Forbedret psykiatri?

Mennesker der får psykisk diagnoser er lige så forskellige som andre mennesker, og det er årsagerne der giver anledning til den psykiske ustabilitet også. Når man fremadrettet skal tænke i behandling, må det foregå med udgangspunkt i de individuelle årsager, der giver anledning til ustabiliteten.

Er der tale om traumatiske oplevelser, der ikke blev taklet med konstruktiv opbakning fra omgivelserne? Vold? Mobning? Ulykker? Dødsfald?

Er der tale biologisk over- eller underproduktion af kemiske stoffer, der påvirker psyken?

Er der tale om gener i forbindelse med anden sygdom og eventuelt behandling af anden sygdom? Der er for eksempel mennesker, der har mere eller mindre kroniske smerter. Der er også mennesker, der kan have svært ved at få udredt og diagnosticeret en somatisk sygdom og bliver meget personligt påvirket af det.

Er der tale om medfødte fysisk og / eller kognitive handicaps, der medfører nogle sociale og sproglige barrierer i relation til omgivelserne? Jeg har i en periode arbejdet med voksne udviklingshæmmede på det daværende Sundbyvang. Og for den gruppe mennesker var manglen på et forståeligt sprog i forhold til omgivelserne en af grundene til en ustabil og til tider voldsom adfærd.

Helbredelse og tabuer?
Lige så vel som årsagerne til psykisk sygdom og ustabilitet er meget individuelle, så vil en efterfølgende helbredelse / behandling også være tilsvarende individuel.

Der er mange tabuer omkring psyken og psykisk sygdom. Tabuerne kan i sig selv udgøre en stor barriere for, at mennesker, der på et tidspunkt får en psykisk diagnose, efterfølgende kan få svært ved at komme fri af det igen.

<

p style=”text-align:center;”>

Psykisk sygdom / ustabilitet kan ikke helbredes, hvis det isoleres til at være en problemstilling, der udelukkende er “hægtet” på den enkelte. Det er en problemstilling, der handler om den enkelte i relation til omgivelserne.

Så en af vejene til helbredelse er et individuelt fokus på årsagerne bag den psykiske ustabilitet, og et individuelt tilrettelagt forløb der styrker den enkelte i at takle dette. Eventuelt i form af et miljøskifte hvor de barrierer (sociale fordomme og mobning?), der gav anledning til ustabiliteten, ikke eksisterer?

Handleplansarbejdet?
Jeg har praktisk erfaring med handleplansarbejde som et fagligt redskab til at fastholde et individuelt fokus på planlægningen af aktiviteter og behandlingstilbud indenfor det specialpædagogiske område (Botilbud for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007).

Hvor godt bliver det individuelle fokus håndteret indenfor det psykiatriske felt? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de sociale kompetencer i relation til omgivelserne? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de erhvervsrettede faglige kompetencer?

Vejen “ud af” en psykiatrisk diagnose består i en kombineret udvikling / styrkelse af de sociale og faglige kompetencer, der spiller konstruktivt og realistisk sammen med omgivelserne.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

LEAN
De grundlæggende principper i LEAN tankegangen fungerer fint som udgangspunkt for kompetenceudvikling hos de ansatte og udvikling af indholdet i behandlingstilbuddene, så de er mere realistisk rettet mod behovene hos målgruppen.

Men der er altid den risiko, at det individuelle fokus hos den enkelte patient forsvinder, hvis der kommer for stort fokus på den erfaringsdannelse, der er målrettet organisationsudviklingen og kompetenceudvikling hos de ansatte.

Noget af det vigtigste i behandling af psykisk sygdom / ustabilitet er netop at styrke den enkeltes personlige integritet, så patienterne ikke bliver “brugt” som objekter i en erkendelsesmæssig udviklingsproces, der ensidigt styrker kompetenceudviklingen hos de ansatte og aktivitetsindholdet i behandlingstilbuddene. For så bliver patienternes integritet “flosset” og “blokeret” i en “underdrejet rolle” i relation til behandlingssystemet. Og patienterne kommer dermed aldrig “fri af” hverken diagnoserne eller behandlingssystemet.

Læs mere om tankegangen i LEAN: » HER

Flere synsvinkler
» Stress handler ikke om at placere skyld – men om at tage et ansvar (2017)

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring (2016)

» Forsker advarer: Snart er vil alle patienter (2016)

» Tvivlsom diagnosticering af ADHD (2014)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

» De “gales” samfund? (2012)

Reklamer

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.

En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)
“Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?”

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

Læs mere: » En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

Læs mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

Det 3-dimensionelle samfund (1985 – 2008)
Habermas 2008
“Samtidig bør troende kunne udtrykke deres religiøse sandhed med en argumentation, der også har en sekulær gyldighed, mener han. Sker det ikke, vil det udmønte sig i en kulturkamp, hvor ekstremer i form af radikale multikulturalister og militante sekularister vil bekæmpe hinanden, siger Habermas. Han er dog ikke pessimist til trods for en skærpet tone mellem fronterne oven på terrorangrebet på World Trade Center i 2001, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og Muhammed-krisen.

Det sekulære og det religiøse skal gennem en læreproces, hvor vi anerkender et fælles medborgerskab og en kulturel forskellighed. Muslimske immigranter bør integreres sammen med deres religion og ikke ved at fravælge den. Desuden skal det blive klart for de sekulære dele af samfundet, at religion har nogle ressourcer, som kan være givtige for samfundet som helhed. For eksempel i moralsk forstand, hvis de oversættes og sættes ind i en sekulær sammenhæng, sagde han til slut foran et til randen fyldt auditorium i Århus.”

Læs mere » Habermas: Vi skal tolerere det vi afviser

Habermas 1985
“Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.”

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.””

Læs mere og se konkrete eksempler fra hverdagspraksis indenfor handicapområdet: » HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

Global humanisering, sammenhængskraft og fred?

En humanisering af verdenssamfundet er en af de komplekse problematikker, hvor det er svært at komme med et standardsvar. For der er ikke rigtigt nogen fortilfælde at sammenligne med, og der kommer heller ikke nogen efter, som man kan måle med. Det eneste, der er at forholde sig til, er sammenhængen mellem årsag, virkning og konsekvenser.

Jeg mener, at man passe på med at sætte direkte lighedstegn mellem demokratisering i den vestligt inspirerede udgave, som vi blandt andet kender fra Danmark, og arbejdet for humanisering og fred.

Arbejdet for humanisering og fred handler om udvikling af social tolerance og social etik. Så den udvikling handler om andet og mere end hvilke organisatoriske styringsmodeller, man vælger i et samfund.

Fredsbevarende militære indgreb og organisatorisk stabilitet?
Et argument for at gøre brug af militære indgreb er at sætte en stopper for en form for intern uro og undertrykkelse af nogle befolkningsgrupper.

Men et udefrakommende militært indgreb er et meget drastisk indgreb i et samfund. Og et drastisk indgreb i et samfunds organisationsform / styre, vil altid medføre et organisatorisk kaos, der efterfølgende har brug for at genfinde en ny form for stabilitet. Og her har man fra de vestlige demokratiers side efterfølgende opfattet en demokratiseringsproces, som det der skulle kunne skabe en ny form for stabilitet. Men det er ikke det, der er sket.

Kaos, demokrati og fred?
Hvis vi for eksempel vender blikket mod den tidligere kommunistiske østblok, så har en demokratisering ikke skabt fredeligere vilkår. Der har man fået en andet problem i form af den østeuropæiske mafia, der, så vidt jeg ved, er ret kynisk og brutal, og blandt andet også er involveret i illegal menneskehandel indenfor prostitutionsområdet. Det problem eksisterede ikke i de tidligere totalitære kommunistiske regimer.

Og hvilken form for undertrykkelse er så bedst? Den oprindelige? Eller den der er opstået i det efterfølgende kaos, da de oprindelige styrer faldt? Pest eller kolera?

Jeg tror, at man skal passe på med, at være alt for fokuseret på demokratisering, som et redskab til at skabe stabilitet og stoppe undertrykkelse af forskellige befolkningsgrupper.

Et repræsentativt demokrati er nødvendigvis ikke en garant for, at der ikke forekommer undertrykkelse af forskellige mindretal. Et repræsentativt demokrati kan også være en form for flertalsdiktatur.

Det, der fra international side kan legitimere en eller anden form for indgriben i andre landes interne anliggender, må til enhver tid være en etisk humanisering med udgangspunkt punkt i de humanitære menneskerettigheder, der stopper og forebygger overgreb og undertrykkelse af nogle befolkningsgrupper. Mens redskabet til en etisk humanisering nødvendigt ikke er en organisatorisk demokratisering. For det er ikke det, der sker.

Vestligt inspireret demokrati er ikke en garanti for humanisering og fred. Det er en ret vigtig pointe at holde fast i, når man skal forholde sig til de ting, der sker, i de forskellige samfund verden over. Herunder blandt andet også Danmark 🙂

Supplerende synsvinkler og eksempler:
» Har vi i vesten et medansvar for flygtningestrømmen?, af Mogens S. Mogensen

» Er demokratisering en nødvendig del af den globale sammenhængskraft?

Sammenbrudsfaser?

Hvor meget krudt skal mennesker bruge på at dokumentere negative konsekvenser af det eksisterende, før der kan blive plads til noget nyt?

Jo længere tid der foregår en sammenbrudsfase, før der kan komme noget stabiliserende og konstruktivt på banen – jo svære bliver det. Jo mere kaotisk bliver vilkårene – og jo flere negative konsekvenser bliver der at rydde op efter.

» Offentlig ledelse er en alvorligt syg patient

» 6 konsekvenser af nedskæringen

» Struktur og ledelse: Organisationsformer

Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring

Jeg kan tilbyde koordinerende og stabiliserende opgaveløsninger indenfor områder med stor tværfaglig kompleksitet – og mange forskellige aktører…

Arbejdsmetodisk bevæger jeg indenfor felterne:

– Komplekse udredninger og evalueringer.

– Undervisning indenfor projektarbejde, stabiliserende forankringsteknikker ved omstillingsprocesser – etik og grænser i tværfagligt og tværkulturelt arbejde, og i arbejde med menneskelige problemstillinger

  • Logistik og koordinering med projektarbejdsformen som metodisk synsvinkel til opgavekonkretisering og videndeling

Læs mere: » Krykker i Kaos, Stabilitet & Forankring

Tværfagligheden indenfor de specialpædagogiske arbejdsområder?

De specialpædagogiske bosteder er tværfaglige arbejdsområder, hvor der er brug for en høj grad af tværfaglig specialisering hos de ansatte. En specialisering som mennesker ikke kan opstå i en etableret uddannelsesmæssig sammenhæng. Den kan kun opnås ved supplerende kurser og efteruddannelse i tilknytning til arbejdsstederne.

I hvilken udstrækning den nødvendige efteruddannelse finder sted, kan formodentlig variere meget fra kommune til kommune? Så niveauet for det pædagogiske arbejde på bostederne kan formodentligt også variere meget fra sted til sted?

» Tværfagligt idéforum

Tværfagligt idéforum

Erfaringsudveksling og idéudvikling for mennesker med interesse for konstruktive løsninger på tværfaglige problemstillinger

De fleste tværfaglige problemstillinger strander ret tit og ofte på, at de ikke er “nogens bord”.

Og så ender de enten som politiske problemstillinger – eller individuelle problemstillinger og personlige “sager”.

Formålet med denne side er at fastholde et fagligt fokus på de tværfaglige problemstillinger – vende dem en omgang – eller flere – og få ideer til tiltag og løsningsmodeller, der fremmer en bedre koordinering indenfor de tværfaglige “gråzoner”.

Ideer der eventuelt kan omsættes til tværfaglige udviklingsprojekter, mere alment letforståeligt informationsmateriale om udvalgte emner og problemstillinger – eller? 

Ideerne er du med til at skabe, så det er dig, der skaber mulighederne!

Læs mere » Tværfagligt idéforum

Organisation, Ledelse & Tværfaglig Praksis

Job & Opgave
Erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer
Her kan du se en beskrivelse af mine erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer. De er beskrevet ved hjælp af eksempler under 3 opgave- profiler.

Læs mere: HER