Hvor meget skal vi blande os i andre landes indenrigspolitik?

Som Mogens S. Mogensen påpeger i indlægget: » USA i dårlig selskab – så har vi en form for forpligtigelse til at forholde os kritisk til de humanitære forhold i andre lande – ikke mindst når det gælder vores allierede.

Vi lever i en globaliseret verden, og vi kan ikke bare vende det blinde øje og døve øre til alt, der foregår – for det vedkommer os – eller vil komme til at vedkomme os på et tidspunkt.

Men hvor meget der vedkommer os, kan der – og er der – delte opfattelser af.

Jeg er af den holdning, at alt der på det overordnede plan har direkte indflydelse på de grundlæggende eksistensvilkår på det globale plan – det vedkommer os. Det gælder blandt andet: Humanitære forhold som dødsstraf og fattigdom; økologi og forurening; og international kriminalitet. På de punkter – er vi nødt til at blande os – for de vilkår kan ikke afgrænses til et internt nationalt anliggende.

Og så kan jeg ikke lade være med at drage en sammenlignende parallel til et andet eksempel. Fra 1. januar trådte en ny EU-lov i kraft. Fiskehandlerne i EU skal nu oplyse fiskenes navne på latin: » Latinske fisk på plakaten – for at forebygge forbrugervildledning. Er det her virkelig så livsvigtigt, at det er noget, der påkræver en indenrigspolitisk indblanding fra EU’s side? Jeg tager mig til hovedet, og undrer mig over, at vores EU-parlamentarikere ikke har noget mere vigtigt at gå op i, og bruge tiden på – i en økonomisk kriseperiode, hvor der da er vigtige problemstillinger nok, at tage fat i?

Når det kommer til indblanding i andre landes indenrigspolitik, så bør det centres og afgrænses til forhold – der har betydning for de grundlæggende eksistensvilkår, i et perspektiv der er større end det nationale.

Hvorvidt fiskehandlernes oplysning om fiskenes navne på latin, har en betydning, der er så stor, at det kan gribe vitalt ind i andre landes grundlæggende eksistensvilkår?

Ja, jeg synes, det virker som en proportionsforvrænget problemopfattelse, set i lyset af, at vi lever i et verdenssamfund, der har andre, og langt større problemer at kæmpe med: Den globale økologi, international kriminalitet – og humanitære problemer som dødsstraf og fattigdom.

Reklamer