Har det åbne samfund forstærket tabuiseringen?

Det virker på sin vis som lidt af et paradoks, at der kan eksistere tabuer i et samfund, der på mange måder er så åbent, som det er. For der er jo en meget stor generel åbenhed, om stort set alle emner: Døden, selvmord, alvorlig sygdom, psyken, tro, åndelighed, økonomiske op og nedture, ledighed – og så videre. Der er jo masser af fuldt ud tilgængelig viden om stort set hvad som helst.

Men alligevel er der mange tabuer forbundet med mange problemstillinger, ligeså snart det kommer personlig tæt på.

Som jeg ser det, så bunder tabuiseringen i, at den større åbenhed ikke går i spænd med etikken og respekten for det individuelle personlige rum. Der er ligesom opstået en form for kollektivisering – når det gælder personlige problemstillinger. Har man viden og oplevelse om en problemstilling, så ved man alt om det – på hele menneskehedens vegne. Men på den måde reducerer man det individuelle personlige rum, for oplevelsen af at have problemet tæt på. Oplevelsen af at få problemerne tæt på forsvinder jo ikke, ved at der kommer større åbenhed om problemstillingerne. Det der gør ondt, gør stadig ondt. Det der er svært, er stadig svært.

Mange problemstillinger er ligesom gået hen og blevet allemandseje. Man kan for eksempel støde på pop smarte programmer i TV, hvor mennesker sidder og slår plat og krone om, hvem de tror, der har en psykisk sygdom. Det er en tingsliggørelse af de mennesker, der har en psykisk sygdom. Så reducerer man andre menneskers liv og livsvilkår til underholdning i stil med gættelege om salgsprisen på et hus.

Så får vi en kultur, hvor der er en masse smagsdommere, der ved bedre – end den, det reelt handler om.

På den måde kommer der et stort pres på den enkelte, når problemerne kommer tæt på. Mennesker kan nemt blive væltet omkuld af en mur af meninger – hvor der ikke bliver ret meget plads til dem selv, og hvordan de selv oplever, at de har det.

Og den måde mennesker kan forsøge at give sig selv et personligt frirum – er ved tavshed. Hvad andre ikke ved noget om – kan man ikke blive belemret med en masse forudfattede og standardiserede meninger om. Problemet med tabuiseringen og tavsheden er bare, at det nogle gange kan forstærke den negative oplevelse af svære perioder og problemer – fordi mennesker så udover at have det lidt svært med nogle problemstillinger – også kommer til at skulle – “lade som om”. Det er jo til enhver tid altid det nemmeste og sundeste, at kunne være direkte åben og ærlig omkring sig selv – overfor de mennesker man har omkring sig. Det er et langt stykke hen ad vejen – den halve “medicin” for personlig trivsel…

Reklamer

Et åbent ”ansigt” – kan godt virke som en ”ladeport” for projektioner…

Åbne og udadvendte mennesker – kan være meget udsatte for andres projektioner / spejlinger…

Ikke dermed sagt – at man så skal lade være med at være åben og udadvendt…

Det er nok bare meget godt, at være opmærksom på “faldgruben” – så det ikke “forvirrer”…

Andres projektioner / spejlinger / refleksioner / erkendelser – er andres “problem” / “bord” / “rum” / ansvar…

» Styr på empatien?

Styr på empatien?

Der vil altid være nogle “faldgruber” ved de personlighedstræk vi har. Noget vi kan ramle ind i og få problemer med, alt efter hvilken betydning andre tolker ind i vores ståsted og “udgangspunkt” i relation til dem.

Det empatiske personlighedstræk har også sådanne “faldgruber” i relation til omgivelserne.

Jeg vil i det følgende prøve at sætte nogle ord på, hvordan jeg ser og oplever de “faldgruber” – og hvilke “pejlemærker” man som empatisk menneske kan lære at “placere” det, der kommer fra omgivelserne, med…

Grundlæggende kan omgivelserne reagere med 3 fortolkninger, af det ståsted du har i relation til dem:

  1. Du ser mig…
  2. Du forstår mig…
  3. Du ligner mig…

Hvad kan vi se, forstå og have af fælles træk? Det er det, der skal bruges til at skelne og placere omgivelsernes tolkninger med. Og omgivelsernes tolkninger – viser sig i kraft af deres reaktioner. Det er omgivelsernes reaktioner, der viser os, hvor de “placerer” os.

Du ser mig…

Vi kan se det “stof” andre er gjort af – vi kan også kalde det “væsenskernen”. Det betyder, at vi kan se “gennem” de ydre lag af reaktioner og “facader” – og derfra tale mere direkte til mennesker, på det sted de står.

Reaktion: Direkte og åben kommunikation. Kan virke lidt som: Her er et venligt, tillidsvækkende og forstående “øre”. En man kan fortælle og betro lidt af hvert.

Fokus: Fokus på den direkte kommunikation, og sæt grænser for – hvor meget, du blandt andet har lyst til at blive betroet og lægge øre til. Men også – som en væsentlig ting – de uopfordrede betroelser, er du ikke “forpligtiget” af. Du skylder ikke “loyalitet” overfor andres betroelser, hvis ikke du har et ståsted og en aftale om – en form for loyalitet. (» Aftaler og forventninger)

Du forstår mig…

I relation til et andet menneske, kan vi forstå det, vi ser og får at vide – ikke andet. Det vil sige – vi kan forstå en fortælling og placere de ting, der sker i relation til den fortælling, og det vi i øvrigt selv ser og har af viden.

Reaktion: Det, du siger og gør, bliver tillagt en større personlig forstående betydning, end det, der reelt er tale om fra din side. (» Betydningsdannelse)

Fokus: Fokus på en formidling af, at du forstår det, du forstår, i kraft af din evne til at være menneskelig nærværende overfor det der sker, og det du får fortalt – og ikke andet…

Du ligner mig…

Grundlæggende har vi som udgangspunkt altid noget til fælles med de fleste mennesker, som vi møder på vores vej. Der vil altid være nogle fælles referencer. Men de fælles referencer vil altid kun være “delmængder” af en større helhed. Og helheden vil altid værre større end summen af “delmængderne”. Forstået på den måde: At den menneskelige helhed hos både andre og én selv – altid vil være større end det, der kan forstås og ses – udefra – af andre. (» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…)

Reaktion: Der bliver udtrykt en forventning om, at der er tale om en form for personlig alliance – hvor dine personlige erkendelser og valg, bliver tillagt en personlig betydning for andres personlige erkendelser og valg. (» Når andres problemer bliver dit problem)

Fokus: Fokus på at sætte dine grænser ved at skille tingene ad – og “pege på” forskellene…

Ståsteder…

De “faldgruber” man som empatisk menneske kan have glæde af at lære at fokusere på – handler grundlæggende om en “synliggørelse” af “ståstedet” i relationerne til andre mennesker…

Hvad kan vi se, forstå og have af fælles træk?

Illustration i stor størrelse…

Tak Anne Marie 🙂

Kærlig hilsen Ulla

Betydningsdannelse…

Betydningsdannelse er et af mange centrale elementer i “relationskunsten”…

Vi giver liv til meget – i kraft af vores ord, spørgsmål, svar, kommentarer, opmærksomme ører, øjne der ser og meget mere. Vi sætter gang i noget…

Vi tænker det selv på en måde – uden nødvendigvis at tænke over, hvilken betydning andre vil lægge i det…

Når jeg tænker tilbage på mit livs mere voldsomme oplevelser, og stiller spørgsmålet: Hvad har jeg dog gjort? Hvordan blev jeg filtret ind i alt det der, det havde jo ikke noget med mig at gøre?

Og, nej – det havde ikke rigtigt noget med mig at gøre. Det var ikke min “historie”. Og hvordan blev jeg filtret ind i det? Ja – det var den betydning, andre lagde i det jeg sagde og gjorde. Men den betydning, er andres “historie” – ikke min…

Jeg lagde måske øre til en “historie”. Svarede med det, jeg så, med udgangspunkt i det sted jeg stod – uden at det var andet end det. Jeg stillede måske et lille tilfældigt spørgsmål, som jeg havde brug for et svar på – mest til eget brug – uden at vide, at det kunne ramme ind i noget, hvor det af nogen kunne opfattes som en “krigserklæring”.

Nogen gange, når jeg tænker på: Hvordan kan jeg beskytte mig selv overfor, at det sker igen? Ja – andres betydningsdannelse er der jo ikke nogen af os, der er herre over. Men det er nok en god idé at tænke på netop det, og så lade være med at tage det “på sig”. I første omgang overfor sig selv som menneske. Nogen gange, kan det så også være nødvendigt at sige det mere direkte – for at få “lukket af” overfor noget, der ellers vil komme til at styre og fylde for meget i ens eget livs “historie”. Men det vigtigste er nok, at man bliver ved med at forsætte sin egen “historie” – skriver, stiller spørgsmål, svarer, kommenterer, har et opmærksomt øre, øjne der ser – og alt det andet, som er en del af ens egen historie – selvom, det måske kan få en helt anden betydning, i andres “historier”, som de vil “flette” det ind i. Det gør heller ikke noget, bare andres “historier” vedbliver at være andres “historier” – så der vedbliver at være rum og plads til ens egen “historie”…

» Mens rødbederne koger., af Anne Marie Eriksen.

» Når andres problemer bliver dit problem

Tidslommer…

En hel roman – af tanker, oplevelser og refleksioner – siden – i går…

Tur med metro…

Højlydt samtale mellem parret – der skulle i biffen…

Ny film – har fået gode anmeldelser…

En tur i den lokale Netto…

Den ældre dame – fra sidste uge – var der også…

Den ugentlige indkøbsdag?

Aftensmaden…

Kartoflerne koger – nyhederne kører i baggrunden…

Spise – vasketøjet klarer sig selv…

Renskrive opgave – eller noget af den…

Ny knap i den grønne trøje…

Nål og tråd…

Fodbad – og halvdelen af en gammel krimi…

Havde set den før…

Søvnløs…

Tankerne fløj langfart…

Jagtede en helhed – i to brudstykker – uden oprindelse?

Vækkeuret – alt for tidligt…

Hul på kaffeposen…

Kost – til det værste…

Resten må vente…

Ingen kaffe – kun en hurtig skive brød – med ost…

Støvregn…

Glemte paraplyen…

I går…

En hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner – gør i går – til længe siden…

Ikke ret mange – skriver – deres roman…

Om tidslommen – siden i går…

Sikkert ikke ret mange – vil læse – flere millioner romaner om tidslommerne – siden i går…

Men tidslommerne – er der – alligevel…

Beskrevet – eller ubeskrevet…

Gør den du så – i går…

Til en fremmed…

En fremmed – du må genopdage – med nye øjne…

Nye øjne – der ser forvandlingen – efter en hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner…

Siden – i går…

Etik, grænser – og den personlige oplevelse…

Ethvert menneske er EKSPERT – og har til enhver tid altid 100 % RET – når det gælder oplevelsen af, hvordan det er at være dette helt specielle og unikke menneske.

Vi kan se, forstå og sanse, hvordan andre har det. Har de det godt, har de det skidt, er de i godt humør – eller i dårligt humør. Men vi ved aldrig, hvordan livet opleves af andre.

Det eneste menneske vi kan opleve, hvordan det er at være – er os selv.

Når vi debattere og forholder os til vilkår, der handler om andre end os selv, så må det altid ske i respekt for den personlige oplevelse, hos de mennesker det handler om.

Vi har alle lov til at have en holdning til de vilkår, der gælder i vores samfund.

Vi har også alle lov til at byde ind med synsvinkler, erfaringer og ideer – med udgangspunkt i de forskellige ståsteder vi har.

Men hvis de synsvinkler, erfaringer og ideer vi byder ind med, ikke harmonerer med den personlige oplevelse, hos de mennesker hvis liv og livsvilkår det handler om – ja, så må vi træde et skridt tilbage, og revidere vores synsvinkler, erfaringer og ideer.

Der er formodentlig ingen af os, der nogensinde bliver så menneskelig perfekte, at vi ikke ind imellem kommer til at træde ind over andre menneskers oplevelsesverdener. Det sker der heller ikke nogen katastrofe ved, hvis vi erkender, at der tog vi fejl – træder et skridt tilbage, og giver plads til den personlige oplevelse.

Det er grundlæggende absurd at diskutere, hvorvidt nogen menneskers mening om, hvordan andre bør opleve sig selv, er mere rigtig – end det andre selv giver udtryk for.

Den personlige oplevelse hos det enkelte menneske er unik.

Og vil vi det gode for andre, så må det altid ske i respekt for den personlige oplevelse, hos de mennesker det handler om.

Hvem frelser hvem – og fra hvad?

Vi lever i en overfladefikseret og bekræftelsessøgende tid. Så der er rig lejlighed til at stifte bekendtskab med frelserfænomenet i mange forskellige varianter.

Jeg havde på et tidspunkt en tandlæge, der kom lidt på afveje. Nu var det en lille harmløs og ligegyldig ting – så den var meget underholdende. Ved et besøg til almindelig tandeftersyn, begyndte hun uopfordret at fortælle mig, at man nu havde mulighed at lave tilbygninger på tænderne, – så jeg kunne få fjernet mellemrummet mellem fortænderne i undermunden. Nu havde jeg aldrig selv efterlyst det som noget problem. Så jeg spurgte hende, om grunden til en sådan tand-tilbygning skyldtes noget tandhygiejnisk – eller om det var fordi, hun syntes, det så grimt ud? Hun blev passende flov – og fik travlt med at bedyre, at jeg skam havde nogle meget pæne tænder. Puh ha da da 😉

I andre sammenhænge er det knap så underholdende, men kan udarte sig til noget, der er ret belastende at have med at gøre.

Krav om menneskelige forandringer er ikke en gave – men en regning

Meget frelse tager udgangspunkt i eksistensen af en menneskelig mangel og fejl hos genstanden for frelserforsøget. Hele selvrealiseringsbølgen, der hærger store dele af samfundet, bygger på den grundantagelse, at mennesker er underudviklede udgaver af dem selv.

Selvværdsopbyggende tilbud kan være ret nedbrydende for selvværdet hos mennesker, der ikke er klar over, at de burde have et dårligt selvværd. Det har jeg oplevet nogle eksempler på. Min kroniske sygdom – diabetes 1 – giver ind imellem nogle af de oplevelser. For eksempel i form af opbyggelig opbakning og råd om, at jeg ikke behøver at føle mig som et ringere menneske, fordi jeg har diabetes. Det oplever jeg ikke som særlig opbyggeligt, eftersom jeg aldrig selv ville ha’ fået den tanke, at jeg burde føle mig som et ringere menneske.

Nogen mennesker vil gerne frelse og redde andre mennesker. Men medmindre det er noget, andre efterlyser, og dermed udtrykker et reelt behov for – så er det ikke andre mennesker, man frelser og redder. Men sig selv.

Andre menneskers bevæggrunde, tanker og selvopfattelser – kan man i realiteten ikke vide noget om. Og der ligger en stor portion medmenneskelig ringeagt i at smide sit eget frelserbehov uopfordret i hovedet på andre mennesker.

Måske er andre allerede frelst og reddet – på de punkter man forsøger at frelse og redde dem?

Lykkelig ufrelst uvidenhed

Du kan lære meget om andres meninger om mennesker og livet, ved at blive konfronteret med andres frelserbehov. God anvendelse af filosofien: Fortæl mig, hvem du tror jeg er, så ved jeg, hvor jeg har dig – kan være meget oplysende. Hvad godt – der så er i den oplysning?

Mange lever lykkeligt i uvidenheden om andres fordomme og meninger, og der kan være mere personlig “frelse” i det “ufrelste”…

– if it ain’t broke, fix it.

Patientrollen

Centrale problemstillinger for rollen som patient.

Kommunikationsformen
Fokuser på at fastholde og implementere det, der med transaktionsanalysens ord kaldes voksendialog.

Det er din opgave som patient, at sikre ligeværdig (voksen) dialog – den er ikke en selvfølge indenfor sundhedsvæsnet.

Eksempel: Dårlig opførsel – en unødvendig belastning

Din egen oplevelse
I en sammenhæng hvor statistiske sandheder, stereotype holdninger og klientgørelse dominerer – er det vigtigt at fastholde dig selv og din egen oplevelse. Det er ligegyldigt hvor mange andre, der har det dårligt med noget, der fungerer fint for dig – og det er ligegyldigt, hvor mange andre der har det godt med noget, der fungerer dårligt for dig.

Det er dig og dit liv, det handler om.

Eksempel: Insulinvirkningen er Ikke lægens bord

Sæt dagsordnen, og fasthold de problemstillinger, der er relevante for dig
Der er i disse sammenhænge mange forudfattede holdninger til, hvad du bør have af problemer – specielt når det gælder din holdning til dig selv og dit helbred. Du kan let komme i defensiven, hvor det handler om at testkøre dig for den liste af problemer, den verden har brug for at få bekræftet, at “en som dig” bør have.

Det kan være meget personligt belastende – og du kan ikke bruge det til noget som helt konstruktivt.

Eksempel: Overdreven sygeliggørelse

Bevar overblikket og forståelsen for helheden
Der er ikke ret meget forståelse på helheder i livs- og behandlingsforløb i sundhedsvæsnet. Det er en verden, der drukner i detaljefiksering ude af kontekst.

Det er din opgave at bevare overblikket og forståelsen for årsager og konsekvenser – når det gælder dit liv og helbred. Ellers får du flere problemer med dig ud af døren fra den verden, end du havde, da du gik ind af den.

Eksempel: Når lægen laver fejl – er det patienten, der er hysterisk og “skør”