Er prostitution et udtryk for seksuel frigørelse?

Der dukker mange synsvinkler op, når debatten kommer til prostitution – og hvorvidt det er et reelt erhverv, eller om det burde kriminaliseres. Det fik mig til at tænke på, hvorvidt prostitution kan ses som en del af den generelle seksuelle frigørelse, der har fundet sted.

Men prostitution er jo netop ikke en del af den seksuelle frigørelse – historisk set. Der er ikke noget nyt, moderne eller frihedsrevolutionerende ved begrebet prostitution og det at ernære sig ved prostitution. Det er historisk set et meget gammelt fænomen. Det seksuelt frigørende lå vel mest i pornoens frigørelse, et ændret syn på seksualitet som andet og mere end menneskers evne til at reproducere sig selv og sikre artens overlevelse – og en generel større åbenhed omkring seksualitet.

Prostitution og det at sælge og købe sex er jo netop præget af anonymitet og dobbeltliv. Det kan på sin vis kategoriseres som et udtryk for seksuel hæmning? Der ligger vel ikke noget udpræget frit i at leve med sin seksualitet som noget skjult og anonymt?

Et er, at der eksisterer et marked og dermed et behov for et liv med seksualiteten i det skjulte og anonyme univers. Men det virker forkert, at se prostitution som en del af det, der historisk kaldes seksuel frigørelse. Det giver måske tværtimod en pejling på, at den seksuelle frigørelse, der har fundet sted, ikke har været så frigørende – som der nogen gange bliver givet udtryk for?

Det er lidt paradoksalt at tænke på, at et historisk set meget gammelt fænomen og erhverv som prostitution stadig eksisterer, set i lyset af den generelle holdningsændring der er forgået – når det handler om sex og seksualitet. Åbenheden er meget stor – og de professionelle rådgivningsmuligheder er også meget store. Og det ældgamle erhverv prostitution – og den skjulte, lyssky og anonyme seksualitet, den består…

Det er som om, der mangler – en seksuel frigørelse?

“Man erkendte det gale i at udskille det kønslige fra det øvrige menneskelige og gik over til at udskille det øvrige menneskelige fra det kønslige.”

/Piet Hein/

» Forbud mod købesex?

Forbud mod købesex?

Den anden aften så jeg en debat om forbud mod købesex på » Lorry’s debatprogram: Meningsmaskinen.

Der er mange overvejelser og argumenter både for og imod – et sådant forbud. Og et af de argumenter, der dukker op både i denne og andre sammenhænge, når der diskuteres prostitution og et eventuelt forbud mod enten prostitution eller købesex, er: At det vil gå ud over ældre og handicappede?

Vil det det?

Hvad er det for et menneskesyn – og syn på menneskers seksualitet, der gør, at et forbud mod enten prostitution eller købesex vil kunne opfattes som et “anslag” mod ældre og handicappede? At seksuel tilfredsstillelse er en form for medfødt ret, som mennesket har krav på at få dækket – af andre mennesker?

Personlig åbenhed – er en læreproces…

Der er altid meget nyt at lære – i en foranderlig verden…

Og i det mere og mere digitaliserede kommunikationssamfund – er en af udfordringerne: Hvordan forholder vi os til personlig åbenhed i det digitale “rum”?

Der dukker med jævne mellemrum sager op fra Face-book – hvor åbenheden er gået for vidt. Jeg husker en sag fra en kommune (Jeg kan desværre ikke længere huske hvilken), hvor en gruppe borgere havde oprettet en hadegruppe mod en kommunalpolitiker, som de havde set sig vrede på. Det var til sidst gået helt over gevind, så det var kammet over i personlige trusler mod politikeren. Sagen blev politianmeldt – og borgerne fik en sag på halsen. Bagefter hed det sig, at det var svært at styre åbenheden i disse digitale netværker. Mennesker glemte ligesom sig selv – og blev revet med af stemningen.

Det havde jeg lidt svært ved helt at forstå. Der er vel grænser for, hvor meget man kan lade sig rive med af?

Men der er nok noget om det.

Det at kommunikere på det digitale netværk er stadig forholdsvist nyt. Udviklingen er gået utrolig hurtigt på dette felt. Og det “rum” skal nok have sin “prøvetid” ligesom så meget andet.

Mennesker skal have tid til at vænne sig til det – og prøve grænserne af i det. Lære at forholde sig til den åbne – personlige åbenhed – både sin egen og andres.

Vender vi blikket mod den politiske verden – der som ofte altid er meget lærerig at studere, når det gælder medier og åbenhed – så kan vi se mange eksempler på, hvordan hver sætning, formulering, ansigtsudtryk og stump tøj i beklædningen bliver dybdeanalyseret, vendt og drejet på alle leder og kanter. Vi kan også se hvor hæmmende, det nogen gange kan være for nogle mere seriøse og dybdegående debatter (» Når ekkoet bliver højere end lyden…).

Men det er efterhånden også noget, flere og flere kører træt af og begynder at vende sig imod.

Grundlæggende er personlig åbenhed noget positivt. Både demokratisk – men også menneskeligt, når det gælder de mere personlige emner.

Åbenheden kan give meget godt – men det er en læreproces – ligesom så meget andet…

En læreproces, der er svær at komme udenom…

For sådan er den tid – og den verden – vi lever i…

Folkekirkens problemstillinger mangler afgrænsning…

En del af det, der får folkekirken til at fremstå så konfliktfyldt – er, at der ikke er nogen klar adskillelse mellem de forskellige problemstillinger / udfordringer / opgaver.

Der er en sammenblanding af de ansattes arbejdsvilkår, de formelle serviceydelser – og den åndelige kerneværdi.

Oppe fra og ned – så hænger hele verden jo sammen. Men problemstillinger der diskuteres på et alt for komplekst niveau, har det med at blive uendelige og fastlåste.

Det ville tjene folkekirken godt, med en bedre sortering af problemstillingerne – så der er et “rum” for hvert “delområde”:

– Arbejdsvilkårene for de ansatte…

– De formelle serviceydelser til folkekirkens medlemmer…

– Og endelig kerneværdien – det etiske og åndelige…

Arbejdsvilkårene for de ansatte

Arbejdsvilkårene for de ansatte bør så vidt muligt løses i interne faglige sammenhænge.

De forskellige procedurer og retningslinier, der sikrer de enkelte ansatte de bedst mulige vilkår – som for eksempel muligheden for selv at vælge hvem man vil foretage vielser af – hører ind under kategorien: Ansattes arbejdsvilkår.

De formelle serviceydelser

Det tjener altid en sammenhæng, hvis den evner at fremstå samlet – med et samlet tilbud til medlemmerne.

Så den samlede serviceydelse i forbindelse med dåb, bryllupper og begravelser – er et generelt tilbud fra folkekirken til folkekirkens medlemmer.

Hvordan de ansatte præster fordeler opgaverne imellem sig – af hensyn til den enkelte præsts ståsted – bør så vidt muligt ikke være noget medlemmerne mærker noget til, i deres henvendelse og tilgang til kirken…

Den åndelige kerneværdi

Kerneværdien – det etiske og åndelige – bør fremstå meget klart som kerneværdi…

Der bør også være synlige “rum” for det “åndelige” – hvor folkekirkens medlemmer kan: Dyrke det åndelige og troen; og diskutere og reflekter over det åndelige og troen.

Synlige “rum” for det åndelige – hvor folkekirkens øvrige problemstillinger ikke er synlige…

De bløde værdier bliver klemt, når problemstillinger mangler afgrænsning

Det er altid de bløde værdier – i dette tilfælde den åndelige kerneværdi – der bliver klemt, når der mangler en god afgrænsning af problemfelterne i en overordnet problemstilling.

Og så lander man let det sted, at de bløde kerneværdier bliver usynlige – og det, man står tilbage med, er de rationelle “ramme-konflikter” – hvor det oprindelige indhold / kerneværdien er blevet “glemt”…

“Man må kunne tale om hver ting for sig og om tingene i deres sammenhæng”

/Piet Hein/

Menneskeligheden – i ”livsens ondskab”…

Hvad vil det sige at være menneskelig? En af dem, der har beskæftiget sig med at beskrive menneskets finurlige krumspring – på godt og ondt – er Gustav Wied…

Gustav Wieds » “Livsens Ondskab“, der blev filmatiseret i 1972 – byder på en perlerække af menneskelige karakterskildringer i den lille by Gammelkøbning.

Luksusbugen og ædedolkenes klub; Tummelumsens ihærdige stræben efter at få den fædrene gård tilbage; den impulsive og muntre glade kone (i filmatiseret skikkelse af Bodil Udsen); og ikke mindst den nøgterne, bramfrie – men på sin vis også livs- og menneskekærlige Toldkontrollør Knagsted.

Forargelsen, æren, livsglæden, slægten, nydelsessygen, misundelsen, døden, rigdommen og fattigdommen – lever side om side, i den lille bys persongalleri.

Gustav Wieds forfatterskab er efterhånden af det, man roligt kan kalde: Ældre dato 🙂 – men der er noget næsten arketypisk over det Wied’ske persongalleri…

Filmatiseringen kan købes på DVD (og formodentlig også lånes på biblioteket). Bøgerne – ja – dem kom jeg lidt til kort med – sproget var lidt for gammeldags at læse for mig – i den udgave jeg i sin tid forsøgte mig med 🙂

Ole Lemmeke har indtalt Livsens Ondskab som lydbog:

Ole Lemmeke præsenterer Livsens Ondskab af Gustav Wied…

Et åbent ”ansigt” – kan godt virke som en ”ladeport” for projektioner…

Åbne og udadvendte mennesker – kan være meget udsatte for andres projektioner / spejlinger…

Ikke dermed sagt – at man så skal lade være med at være åben og udadvendt…

Det er nok bare meget godt, at være opmærksom på “faldgruben” – så det ikke “forvirrer”…

Andres projektioner / spejlinger / refleksioner / erkendelser – er andres “problem” / “bord” / “rum” / ansvar…

» Styr på empatien?

”Lyset”, ”Mørket” – og erkendelser…

I den åndelige / mentale / spirituelle oplevelsesverden, tales der ofte om “Lyset” og “Mørket”…

Det “afklarende” element består i en eller anden form for erkendelse / indsigt…

Det, der “udligner” / “ophæver” “afstanden” / “kontrasten” mellem “Lyset” og “Mørket” – er en eller anden erkendelse / indsigt, der vedrører sammenhængen mellem det åndelige / mentale plan – og det fysiske / jordiske plan…

Sådan er de universelle “lovmæssigheder” skruet sammen…

En treenig harmoni mellem lyset, mørket – og erkendelse / indsigt…

En treenig harmoni mellem himmel, jord – og erkendelse / indsigt…

Der kan ses en parallel til den kristne opfattelse af den treenige harmoni mellem: Faderen, Sønnen – og Helligånden. Hvor erkendelsen / indsigten så må være centreret om: Relationen mellem Faderen og Sønnen…

» Healeren Jesus…

» Sammenhængskraften – skal “forstås” i 3 dimensioner…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…