Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring

Jeg kan tilbyde koordinerende og stabiliserende opgaveløsninger indenfor områder med stor tværfaglig kompleksitet – og mange forskellige aktører…

Arbejdsmetodisk bevæger jeg indenfor felterne:

– Komplekse udredninger og evalueringer.

– Undervisning indenfor projektarbejde, stabiliserende forankringsteknikker ved omstillingsprocesser – etik og grænser i tværfagligt og tværkulturelt arbejde, og i arbejde med menneskelige problemstillinger

  • Logistik og koordinering med projektarbejdsformen som metodisk synsvinkel til opgavekonkretisering og videndeling

Læs mere: » Krykker i Kaos, Stabilitet & Forankring

Reklamer

Udviklingskompetence

UNIVERSEL SPIRITUALITET, GLOBAL SOCIALISERING – OG INDIVIDUEL INTEGRITET – PÅ TVÆRS AF KULTUREN

UDVIKLINGSKOMPETENCE
Hvad er det fællessproglige omdrejningspunkt?
Jeg har kompetence til at arbejde udviklingsorienteret med paradigmeskift, samarbejds- og koordineringskoncepter og undervisning og læring indenfor de tværkulturelle og tværfaglige felter.

Der skal være et sammenfald mellem mit kendskab til terminologi, sociale vilkår og “rammer” – og en parallel til egne konkrete erfaringer, hvis jeg skal arbejde udviklingsorienteret med en problemstilling.

Hvor meget realisme der er i at beskæftige sige med de forskellige udviklingsmuligheder? Det er mest et spørgsmål om, i hvilken udstrækning tiden er eller bliver moden til det, og i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at definere nogle udviklingsprojekter og / eller undervisningsforløb i samarbejde med nogle af aktørerne indenfor de forskellige felter.

(Overordnet beskrivelse med eksempler: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)).

PARADIGMESKIFT
Et paradigmeskift er en ændring i tænkemåde.

Jeg har tidligere arbejdet med definition og beskrivelse af paradigmeskift hos Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed.

(Uddybende beskrivelse: » Hvad er et paradigmeskift?)

De tværkulturelle problematikker, der er aktuelle nu, er overgangene fra de kollektive til de individuelle identiteter. Specielt indenfor de psykiatriske, tværreligiøse og jobmæssige felter.

Det kunne være relevant at definere nogle individuelle “kommunikationsprofiler”, der modsvarer og erstatter de nuværende psykiske diagnoser. Ligesom det kunne være relevant, at lave en individualiseret definition af de etiske retningslinier, der stiller mennesker lige for det generelle samfund – på tværs af forskellene i kulturel baggrund og religiøse tilhørsforhold.

Overordnede erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af den kompleksitet, der karakteriserer de tværkulturelle problemstillinger:

» Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mental og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

» Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtiden psykiatri?

SAMARBEJDS- OG KOORDINERINGSKONCEPTER
Jeg har blandt andet erfaring med specialpædagogiske handleplaner til fastholdelse af stabiliteten og helheden i den individuelle kognitive læreproces indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde – Og sundhedsprofiler

Overordnet erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af sammenspillet mellem den teoretiske, den organisatoriske og den praktiske verden:

» Handleplaner og pædagogik

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

Derudover har jeg en del praktisk erfaring med udvikling og etablering af interne dokumenter til videndeling og koordinering af samarbejdet:

» Organisationsdiagrammer for praksisfællesskaber

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Koordinerende info-materiale bostedet Kamager

» Arbejdsbeskrivelser

» Visuel koordinering med skemaer

Andet: Logistik på sejl- og vagtplaner (Nettobådene); Praktisk planlægning af beboerferie til Berlin (Pensionat Kamager); Ressourceplan for pigefestival (MS). Se flere eksempler under: » Praksiserfaring og » Forandringsprocesser og projektledelse

UNDERVISNING OG LÆRING
Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus, hvor blandt andet lærerolle og undervisningsform indgik som en del af den individuelle evaluering

Den undervisningsform, der passer til mig som underviser, er den tema- / emneorienterede, med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver.

Emner og problemstillinger, som det kunne være relevant at etablere nogle undervisningsforløb i:

» “Fordomsfabrikken” (» Diagnoser og tankesystemer)

» Etik og grænser i arbejde med mennesker (» Kaospilotens ABC; » Relationskunst på “formel”)

» Stabiliserende forankringsteknikker (Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser)

» Fra kaos til opgave (Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering)

OVERBLIK, INSPIRATION & REALISME

» KOMPETENCE CV

UDVIKLINGSKOMPETENCE

» Udviklingskompetence (PDF dokument)

Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtidens psykiatri?

En af de problemstillinger, jeg havde oppe at vende, da jeg begyndte at skrive, var, i hvilken udstrækning psykisk sygdom kunne forebygges og eventuelt helbredes?

» Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes? (2012)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

Nogen af dem, der er længst fremme med ændringer indenfor det psykiatriske felt er » Psykiatrifonden.

Fremtidens psykiatri?
En af de problemstillinger, der fylder meget indenfor det psykiatriske felt, er de mange tabuer omkring psyken og psykiske lidelser. Og så længe man bruger de oprindelige diagnoser, så vil tabuerne og fordommene følge med.

Så den mulighed, der ligger for at skabe nogle forandringer, der for alvor vil rykke noget, vil være en omdefinering af de oprindelige diagnoser. En omdefinering, der indebærer, at man begynder at opfatte og forstå psyken som en muskel, i stil med andre muskler. Så det vi i dag kender som forskellige diagnoser, i stedet bliver defineret og beskrevet som forskellige variationer af muskler, der er “forlængede” eller “forstrakte”. Og den behandling, der foretages af “forlængede” eller “forstrakte” psykiske muskler, sker gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi, kognitiv træning – og valg af passende sociale aktiviteter og sociale afgrænsninger.

Man er i dag så langt fremme i kendskabet til hjernen og hjernens funktioner, at der er mulighed for at lave denne omdefinering af de psykiske diagnoser, og dermed få en mere konstruktiv tilgang til at aftabuisere og arbejde med helbredelse og forebyggelse af psykisk sygdom.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Psykiatrifonden

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Aftabuisering af psyken?
Meget af tabuiseringen indenfor det psykiske område er bundet op på illusioner og manglende realisme omkring den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige. Så der vil også lægge et stort arbejde i at få afmystificeret illusionerne omkring det mentale og åndelige felt, for at kunne skabe forandringer indenfor det psykiske felt, og dermed på sigte få nogle bedre forudsætninger for at forbygge og helbrede psykiske lidelser.

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Undervisning og læring
En del af den kognitive udvikling og dannelse af hjernen sker i skolealderen. Hvorfor tilrettelæggelse af undervisning og læringsforløb har en central betydning for udviklingen af hjernen og hjernens funktionsevne. Både i de unge år – men også i senere uddannelses og læringsforløb.

» Neuropædagogik – En skole for hele hjernen, af » Matti Bergström

» Hjernen går i stå, af Anette Wiborg

Jeg er selv uddannet indenfor projektarbejde og projektledelse, og har derfor også en del træning og erfaring i at afgrænse og konkretiser opgaver og problemstillinger. Projektarbejdsformen er en af de arbejds- og ledelsesformer, der er direkte rettet mod at forholde sig til sammenhængen mellem overordnede helheder og konkrete afgrænsninger på det praktiske plan. Projektarbejdsformen lægger derfor meget tæt op ad det, der indenfor det pædagogiske og psykiatriske felt kan defineres og beskrives som kognitiv træning og læring med problematikken overblik, konkretisering og forankring.

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Forandringsprocesser og projektledelse (DTU, 1999)

» Håndbog i projektledelse (DTU, 1999)

» KOMPETENCE CV

Det specialpædagogiske område
Jeg har selv i en periode været beskæftiget indenfor det specialpædagogiske område. Problemfeltet indenfor dette felt bredte sig langt. Udover det rent pædagogisk faglige, var der også en del andre problemstillinger, der fyldte meget. Herunder arbejdsmiljøet. Men en del af det pædagogiske arbejde omfattede blandt andet sproglig udvikling og kognitiv læring.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede (2005), Kursusnoter, Temadage med Per Lorentzen

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Fra kaos til opgave

Problemstillinger kan man diskutere og have meninger om. Men meninger rykker ikke så meget på det konkrete og praktiske plan.

Projektarbejdsformen er et godt metodisk redskab til at gøre problemstillinger praktisk håndgribelige i form af opgaver.

Projekter kommer og går. Et vellykket projekt har en begrænset levetid.

Brug projektbeskrivelsen som arbejdsgrundlag for ressource- og detailplanlægning.

Brug projektrapporten som afsluttende evaluering, præsentation og dokumentation af projektets praktiske udførelse.

» Fra kaos til opgave – Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering

Oplevelsernes historik og det unikke sproglige univers

Alt det vi oplever, sker i relation til noget og nogen – på et bestemt tidspunkt.

Oplevelsernes historik og udviklingen af det unikke sproglige univers er vores livs stabiliserende røde tråd, som vi kan trække på ved omstillings- og forandringsprocesser.

Jo bedre vi kan definere og beskrive vores oplevelsernes historik og vores unikke sproglige univers, jo lettere har vi ved at fastholde den personlige stabilitet ved ydre forandringer og omskifteligheder.

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

UNDERVISNING PÅ TVÆRS AF KULTUREN

Hvad er spørgsmålet?

Hvad er tro, overtro, religion og religiøsitet?

Det er det fortolkede aspekt og betydningsdannelsen, der er afgørende i vurderingen af det religiøse og trosmæssige aspekt. Det er også det, der er afgørende i forståelsen af det tværreligiøse kulturmøde.

(Teoretisk perspektiv: Begrebet: Universalitet; Overordnet beskrivelse af mønstret i den tværgående kompleksitet: Den tværreligiøse “formel”; Uddybende og perspektiverende eksempler: TROSVINKLER)

“Fordomsfabrikken” – Diagnoser og tankesystemer
Fordomme og socialt marginaliserede minoriteter bliver produceret på baggrund af stereotype generaliseringer

(Uddybende og perspektiverende eksempler: Stereotype identiteter og mangesidede personligheder; Diagnoser og tankesystemer)

Undervisningsform: Tema- / emneorienteret undervisning med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver

Andre undervisningsområder: » Undervisning og læring på tværs af kulturen

Undervisning

Hvad er spørgsmålet?

Den undervisningsform, der passer til mig som underviser, er den tema- / emneorienterede, med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver (Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus, hvor blandt andet lærerolle og undervisningsform indgik som en del af den individuelle evaluering)

Undervisningsområder
Jeg har uddannelse og erfaring til at kunne udvikle undervisningsmateriale, tilrettelægge undervisning og undervise i:

  • Projektarbejdsformen: Fokus på: Projektbeskrivelse, opgavekonkretisering, ressourceplan, logistik og arbejds- tidsplan
  • “Fordomsfabrikken”: Fordomme og socialt marginaliserede minoriteter bliver produceret på baggrund af stereotype generaliseringer (Stereotype identiteter og mangesidede personligheder; Diagnoser og tankesystemer)
  • Hvad er tro, overtro, religion og religiøsitet?: Det er det fortolkede aspekt og betydningsdannelsen, der er afgørende i vurderingen af det religiøse og trosmæssige aspekt. Det er også det, der er afgørende i forståelsen af det tværreligiøse kulturmøde.
    (Teoretisk perspektiv: Begrebet: Universalitet; Overordnet beskrivelse af mønstret i den tværgående kompleksitet: Den tværreligiøse “formel”; Uddybende og perspektiverende eksempler: TROSVINKLER)
  • Personligt fodfæste og konkretisering: Fokus på: Konkrete oplevelser i relation til konkrete omstændigheder – og opfølgende perspektiv til parallelle situationer og overordnede vilkår (Uddybning: Fokus på oplevelse eller problemstilling?)
  • Etik og grænser i arbejde med mennesker: Drop de stereotype forestillinger og fordomme: Fokus på: Respekt, tillid, direkte kommunikation og dialog: Sorter mellem: Det du ved – og det du ikke ved – og heller aldrig bliver i stand til at vide noget om
    (Overordnet beskrivelse af mønstret i den tværgående kompleksitet: Relationskunst på “formel”; Overordnet perspektiv: 3-dimensionel helhed)
  • Personlige grænser og ydre profiler i en grænseløs og omskiftelig verden: Beskyt de personlige grænser: “Skyd bolden udad” på de objektivt konkrete ydre vilkår og referencerammer: Fokus på: Jeg kan, jeg ved, jeg har prøvet, jeg forstår, jeg har brug for og jeg forholder mig til
    • Profil eksempel 1: Kompetence CV’et: Definer din egen indholdsstruktur og ydre form for layout – så det passer til dit eget behov og “temperament”
    • Profil eksempel 2: Utraditionelle personligheder: Lav din egen beskrivelse af hvad det er, der er relevant for dig – at omgivelserne ved (Eksempel: Diabetes 1 – enkel beskrivelse)
  • Gode behandlings- og rådgivningstilbud i en sundhedspolitisk gråzone?: Lær at sortere mellem: Biologiske og fysiske fakta, det praktisk konkret relevante, faglige teorier, statistiske effektmålinger, meninger og fordomme (Teoretisk referenceramme: Videnskabsetik: videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder; Konkret eksempel: Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab; Flere konkrete eksempler: SUNDHEDSPROFILER)

(NB: Listen kan blive ændret – se kompetence CV)

» KOMPETENCE CV