De lægefaglige journaler er patienternes tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen

De lægefaglige journaler er patienternes eneste tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen.

For det er de lægefaglige journaler, der dokumenterer alt det, der er blevet lavet af lægefaglige undersøgelser, behandlinger – og hvad der er blevet ordineret af medicin (både type og dosis).

Det er den ene vinkel på det.

Men de lægefaglige journaler dokumenterer også alt det, der ikke er blevet foretaget af lægefaglige undersøgelser.

Så når man i forlængelse af, at der sker katastrofale fejl i sundhedsvæsnet. Ja – så handler det ikke udelukkende om, hvad der er blevet foretaget af undersøgelser, så man med udgangspunkt i de lægefaglige journaler kan dokumentere, i hvilken udstrækning der blev handlet i god tro, hvis der sker fejl.

Det handler også om hvilke undersøgelser, der ikke blev foretaget. Og som man efterfølgende kan vurdere på, om der var tale om en form for grov uagtsomhed og forsømmelighed, at man ikke lavede de nødvendige undersøgelser?

Og på et tidspunkt bør man også prøve at komme så langt, at det må være patienternes liv og helbred, der vejer tungest. Så alt mudret omkring at ville indrømme fejl for at beskytte sig selv, uden at tænke på konsekvenserne for dem, det går ud over – må komme i anden række. Et er at begå fejl, og påføre menneskers liv nogle ret alvorlige konsekvenser. Men hvis man efterfølgende nægter at tage ansvaret for de fejl, der reelt sker mange af i sundhedsvæsnet, så påfører man jo menneskers liv så mange ekstra katastrofale konsekvenser, at selvom det måske i første omgang lykkedes for mennesker at overleve de fejl, der bliver begået – rent helbredsmæssigt – ja så overlever de ikke de efterfølgende besværligheder med at få fulgt op på fejlene, så det ikke får alvorlige konsekvenser for alt efterfølgende behandling.

Konkrete eksempler:

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark (2009)

» Lægefaglig etik og grænser (2017)

Reklamer

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

En uheldig sammenblanding af politik og religion.

Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?

“Liberal Alliance forlod forhandlingerne kort før aftalen faldt på plads, da partiet mener, at det er et skråplan at kriminalisere ytringer frem for handlinger.

Heller ikke Enhedslisten bryder sig om kriminaliseringen, som ifølge politisk ordfører Pernille Skipper i værste fald er direkte skadelig.

»Forbud er ikke den rigtige vej, hvis man skal bekæmpe ekstremistiske og fundamentalistiske holdninger, for holdninger forsvinder ikke, fordi man forbyder dem. I stedet risikerer man, at de bliver mere spændende og tiltrækkende, fordi de er forbudt. Med andre ord risikerer partierne bag den her aftale at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og lærere laver hver eneste dag,« udtaler Skipper i en skriftlig kommentar.”

» Flertal kriminaliserer visse ytringer fra præster og imamer, 31. maj 2016

Birthe Rønn Hornbæk er en af de få politikere, vi har haft i Danmark, der har “etisk fornemmelse”. Trist at hun var dum nok til i sin tid at sige ja til en ministerpost, og fik mundkurv på for at fungere som syndebuk i en dum sag i forholdet til EU.

“Er vi virkelig så svagt et folk, at vi føler, at vi er nødt til at skride til antidemokratiske midler for at opretholde demokratiet?

Er vi virkelig parat til i den grad at indskrænke friheden for flertallet, fordi vi fejlagtig tror, at vi derved kan udrydde ekstreme holdninger hos de få?

Stikker det alligevel ikke dybere, det danske frisind, end at vi er parat til at opgive det og lade frygten regere?

Friheden ofres – i frihedens hellige navn.

Hensigten helliger midlet.”

» Friheden ofres i frihedens navn, Birthe Rønn Hornbæk, 21. maj 2016

De problemstillinger, der knytter sig til behandling af asylsager, er så komplekse, både kulturelt og politisk – både på det nationale, Europæiske og globale plan, at det er mere eller mindre umuligt for de fleste mennesker, at få et nogenlunde realistisk overblik over og indblik i, hvad der er op og ned på “verdensorden”.

Og det er ikke min opfattelse, at der i den danske folkekirke skulle være et generelt bevidst ønske om at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag.

Ikke bevidst.

Tværtimod. I 2004 lavede man internt i den danske folkekirke en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Og det vil heller ikke være i overensstemmelse med god kristen tro, at udnytte en social svær situation til at presse mennesker til at blive døbt og konvertere til kristendom.

Så jeg tror mest af alt, at den polemik, der har været og er omkring asylsøgers konvertering til kristendom, handler om: At så længe der ikke er nogle mere tydelige og klare retningslinier for konverteringsspørgsmålet ved behandlingen af asylsager, så kan der meget let opstå en masse menneskelig forvirring, rygter og misforståelser om stort set hvad som helst.

Og det må jo være det politiske system, der har det overordnede ansvar for, at der ikke opstår inter-religiøse stridigheder og tvister omkring asylsøgers religiøse tilhørsforhold. Og så længe, der kan opstå tvivl og tvister om de intentioner, der kan lægge til grund for asylsøgeres ønske om at konvertere til kristendom – så må vi jo bare konstatere, at det politiske system åbenbart ikke er gode nok til at takle den problemstilling.

» Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere inden deres asylsag er færdigbehandlet?

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

“”Biskopperne har støttet en vejledning om dåb af muslimske asylansøgere fra 2004, som giver udtryk for den opfattelse, at kirken også skal dele evangeliet med asylansøgere om end med en særlig varsomhed over for deres sårbare situation. Denne praksis er begrundet teologisk og principielt, og den bør politiske hensyn ikke kunne ændre,” siger Niels Nymann Eriksen.#

» Bertel Haarder: Asylansøgere bør vente med dåb, 5. april 2016

Menneskesynet universalitet til evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemer

“Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?

Herunder et par eksempler til illustration.”

  • Politisk besluttede sundhedsfaglige diagnoser
  • Pædagogiske metoder
  • Tankesystemer

“Menneskelig universalitet som grundlag for evalueringer…

Som ovenstående eksempler beskriver, så kan man et langt stykke hen ad vejen fortage mange fornuftige evalueringer og vurderinger af, i hvilken udstrækning noget er menneskelig realistisk eller ej, ene og alene med udgangspunkt i det menneskelig universelle…

Og alt det, der kræver, at andre mennesker skal være i besiddelse af overnaturlige evner, være uden individuel fysisk stoflig substans, være uden selvstændig objektiv evne til at vurdere og opfatte omgivelserne – og hvad man ellers møder på – ja det gør man nok klogt i at forholde sig meget kritisk overfor…”

Læs mere:

» Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)

Medmenneskelig etik?

Medmenneskelig etik?

Medmenneskelig etik er ikke en regelret og rationel størrelse.

Det er den empatiske evne til at vurdere andres forudsætninger og “ståsteder”.

» Relationskunst på “formel”

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» Har Krølle udsigt til at få arbejde?

» Den livslange undskyldning

» God sagsbehandling handler ikke om regelret retfærdighed!

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Den livslange undskyldning…

Livet ville være noget mere enkelt, hvis de mere enkle retningslinier for grænser i form af ja tak og nej tak – var noget mere generelt acceptable.

Men det er de ret tit og ofte ikke. Der kræves tit en undskyldning.

Ja tak til spiritus. Nej tak til spiritus. Hvorfor det? Drikker du meget? Er du på antabus?

Ja tak til kaffe. Nej tak til kaffe. Hvorfor det? Er du kaffedrikker? Kan du ikke lide kaffe?

Ja tak til is til dessert. Nej tak til is til dessert. Hvorfor det? Er du på skrump? Har du svært ved at styre dit indtag af søde sager? Er du sundhedsapostel?

Det er næsten ligegyldigt, hvad du gør og siger – så kræver det en undskyldning / forklaring.

Du er måske typen, der ikke bryder dig om sociale aktiviteter, hvor der er mange mennesker, hvis du takker nej til at deltage ved et tætpakket festivalarrangement?

Du er måske typen, der ikke kan være alene med dig selv, hvis du deltager ved mange møder og sociale arrangementer?

Du er måske typen, der ikke bryder dig om te, hvis du siger ja tak til en kop kaffe?

Du er måske typen, der lever livet på overfladen, hvis du taler med mange forskellige mennesker? Eller du er måske illoyal og utroværdig?

Og endnu værre!

Dine momentane og situationsbetingede til og fravalg – bliver til: Du plejer!

Du plejer, at drikke kaffe!

Så begynder det at kræve strategi, at skulle tage stilling til små valg i hverdagen – for du kommer til at hænge på dem resten af livet!

Med mindre du bytter ud på menneskene og sammenhængene, når du får lyst til et glas vand i stedet for en kop kaffe?

Så kommer: Du plejer – til at gå begge veje på. De plejer altid at servere kaffe. Så hellere springe dem over de dage, hvor du har lyst til noget andet.

Du plejer altid at være så social og positiv! Så må du holde dig væk på de dage, hvor du har mest lyst til at slappe af, “pille tæer” og tænke på “ingenting”?

Livet ville være noget mere enkelt, hvis de mere enkle retningslinier for grænser i form af ja tak og nej tak – var noget mere generelt acceptable.

» Kaospilotens ABC

» Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring (Facebook)

» Diabetes 1: Enkel beskrivelse (Folder)

» Sammenhængskraften på tværs

TIDSLOMMER

En hel roman – af tanker, oplevelser og refleksioner – siden – i går…

Tur med metro…

Højlydt samtale mellem parret – der skulle i biffen…

Ny film – har fået gode anmeldelser…

En tur i den lokale Netto…

Den ældre dame – fra sidste uge – var der også…

Den ugentlige indkøbsdag?

Aftensmaden…

Kartoflerne koger – nyhederne kører i baggrunden…

Spise – vasketøjet klarer sig selv…

Renskrive opgave – eller noget af den…

Ny knap i den grønne trøje…

Nål og tråd…

Fodbad – og halvdelen af en gammel krimi…

Havde set den før…

Søvnløs…

Tankerne fløj langfart…

Jagtede en helhed – i to brudstykker – uden oprindelse?

Vækkeuret – alt for tidligt…

Hul på kaffeposen…

Kost – til det værste…

Resten må vente…

Ingen kaffe – kun en hurtig skive brød – med ost…

Støvregn…

Glemte paraplyen…

I går…

En hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner – gør i går – til længe siden…

Ikke ret mange – skriver – deres roman…

Om tidslommen – siden i går…

Sikkert ikke ret mange – vil læse – flere millioner romaner om tidslommerne – siden i går…

Men tidslommerne – er der – alligevel…

Beskrevet – eller ubeskrevet…

Gør den du så – i går…

Til en fremmed…

En fremmed – du må genopdage – med nye øjne…

Nye øjne – der ser forvandlingen – efter en hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner…

Siden – i går…

Tværfagligt idéforum

Erfaringsudveksling og idéudvikling for mennesker med interesse for konstruktive løsninger på tværfaglige problemstillinger

De fleste tværfaglige problemstillinger strander ret tit og ofte på, at de ikke er “nogens bord”.

Og så ender de enten som politiske problemstillinger – eller individuelle problemstillinger og personlige “sager”.

Formålet med denne side er at fastholde et fagligt fokus på de tværfaglige problemstillinger – vende dem en omgang – eller flere – og få ideer til tiltag og løsningsmodeller, der fremmer en bedre koordinering indenfor de tværfaglige “gråzoner”.

Ideer der eventuelt kan omsættes til tværfaglige udviklingsprojekter, mere alment letforståeligt informationsmateriale om udvalgte emner og problemstillinger – eller? 

Ideerne er du med til at skabe, så det er dig, der skaber mulighederne!

Læs mere » Tværfagligt idéforum

Personlig ledelse

PERSONLIG “IMPLEMENTERING” / FODFÆSTE I RELATION TIL MENTALE TRANSFORMATIONSKONCEPTER
Hvad er menneskelig realisme?
Jeg har et langt livs erfaring med at “implementere” / definere mig selv i relation til forskellige overordnede strukturer. Det er det livslod, der følger af at have en høj IQ / bevidsthedsniveau.

» Personlig ledelse (1991 – 2014)

» Hvad er menneskelig realisme?

» Kaospilotens ABC

» Fra kaos til opgave

» Stabiliserende forankringsteknikker

MIT “LANGSTRAKTE” CV
Hvad er integritet?
Normalt er langstrakte CV’er ikke min kop te. Men jeg blev “flosset ud i tovene” i nogle amatørpsykologiske Scientology lignende personligt eksperimenterende transformationskoncepter i ledighedssystemet, der bygger på den filosofi, at den måde mennesker omstiller og erhvervsretter sig på arbejdsmarkedet, foregår ved at smide alt uddannelse og faglighed i skraldespanden, og få skrællet langtidshukommelsen for alt bagudrettet viden, for i stedet at blive “genfødt” som en stereotyp, der udlever sin personlige identitet på arbejdsmarkedet.

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet)

Så jeg har været nødt til at “spille filmen” bagudrettet, og rodfæste alt viden og alle oplevelser, for at beskytte mig selv imod at blive smadret til menneskelig invalid. Nu er skaden sket, og mit langstrakte CV er kommet for at blive, så jeg kan fremtidsbeskytte mig selv mod flere overfladiske amatørpsykologiske eksperimenter.

Og den med at gamble rundt med flere forskellige CV’er er heller ikke rigtigt noget for mig. På mig virker det virker lettere skizofrent og psykologisk kompliceret.

» De “gales” samfund?

Det har kostet mig dyrt, at jeg har været nødt til at stå uden indkomst over flere perioder, mens jeg har kæmpet for at rodfæste den personlige slagside, det giver at blive flosset ud i det amatørpsykologisk eksperimenterende og varmluftige. Det er ikke OK og reelt, at man skal være i stand til selv at rodfæste og fastholde det seriøse opgaverettede fokus i jobsøgningen i perioder uden indkomst, for at undgå at tage permanent menneskelig skade af at blive udsat for varmluftige amatørpsykologiske eksperimenter i ledighedssystemet.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

» Anden aktør i ledighedssystemet (2009 – 2010)

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

Selv hører jeg til de saglige og fornuftbaserede. Så jeg har det bedst med det mere saglige, seriøse og opgaverettede. Sådan er jeg, og sådan fungerer det bedst for mig.

PATIENTROLLEN OG SUNDHEDSPROFILER
Hvad er personlige fordomme og dysfunktionelle roller?
Jeg har brugt en del år på at se om det kunne lade sig gøre at sætte en stopper for den behandlingssjusk, der foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde. Behandlingssjusk, der blandt andet indebærer ulovlige adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb.

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 (1989 – 2014)

KOMPETENCE CV
» KOMPETENCE CV

Medfødte roller?

Hvad er menneskelig realisme?
Roller er ikke medfødte i genetisk forstand. Der er ingen af os, der er født til noget bestemt.

Roller er noget, vi bliver pålagt og udvikler på baggrund af ydre vilkår og omstændigheder.

Den måde, man kommer ud over det rolleaspekt, som omgivelserne ynder at pådutte mennesker, er ved at supplere med en passende faglig og seriøs viden, der modsvarer de personlige erfaringer. Så man over tid kan omdefinere sine personlige erfaringer til faglige erfaringer. Det bliver så i en “bagvendt rækkefølge”: Først kom oplevelsen – og så kom den efterfølgende faglige / teoretiske reference.

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015