fuldstændig ukontrollabelt forsøgt at flænse mig til døde.

Og hvad kunne jeg lære af det? At hvis man er et ansvarsbevidst, engageret, social tolerant, initiativrigt menneske, der er god til at arbejde selvstændigt med opgaveløsninger i samarbejde med ledelse og samarbejdspartnere – så er det selvforskyldt, hvis der er nogen, der kan have brug for at slå mig ihjel.

Efter den oplevelse, måtte jeg starte mit liv på 0 i nogle nye sammenhænge og prøve at komme videre med mit liv. Det var ikke så let af få stabilt personligt fodfæste igen. Der var gode perioder ind imellem, med gode oplevelser. Men de varede sjældent særlig længe ad gangen. Så skulle de selvfølgelig til at lege krise og udleve nogle personlige fordomme, intriger og kvababbelser overfor dem selv, hinanden og mig. Jeg passer ikke så godt ind i sammenhænge, hvor mennesker leger krise og udlever deres personlige fordomme, intriger og kvababbelser overfor dem selv, hinanden og mig.

Det ændrede og ændrer nu ikke så meget ved mig og min person, at andre havde og har så store personlige fordomme overfor mig, at de synes, jeg er et defekt menneske, der er selvforskyldt i deres personlige fordomme overfor mig. Men det gjorde og gør da livet umenneskeligt hårdt og svært for mig.

Den bedste beskrivelse af min personlighed, er den, der er beskrevet i » Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede. Det er det arbejdsforhold, jeg har oplevet fungerede og passede bedst til mig. Der blev det ikke ligefrem opfattet som en psykiatrisk defekt fejl hos mig som menneske, at jeg er ansvarsbevidst, engageret, initiativrig og social tolerant.

I 2010 får jeg igen en personlig hård medfart i ledighedssystemet. Det er noget varmluftigt noget, hvor man ikke må skrive, hvis man har ledelseserfaring, for det er der ingen arbejdsgivere, der bryder sig om. Og så kom jeg under pres for, at skulle sælge mig selv som akademisk mentalitet. Det var fuldstændig forstyrret.

Jeg havde noget opsparing, som jeg kunne bruge til at give mig selv en pause. Så jeg meldte mig ud af systemet, for at beskytte mig selv imod, at blive flosset helt ud over kanten, af flere personligt fordomsfulde og overfladiske mennesker, der synes, det er billig underholdning at terrorisere andre med amatørpsykologiske og grænseoverskridende personlige eksperimenter.

Jeg har gennem årerne også fået en hård medfart i det diabetiske behandlersystem, som jeg havde svært ved at forholde mig til. Jeg lavede selv opfølgning på de fejl, de begik, og sikrede mig, at det blev skrevet ind i min journal, for at forbygge, at de slår mig ihjel på grund af deres sjusk. Men det hjalp tilsyneladende ingenting. De opførte dem direkte plat og uforskammet overfor mig.

Opfølgning: Sundhedsvæsnet

Den opfølgning, der er nødvendig for at få afrundet, det forfærdelige forløb jeg har været igennem i den diabetiske behandlerverden, må så blive følgende:

En god grundbeskrivelse af, hvordan jeg takler reguleringen, kan ses ud af den beskrivelse, jeg lavede til min journal om » Systematisk insulinregulering – Lantus. Det er fuldt ud tilstrækkelig information om det.

Min personlighed, som der i sundhedsvæsnet har været så mange personlige fordomme overfor, at man i flere år har behandlet mig som om, jeg var retarderet og lettere sindssyg » Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede

Nu bruger man ofte sociale og personlige fordomme som grundlag for behandling i sundhedsvæsnet, selvom det ikke har noget med sagen at gøre. Så når man ikke er rig og har en pæn social status, så får man nogen gange en personlig beskidt og dårlig behandling. Men selvom jeg ikke er rig og har en pæn social status, fordi jeg blandt andet har været ude for en del behandlingssabotage i sundhedsvæsnet, der har kostet mig dyrt, så er jeg stadig et meget veluddannet, intelligent og fornuftigt lille menneske, sådan som det fremgår af mit » KOMPETENCE CV. Det må så kunne forebygge, at min behandling bliver væk og ændrer sig, alt efter hvilke jobs og stillingsbetegnelser jeg har i forskellige perioder.

Og så kan man jo undre sig over, hvilke personlige fordomme, der fik overlæge Nils Knudsen til at postulere, at han ikke kunne forstå patientens behandling, nægte at læse patientens journal, nægte at se at der var sat en forsøgsspærre på min journal, og forsøge at presse mig ind i et forsøg, der gik ud på at lære matematik på 1. klasses niveau, for at tælle kulhydrater ved insulinregulering. Det havde jeg jo gjort i mere end 20 år, hvilket overlæge Nils Knudsen også ville have kunnet se, hvis han ellers havde gidet læse min journal. Efter det, var jeg færdig med Bispebjerg hospital og den diabetiske behandler verden. Jeg har ikke ønsket at køre en sag på det, jeg har været udsat for, selvom det har været ret beskidt. Fordi det ikke er noget man opnår noget ved. Men der skal alligevel laves en form for opfølgning på det, og det må så blive ovenstående.

Tak Mogens (» Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede) og Tak Jette (Psykolog ved studenterrådgivningen i Aalborg » Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår)

Opfølgning: Jobsøgning

Den opfølgning, der skal laves for at give mig personlig fodfæste i relation til det personlige ståsted, jeg havde før, jeg blev flosset ud i tovene i 1996, beskrevet i » Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede, er, at jeg er vedblevet at have det samme personlige ståsted og den samme personlighed – som en gennemgående “rød tråd” i årerne efter. Selvom omgivelsernes har forsøgt, billedlig talt, at kappe hovedet af mig, og lege amatørpsykologiske selvrealiseringseksperimenter med resten af min person. Det er ret grænseoverskridende og kvalmt at blive udsat for den slags primitive eksperimenter. Den bevidsthed og overblik jeg selv hele vejen igennem har haft over de ting, der er sket i mit liv, må andre ikke flosse af mig og erstatte med deres egne fortolkninger og meninger om, hvad de tror, der er sket i mit liv.

I » KOMPETENCE CV, har jeg sorteret alle andres fortolkninger, meninger og fordomme fra, og beskrevet mine personlige kompetencer, sådan som det ser ud fra min side. Jeg har aldrig været det der flagrende, tankeløse og lettere forstyrrede menneske, som andre dømmer og behandler mig som om, jeg burde være. Tværtimod. Det er hele vejen igennem mig, der er den fornuftige, ansvarsbevidste og seriøse. Men jeg får ikke et ben til jorden, og det er ved at tage livet fuldstændig af mig.

Og så gentager jeg igen, hvad jeg efterhånden har sagt mindst en million gange. Jeg vil gerne have mig frabedt, at der er nogle, der leger og eksperimentere med mig og min person med flere fordomsfulde amatørpsykologiske eksperimenter. Jeg havde haft bedre overlevelsesmuligheder i et civiliseret samfund, hvor simple sociale trafikregler, som ja tak og nej tak, var noget mennesker var i stand til at respektere og administrere.

Der skal laves en form for intern påtegning i jobsøgningssystemet, hvor det fremgår, at der ikke må køres mere personligt på mig i den verden. Og det der skal laves seriøs opfølgning på, er det, der fremgår af mit » KOMPETENCE CV, hvad enten alle så er i stand til at forstå det eller ej. Der har da været mennesker, der på et tidspunkt i mit liv, ikke ligefrem havde brug for at opfatte mig som en menneskelig abnormitet » Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede. Og dem findes der da formodentlig stadig nogen af.

Tak Mogens (» Anbefaling – Center for Ligebehandling af Handicappede) og Tak Jette (Psykolog ved studenterrådgivningen i Aalborg » Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår)

Administrativ systemchikane

Så er der selvfølgelig den sædvanlige administrative systemchikane. Denne gang er det ydelsesservice, der synes det er sjovt at chikanere mig. Og jeg forstår det ærligt talt ikke. Da jeg kollapser i april, og får rippet op i de personligt voldsomme oplevelser, som jeg ellers havde forsøgt at beskytte mig selv for at få rippet op i. Melder jeg mig syg, men har ikke overskud til at skulle tage stilling til at skulle hærges med flere menneskers behov for at eksperimentere med mig og mit helbred, så jeg venter med at søge sygedagpenge. Jeg lever sparsommeligt og hutler mig igennem. Så det er først i oktober, hvor jeg bare ikke har flere penge, at jeg søger om sygedagpenge. Jeg bliver så også indkaldt til møde i starten af november, der som jeg ganske rigtigt vidste, handlede om at ville presse mig til noget tvangsbehandling, hvis ikke jeg raskmeldte mig. Jeg satser så på, at jeg er kommet så meget ovenpå, at jeg kan overleve jobsøgningssystemet uden, at skulle udsættes for mere personligt fnidder. Så hun får den raskmelding hun vil have. Den underskriver jeg på stedet, med sidste sygedag, den dag. Dagen efter tilmelder jeg mig jobnet som ledig. Så måtte det jo være det, med dem.

Jeg har det selvfølgelig ikke godt med jobnet, efter den behandling de gav mig. Så jeg kæmper med nogle alvorlige angstanfald, over de møder som jeg bliver indkaldt til. Men jeg overlever da. Får en fornuftig snak med en seriøs og fornuftig ung mand, ved en samtale – hvor vi blandt andet taler om, at jeg ikke skal ud i flere af de helt voldsomme arbejdsmiljøer igen.

Så det begynder at falde lidt på plads. Helt godt har jeg det selvfølgelig ikke. Det er lidt op ad bakke. Jeg venter med A-kassen til at det med Jobnet er faldet lidt på plads. Et problem ad gangen. Men det viser sig, at der ikke er en helt masse forvirring der. Mit dagpengekort er klar, de har selv overført registreringerne fra jobnet. Så det virker alt sammen helt fint. Men dagen efter ligger der så brev fra det der underlige ydelsesservice, hvor det fremgår, at de åbenbart roder godt rundt i det, for de har lavet en fejludbetaling frem til den 24. november. 20 dage for meget. Jeg kører lidt ned på det. Jeg orker ikke alt det rod. Og så kommer der selvfølgelig en opkrævning. Men så gør de det beskidte, at de giver mig skylden for fejlen. De har ikke fået min raskmelding, så det er min skyld, at de har lavet fejl. Og det passer jo ikke, for den fik damen jo på stedet. Og det tilbagebetalingskrav, de så forlanger – det er brutto. Det vil sige, at de mener, at jeg skal betale den skat, de har indbetalt for meget til skat.

De laver en fejl, som de giver mig skylden for – og så skal jeg betale for deres fejl, ved at betale dem, det de har indbetalt for meget til skat. Det slår mig fuldstændig ud. Det virker, som om de bevidst forsøger at chikanere – bare for at være ondskabsfulde. For anden forklaring er der jo ikke. Og jeg bliver noget påvirket af det. Jeg kan simpelthen ikke udholde mere ondsindet skidt, fra de underlige systemer, der skal forstille sig at skulle hjælpe mennesker, hvis de ramler ind i problemer. Det virker mest af alt, som om det generer dem, hvis ikke de kan komme til at smadre mennesker helt ned i skidtet. Det er håbløst. Jeg har brugt alt hvad jeg ejer og har, for i to omgange, at hjælpe mig selv ovenpå – i forhold til ledighedssystemet. Bare for at blive mudret til en 3. gang. Og jeg forstår ikke problemet. For det er jo ret begrænset, hvad de har hjulpet med. Det er menneskelig ondskab, sådan noget. Jeg kan ikke rigtigt overskue, hvordan jeg skal bære mig ad med at overleve, det ene slag efter det andet, hvor jeg må stå uden indkomst, for at beskyttet mig selv mod at blive smadret til menneskelig invalid af fordomsfulde mennesker, der ikke vil mig noget godt. Sådan noget kan det jo ikke lade sig gøre at overleve. Men nu må jeg så se om min fagforening og A-kasse kan hjælpe med at rydde op efter ydelsesservice.

Det er sådan en systemverden, der kan ødelægge hele dit liv…

Verden i ”småstykker”…

Der er ingen af os, der er i stand til at undersøge hele verden til bunds, ned i mindste detalje. Selvom det da kunne være meget interessant. Men det er der ikke tid til. Verden er alt for nuanceret.

Vi får alle sammen nogle “småstykker” af verden, som vi kan have som vores undersøgelsesområde.

Vores individuelle undersøgelsesområder fylder ikke ret meget i den store målestok. Kun nogle små prikker i det store hele.

Mit undersøgelsesområde i verden kom til at handle om sprog, kommunikation, samarbejds- og organisationsformer.

Andre har andre undersøgelsesområder, som de går og tænker over.

Nogle gange er vi heldige, og ramler ind i nogen, hvis undersøgelsesområder supplerer og ligner vores egne, så vi kan udveksle erfaringer og samarbejde om at lave nogle interessante og gode ting i verden.

» KOMPETENCE CV, for én med undersøgelsesområdet: Sprog, kommunikation, samarbejds- og organisationsformer.

Vi vælger ikke selv!

Vi vælger ikke selv vores medfødte biologiske arvemasse.

Den må vi tage, som den er, og prøve at få det bedste ud af, i relation til de muligheder, vi har indenfor vores rækkevidde.

Men i jantelovens og de små skos samfund, er det nødvendigvis ikke altid en ubetinget nem opgave.

For mig udviklede det sig til en flerårig personlig kamp for at finde normalmenneskeligt fodfæste i relation til noget eller nogen.

» KOMPETENCE CV

» Sprogforvirring på kanten?

» IQ og fordomme

Tak Jette (Psykolog ved studenterrådgivningen i Aalborg » Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår)

Sprogforvirring på kanten?

En anden interessant synsvinkel fra foredraget med Uffe Elbæk i onsdags (» Ledelse på kanten – og hvad vil livet lære mig?), var, hvordan de udviklede uddannelsen for kaospiloterne.

Det foregik ved en bagudrettet erfaringsopsamling. Den gruppe unge mennesker, der stod bag Next stop Sovjet, satte sig ned, og stillede spørgsmålet: Hvilken uddannelse skulle vi have haft, for at kunne gøre det, vi gjorde? Det blev så til lederuddannelsen: Kaospiloterne.

Hvis jeg på tilsvarende måde skal rette blikket bagud, og stille spørgsmålet: Hvilken uddannelse skulle jeg have haft, for at kunne gøre det, jeg gjorde. Så må svaret blive: En uddannelse i at forstå sprogforvirring på kanten.

» KOMPETENCE CV, for en ekspert i sprogforvirring på kanten.

» Samfundspolitisk styring og regulering

» Læring

Ledelse på kanten – og hvad vil livet lære mig?

I går var jeg til et godt foredrag med Uffe Elbæk, der udover at være politiker også er iværksætter og i sin tid var med til at starte det, der fik navnet kaospiloterne, i Århus.

Han har skrevet bogen: Ledelse på kanten, for de der eventuelt er interesseret i at læse lidt om, hvad det vil sige at være god til at navigere i kaos. Bogen kan lånes på biblioteket.

Han havde nogle ret enkle håndregler for, hvordan man kunne hjælpe sig selv videre, hvis man har nogle kaotiske oplevelser med i bagagen.

Der er et grundlæggende spørgsmål, man kan stille sig selv:

Hvad vil livet lære mig, i denne læreplads?

Og så havde han en 4 punkts liste på opfølgning på fejl:

Det er helt ok at lave fejl, hvis:

  • Man efterfølgende identificerer fejlen
  • Tager ejerskab på sin egen andel af fejlen (Obs på egen andel, så man ikke bliver overansvarlig. Jeg har selv en vis evne til at lande i umulige situationer, hvor jeg bliver hovedansvarlig for “hele verden”, hvis jeg vil “overleve” i det.)
  • Vil lære af det
  • Vil gøre anderledes næste gang

Og så er det derudover nok generelt vigtigt, at være god til at give sig selv lov til at have sin menneskelige begrænsning. Specielt i de umulige situationer, hvor man kan “drukne” i en kompleksitet af detaljeret viden og koordinerende videreformidling af fragmenteret viden, hvis de omgivelser man skal spille sammen med, bliver alt for diffuse og ustabile.

» KOMPETENCE CV

Udviklingskompetence…

Min evne til at se og vurdere grundmønstre / essensen i teoretiske, komplekse, kaotiske og abstrakte problemstillinger giver mig mulighed for at arbejde udviklingsorienteret med den sociale sammenhængskraft:

  • Udredning og beskrivelse af komplekse problemstillinger: Konkrete vilkår, aktører og samarbejdsstruktur. Arbejdsmetoder: Spørgeskemaer, interview, research.

 

  • Opfølgning: Jeg laver opfølgninger ved at vurdere og beskrive grundmønstret i en problemstilling


    Eksempel: Grundlæggende forskelle på dagsorden for debatter om tro, religion og det tværkulturelle samfund: Dialog om menings- og opfattelsesforskelle eller kampen om den universelle sandhed

     

  • Definition og beskrivelse af de fælles referencerammer / dagsordener, der skaber grundlaget for dialog: Det er de fællessproglige dagsordner, der skaber grundlaget for dialog. Jeg har blandt andet været med til at definere og implementere begrebet informationstilgængelighed og bygningstilgængelighed indenfor det handicappolitiske område (CLH). Der gav de forskellige aktører en fælles reference til det koordinerende samarbejde.

     

  • Den sproglige begrebsdannelse og minoritetsdannelse: Noget af det mest centrale indenfor arbejdet med at forbygge social marginalisering og minoritetsdannelse er at arbejde med de sproglige definitioner. I hvilken udstrækning hjælper man marginaliserede grupper ved særordninger, og i hvilken udstrækning er man med til at fastholde og skabe minoriteter?


    Borger- og minoritetsdannelse / Inspireret af Foucault

» KOMPETENCE CV

IQ og fordomme…

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau.

Jeg lærte om sammenhængen mellem bevidsthed og medmenneskelige grænseflader på en hård måde, da jeg i mine unge dage kom personlig tæt på nogle voldsomme reaktioner i forbindelse med et selvmord.

Det var Jette, den psykolog jeg efterfølgende fandt, der hjalp mig med at forstå sammenhængen mellem bevidsthed og mellemmenneskelige relationer.

Hun kunne ikke helt placere det for mig. Det kunne jeg heller ikke selv. Men det kan jeg nu.

Jeg er god til at se og vurdere grundmønstre / essensen i teoretiske, komplekse, kaotiske og abstrakte problemstillinger. Jeg var i stand til at bevare det mentale overblik og beskytte og hjælpe mig selv fri ved at coache de andre til noget jordforbindelse – ved at forsøge at “made” noget “normalmenneskelig” viden og fornuft ind i dem. Det var det, jeg overlevede på.

Men det var og er en underdrejet position. Og det giver en usund overbelastning for mig.

Hvis vi skal fri af det negative, er der altid et eller andet vi skal give slip på – og smide væk. Men der er også noget vi skal holde fast i og beholde. Vi skal beholde det, der er vores positive styrke – og smide den del væk, der er vores overlevelsesbetonede selvbeskyttelse, som dræner og overbelaster os.

Det jeg skal beholde er: Jeg er god til at se og vurdere grundmønstre / essensen i teoretiske, komplekse, kaotiske og abstrakte problemstillinger 🙂

Det, andre ofte undervurderer, og som jeg selv kan have svært ved at beskrive, er det overblik, jeg som ofte altid selv umiddelbart har let ved at danne mig. Og så kan jeg nogen gange ryge i defensiven og forsøge at beskytte mig selv, ved at forsøge at give andre det samme overblik og forståelse, som jeg selv har.

Coachen? Kun i form af direkte kommunikation med af sæt i fælles problemstillinger. Så er der jo heller ikke noget negativt i det 🙂

» KOMPETENCE CV, for en “overmenneskelig overlever”, der ifølge dansk standard burde have været død for over 20 år siden…

Det, der blev mit mareridt, var, at jeg havde styrken til at overleve, samtidig med, at det også havde overbelastet mig så meget, at det var på kanten af at koste mig livet. Der var ikke noget galt med min styrke, men det kunne give problemer med fodfæstet i forhold til omgivelserne, hvis andre ikke respekterede og havde en menneskelig realistisk opfattelse af den styrke, der kan ligge i at have et hurtigkørende intellekt.

Bevidsthed og overblik kan til en vis grad beskytte dig mod meget. Men det giver ikke evnen til at gå på vandet i den varmluftige variant, sådan som der er mange, der tror. Det betyder heller ikke, at mennesker med en høj IQ / bevidsthedsniveau mangler jordforbindelse. Det betyder bare, at det er bedst at lade være med at forsøge at ville kontrollere bevidstheden hos mennesker, med en høj IQ / bevidsthedsniveau. Vi er nødt til selv at lære at “koble os” på verden. Det er i øvrigt en generel god idé, at lade mennesker selv “koble sig” på verden, og i stedet prøve at beskrive, den sociale “platform” som mennesker kan “koble sig” på, så den giver plads til mennesker, med forskellige former for personlige styrker (» Koordinerende KRYKKER – i KAOS, » Fra tilskuer til deltager).

Tak Jette (Psykolog ved studenterrådgivningen i Aalborg » Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår).