Betydningsdannelse…

Betydningsdannelse er et af mange centrale elementer i “relationskunsten”…

Vi giver liv til meget – i kraft af vores ord, spørgsmål, svar, kommentarer, opmærksomme ører, øjne der ser og meget mere. Vi sætter gang i noget…

Vi tænker det selv på en måde – uden nødvendigvis at tænke over, hvilken betydning andre vil lægge i det…

Når jeg tænker tilbage på mit livs mere voldsomme oplevelser, og stiller spørgsmålet: Hvad har jeg dog gjort? Hvordan blev jeg filtret ind i alt det der, det havde jo ikke noget med mig at gøre?

Og, nej – det havde ikke rigtigt noget med mig at gøre. Det var ikke min “historie”. Og hvordan blev jeg filtret ind i det? Ja – det var den betydning, andre lagde i det jeg sagde og gjorde. Men den betydning, er andres “historie” – ikke min…

Jeg lagde måske øre til en “historie”. Svarede med det, jeg så, med udgangspunkt i det sted jeg stod – uden at det var andet end det. Jeg stillede måske et lille tilfældigt spørgsmål, som jeg havde brug for et svar på – mest til eget brug – uden at vide, at det kunne ramme ind i noget, hvor det af nogen kunne opfattes som en “krigserklæring”.

Nogen gange, når jeg tænker på: Hvordan kan jeg beskytte mig selv overfor, at det sker igen? Ja – andres betydningsdannelse er der jo ikke nogen af os, der er herre over. Men det er nok en god idé at tænke på netop det, og så lade være med at tage det “på sig”. I første omgang overfor sig selv som menneske. Nogen gange, kan det så også være nødvendigt at sige det mere direkte – for at få “lukket af” overfor noget, der ellers vil komme til at styre og fylde for meget i ens eget livs “historie”. Men det vigtigste er nok, at man bliver ved med at forsætte sin egen “historie” – skriver, stiller spørgsmål, svarer, kommenterer, har et opmærksomt øre, øjne der ser – og alt det andet, som er en del af ens egen historie – selvom, det måske kan få en helt anden betydning, i andres “historier”, som de vil “flette” det ind i. Det gør heller ikke noget, bare andres “historier” vedbliver at være andres “historier” – så der vedbliver at være rum og plads til ens egen “historie”…

» Mens rødbederne koger., af Anne Marie Eriksen.

» Når andres problemer bliver dit problem

Reklamer