Digital netværkskommunikation – muligheder og begrænsninger?

Den første gang, jeg selv prøvede at arbejde med digital koordinering over nettet, var i forbindelse med kurset i projektledelse på DTU: » Projektledelse og forandringsprocesser.

Jeg syntes selvfølgelig, at det var vildt interessant, og var også en af (de få) meget aktive, når det gjaldt den fælles feedback og opfølgning.

På nogen punkter var det også en lidt underlig oplevelse. En oplevelse i hvordan åbenhed på sin vis kan virke “grænseoverskridende”. Der var en generel mangel på feedback hos holddeltagerne. Det fik navnet “den gabende tavshed”. Men som en af de åben og aktive opstod der en underlig form for “vi kender dig”, når jeg den ene gang om ugen var til foredrag. Og netop den lidt besynderlig kontrast mellem åbenhed på det fælles netværk – med mennesker, som man ikke kender på det personlige plan, kunne godt give anledning til nogle besynderlige tolkninger og opfattelser.

Så det kræver en høj grad af etik og erfaring, at være i stand til at vurdere og afveje verbal åbenhed mellem mennesker, der ikke kender hinanden på det fysisk konkrete og personlige plan.

» Åbenhed og forråelse?

Reklamer

Åbenhed og forråelse?

Der ligger mange muligheder i det åbne samfund. Muligheder for åbne ytringer for alle.

Men er det den vej, det er gået?

Det virker nogen gange tværtimod som om, at det åbne samfund har skabt en forråelse i det åbne rum?

Det kræver en høj grad af personlig etik, at håndtere åbenhed. Og det er som om at etikken “halter bagud”?

På det individuelle plan, kan åbenhed være en god ting. I det, det indebærer en stor selvaccept at være i stand til at stå inde for sig selv.

Men åbenhed indebærer ikke nødvendigvis en øget tolerance, ud fra devisen: Hvis bare andre forstår, så vil de tolerere?

» Den der lever skjult, lever godt (2010)

» Har det åbne samfund forstærket tabuiseringen? (2012)

» “Bladdød” og “blogdød” (2013)

» Er der nogen, der hører efter? (2014)

» Den livslange undskyldning (2015)

» Relationskunst på “formel”

» Kaospilotens ABC

Tværfagligt idéforum

Erfaringsudveksling og idéudvikling for mennesker med interesse for konstruktive løsninger på tværfaglige problemstillinger

De fleste tværfaglige problemstillinger strander ret tit og ofte på, at de ikke er “nogens bord”.

Og så ender de enten som politiske problemstillinger – eller individuelle problemstillinger og personlige “sager”.

Formålet med denne side er at fastholde et fagligt fokus på de tværfaglige problemstillinger – vende dem en omgang – eller flere – og få ideer til tiltag og løsningsmodeller, der fremmer en bedre koordinering indenfor de tværfaglige “gråzoner”.

Ideer der eventuelt kan omsættes til tværfaglige udviklingsprojekter, mere alment letforståeligt informationsmateriale om udvalgte emner og problemstillinger – eller? 

Ideerne er du med til at skabe, så det er dig, der skaber mulighederne!

Læs mere » Tværfagligt idéforum

Organisation, Ledelse & Tværfaglig Praksis

Job & Opgave
Erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer
Her kan du se en beskrivelse af mine erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer. De er beskrevet ved hjælp af eksempler under 3 opgave- profiler.

Læs mere: HER

Skal de ledige fungere som informationsmedarbejdere for jobcentret?

En anden problemstilling, der kom op at vende en af dagene, var de lediges rolle som informationsmedarbejdere for jobcentret. Det var nogle af de andre ledige, der sad og blafrede med nogle små pjecer, som de åbenbart havde lavet som en form for beskæftigelsesterapi for ledige i en eller andre jobklub? Det var en enkel og kortfattet beskrivelse af løntilskudsordningerne. De blev vist rundt, og “producenterne” spurgte, hvad vi andre mente om dem? Det så helt ok ud, så vidt jeg kunne se. Der stod det, der skulle stå.

Nogle af medarbejderne blev også præsenteret for dem. De kunne få dem, hvis de ville have dem! Det var de åbenbart ikke så begejstret for? Men det bundede jo nok i, at det meste af det der går under betegnelsen undervisning i jobcentersammenhæng, går ud på, at de ledige skal “opdrages” til at fungere som informationsmedarbejdere omkring løntilskudsreglerne overfor arbejdsgiverne. Så hver enkelt ledig skalsidde og formulere en beskrivelse af løntilskudsreglerne, når de skal søge stillinger med løntilskud. For jobcentret havde (Har?) ikke en folder / pjece med den beskrivelse, som de ledige kan tage og dele ud af. Eller som Jobcentret kunne tage og dele ud af til arbejdsgivere?

Officielt er det jobcentrets job og opgave at informere både ledige og arbejdsgiver omkring løntilskudsordninger. Men den opgave gider de åbenbart ikke at løse?

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

Opfølgning og koordinering er noget af det, der er et stort problem i forhold til systemernes verden.

Systemernes verden er en fragmenteret verden, hvor alt og alle sidder i hver sin krog, med hvert deres lille fragment af en sag og / eller et behandlingsforløb. Og de har ikke særlig godt overblik over, hvordan deres individuelle fragment passer ind i helheden. Så den eneste, der kan samle trådene, er den enkelte selv.

Den en vis grad kan det lade sig gøre pr. hukommelse. Men det giver det problem, at det så ikke er skrevet eller registret nogle steder. Så er alt det, der bliver skrevet og registreret spredt ud i atomer, på en række enkeltpersoner, der ikke har et realistisk billede af, hvordan deres lille fragment af verden passer ind i helheden. Og så har meget af det, der foregår i systemernes verden, karakter af klientgørelse af målgrupperne. Så mennesker bliver flosset helt ud i atomer af mennesker, der ikke har noget overblik.

Nedenfor er lavet et idéudkast til at fastholde overblikket og lave en løbende opfølgning og koordinering. Skemaet kan både tjene til at fastholde overblikket for en selv, men også som kontaktredskab i forhold til systemernes ansatte. Så må de jo selv finde ud af, hvordan de internt i deres forskellige fragmenterede verdner, kan få den overordnede koordinering og opfølgning registret i et sprog de kan forstå? Ellers skal samtlige borgere i Danmark lærer alle fagsprog og kende alle registreringssystemer ned i detaljer, for at være i stand til at lave opfølgende oversættelser mellem de forskellige medarbejdere og sammenhænge af samfundet. Hvilket er en menneskelig umulig opgave.

» Relationskunst på “formel”

» Hvad er menneskelig realisme?

Idéudkast: Skema til opfølgning & Koordinering
Den eksempelvise udfyldning af skemaet er til illustration.

Opfølgning & Koordinering

Oversigt

(Liste over problemstillinger og status for dem.)

  • Problemstilling E (Igangværende)
  • Problemstilling D (Afrundet og fulgt op med problemstilling E)
  • Problemstilling C (Igangværende)
  • Problemstilling B (Afrundet og fulgt op med problemstilling C)
  • Problemstilling A (Afrundet og fulgt op med problemstilling B)

Problem-stilling

Hvilken problemstilling er der tale om?

Udredninger / Undersøgelser / Behandling / Aktiviteter

Dato og beskrivelse af den konkrete udredning / Undersøgelse / Behandling / Aktivitet

Status / Afrunding / Opfølgning / Videre forløb

Dato for afrunding / Opfølgning / Afklaring af det videre forløb, med beskrivelse af den konkluderende status.

Problemstilling E

xx.xx.xx Aktivitet 5.1.

xx.xx.xx Status 5.1.

Problemstilling D

xx.xx.xx Aktivitet 4.4.

xx.xx.xx Aktivitet 4.3.

xx.xx.xx Aktivitet 4.2.

xx.xx.xx Aktivitet 4.1.

xx.xx.xx Status 4.4.

xx.xx.xx Status 4.3.

xx.xx.xx Status 4.2.

xx.xx.xx Status 4.1.

Problemstilling C

xx.xx.xx Aktivitet 3.2.

xx.xx.xx Aktivitet 3.1.

xx.xx.xx Status 3.2.

xx.xx.xx Status 3.1.

Problemstilling B

xx.xx.xx Aktivitet 2.3.

xx.xx.xx Aktivitet 2.2.

xx.xx.xx Aktivitet 2.1.

xx.xx.xx Status 2.3.

xx.xx.xx Status 2.2.

xx.xx.xx Status 2.1.

Problemstilling A

xx.xx.xx Aktivitet 1.2.

xx.xx.xx Aktivitet 1.1.

xx.xx.xx Status 1.2.

xx.xx.xx Status 1.1.

Ideer til andre koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

Noget af det, der er sværest at formidle, er overblik.

Og ord og begreber er ikke nødvendigvis det bedste til at formidle overblik med, da de rummer mange forskellige fortolkningsmuligheder på det konkrete plan. Konkrete beskrivelser er heller ikke velegnet til at beskrive overblik med, da det kun beskriver punktvise oplevelser, men ikke siger så meget om den overordnede organisatoriske helhed / vilkår, oplevelsen finder sted i.

En god måde at beskrive overblik på, er med organisationsdiagrammer, der beskriver praksisfællesskabet. Ideen kan bruges af alle. Den del, der er ret vigtig at få med, er pilene, der viser kommunikationsgangen. Det giver et godt billede af de forskellige aktørers ståsteder og indflydelsesmuligheder.

Fra projektet: » Social- og sundhedsområder under indflydelse af moderne management

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Udviklingskompetence

Hvad er det fællessproglige omdrejningspunkt?
Jeg har kompetence til at arbejde udviklingsorienteret med paradigmeskift, samarbejds- og koordineringskoncepter og undervisning og læring indenfor det tværkulturelle felt.

Der skal være et sammenfald mellem mit kendskab til terminologi, sociale vilkår og “rammer” – og en parallel til egne konkrete erfaringer, hvis jeg skal arbejde udviklingsorienteret med en problemstilling.

Paradigmeskift
Et paradigmeskift er en ændring i tænkemåde.

Jeg har tidligere arbejdet med definition og beskrivelse af paradigmeskift hos Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed.

De tværkulturelle problematikker, der er aktuelle nu, er overgangene fra de kollektive til de individuelle identiteter. Specielt indenfor de psykiatriske, tværreligiøse og jobmæssige felter.

Det kunne være relevant at definere nogle individuelle “kommunikationsprofiler”, der modsvarer og erstatter de nuværende psykiske diagnoser. Ligesom det kunne være relevant, at lave en individualiseret definition af de etiske retningslinier, der stiller mennesker lige for det generelle samfund – på tværs af forskellene i kulturel baggrund og religiøse tilhørsforhold.

Overordnede erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af den kompleksitet, der karakteriserer de tværkulturelle problemstillinger: » Den tværreligiøse “formel; » Relationskunst på “formel”.

Samarbejds- og koordineringskoncepter
Jeg har blandt andet erfaring med specialpædagogiske handleplaner til fastholdelse af stabiliteten og helheden i den individuelle kognitive læreproces indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde – Og sundhedsprofiler.

Overordnet erfaringsbeskrivelse, der giver et billede af sammenspillet mellem den teoretiske verden og den praktiske verden: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik.

Undervisning og læring
Emner og problemstillinger som det kunne være relevant, at etablere nogle undervisningsforløb i: “Fordomsfabrikken” (Diagnoser og tankesystemer); Etik og grænser i arbejde med mennesker; Stabiliserende forankringsteknikker (» Udkast); Fra kaos til opgave (Projektarbejdsformen som konkretiseringsmetode) (» Udkast).

» KOMPETENCE CV

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

April 2015

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Forord til: Hvad er menneskelig realisme?

Hvad er kaos, etik og orden?
Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Januar 2015

» Hvad er menneskelig realisme?