Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring

Jeg kan tilbyde koordinerende og stabiliserende opgaveløsninger indenfor områder med stor tværfaglig kompleksitet – og mange forskellige aktører…

Arbejdsmetodisk bevæger jeg indenfor felterne:

– Komplekse udredninger og evalueringer.

– Undervisning indenfor projektarbejde, stabiliserende forankringsteknikker ved omstillingsprocesser – etik og grænser i tværfagligt og tværkulturelt arbejde, og i arbejde med menneskelige problemstillinger

  • Logistik og koordinering med projektarbejdsformen som metodisk synsvinkel til opgavekonkretisering og videndeling

Læs mere: » Krykker i Kaos, Stabilitet & Forankring

Reklamer

Organisation, Ledelse & Tværfaglig Praksis

Job & Opgave
Erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer
Her kan du se en beskrivelse af mine erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer. De er beskrevet ved hjælp af eksempler under 3 opgave- profiler.

Læs mere: HER

Hvad er et paradigmeskift?

Et paradigmeskifte er en ændring i tænkemåde.

Det vil sige en anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på.

Men det er selvfølgelig ret vigtigt, at den anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på, har realistisk sammenhæng med den i forvejen eksisterende viden og erfaring omkring den pågældende problemstilling.

Et paradigmeskift har en begrebsmæssig parallel indenfor organisationsteori, der hedder organisatorisk double-loop læring.

» Organisatorisk læring – Single- og double-loop

Når der er tale om et paradigmeskift, så handler det i stedet om at finde en faglig begrebsmæssig definition, der kan fungere som fælles tværfaglig sammenhængskraft, i koordinerings- og samarbejdsmæssig betydning.

Et konkret eksempel på et paradigmeskift er begrebet tilgængelighed, som jeg beskæftigede mig med at udrede, definere og implementere midt i 90’erne, indenfor det handicappolitiske område. Det blev defineret som en fælles tværfaglig referenceramme indenfor informations- og bygningstilgængelighed, så faggrupper og målgrupper havde en fælles referenceramme de kunne koordinere samarbejdet omkring.

» Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995)

» Sådan informere du alle! En vejledning i at informere handicappede (1995)

» Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed (CLH, 1994 – 95)

» 3-Dimensionel helhed

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Diagnoser og tankesystemer

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Kaospiloten ABC

Praksiserfaring – bostederne

Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Hvad er kaos, etik og orden?

Bostederne er komplekse tværfaglige miljøer, der stiller store krav til overblik og detaljeret faglig og praktisk viden. Opgavefeltet var bredt, i de år jeg arbejdede indenfor dette område.

Området var tillige præget af brydninger som følge af implementeringen af selvbestemmelsesretten og et væld af strukturændringer, der for alvor tog fart ved kommunalreformen og omlægningen fra amter til regioner – i 2006 -07.

Den kompleksitet af problemstillinger, der er beskrevet i rapporten, giver også et godt billede af nogle generelle problematikker omkring: Organisationsudvikling og arbejdsmiljø; Organisationsformernes indflydelse på mulighedsrummet for faglig praksis, Tabuer og fordommes blokeringer for konstruktiv problemløsning; Gruppedynamik, gruppepres og samarbejdsformer; Vold og mobning i belastede miljøer; Minoriteters ligestillingsproblematikker; Faglig professionalisme og praksisetik i arbejde med mennesker.

Indholdet er en blanding af illustrative konkrete hændelser fra hverdagspraksis, overordnet opfølgning af hverdagspraksis i strukturel og teoretisk perspektiv, samt egne bud på definitioner af de mere abstrakte etiske problemstillinger.

Jeg forlod det specialpædagogiske arbejdsområde i slutningen af 2007. De, der er interesseret i at vide mere om, hvad der siden er sket med de problemstillinger, der er beskrevet i nærværende rapport, må rette henvendelse til de instanser og sammenhænge, der har ansvaret for vilkårene indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde.

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne i perioden 2002 – 2007

Bostederne er komplekse tværfaglige miljøer, der stiller store krav til overblik og detaljeret faglig og praktisk viden. Opgavefeltet var bredt, i de år jeg arbejdede indenfor dette område.

Området var tillige præget af brydninger som følge af implementeringen af selvbestemmelsesretten og et væld af strukturændringer, der for alvor tog fart ved kommunalreformen og omlægningen fra amter til regioner – i 2006 -07.

MIT UDGANGSPUNKT OG STÅSTED I RELATION TIL SAMMENHÆNGEN
Som udgangspunkt var bostedernes hverdage præget af stopursrutiner, der repræsenterede en anden styringstilgang end den opgaveorienterede tilgang, som jeg selv repræsenterede. I 2008 satte jeg mig på skolebænken igen, og brugte det praktiske kendskab jeg havde fået til sammenhængen mellem organisationsform og mulighedsrummet i praksis, som case i min eksamensopgave til evaluering af de nye organisationsformer, der blev implementeret indenfor den offentlige sektor i forbindelse med strukturreformen: Social og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management.

Min evne til at danne overblik og forholde mig opgaveorienteret til de ting, der foregik, var usædvanligt indenfor de arbejdssammenhænge. Jeg var en meget utraditionel medarbejder, med en for disse sammenhænge utraditionel baggrund. Så min oplevelse af det, der skete på bostederne er ikke repræsentativ for andre end mig selv. Ligesom andres oplevelser af det, der skete, må stå for andres egne “regninger”.

Jeg lærte de specielle retningslinier for mellemmenneskelige grænseflader, der gælder for mennesker som mig, der har en høj IQ / bevidsthedsniveau, af en psykolog på studenterrådgivningen i Aalborg (1991). (Uddybende beskrivelse: Kaospilotens ABC; Læring, vilkår, kontekst og perspektiv)

I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en arbejdssammenhæng. Det, der for mig var specielt ved perioden på bostederne, var den sproglige udfordring i at få hverdagens opgavefelt beskrevet og formuleret, så de mennesker, der boede der – også kunne forstå det, og fik det overblik over deres egen hverdag, der gjorde dem trygge.

ET FAGLIGT PROFESSIONELT LØFT?
I hvilken udstrækning disse hårdt belastede områder på sigte får et hårdt tiltrængt fagligt professionelt løft? Måske? Det vil tiden jo vise.

Det vil kræve en ændring på to fronter. Den ene er, at man får defineret en specialpædagogisk grundfaglighed, der kan ligge til grund for en mere individuel opgaveorienteret styring af den enkelte beboers hverdag. Og den anden ændring, der skal ske, er, at man går fra stopursprægede rutiner, som den måde man styrer arbejdsopgaver på – til i stedet at praktisere flydende opgaveskift, hvor der er plads til fleksibilitet i forhold til den enkelte beboer i hverdagen. Så man får brudt med en stram tids- og opgavestyring, der stresser og presser beboerne unødvendigt.

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

Perspektiv

1: Organisatorisk perspektiv

  • Kulturelt perspektiv og teoretiske referencerammer
  • Konkrete eksempler på videndeling og koordinering fra hverdagspraksis
  • Praksisfællesskaberne på bostederne

2: Pædagogisk perspektiv

  • Selvbestemmelse og handleplaner
  • Hverdagsoplevelser
  • Specialpædagogik, kognitiv læring og udviklingsteori
  • Specialpædagogik og relationer
  • Relationskunst på “formel”

3: Arbejdsmiljø

  • Refleksioner over praksis
  • Konkrete eksempler fra hverdagspraksis
  • Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser

Opgavefeltet i praksis

4: Bostedet Pensionat Kamager 2006 – 2007

  • Arbejdsmiljø, videndeling og overblik
  • Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner
  • Planlægning, koordinering og ledelse
  • Faglig viden og procedurer

5: Bostedet Solstriben 2002 – 2006

  • Arbejdsmiljø, videndeling og overblik
  • Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner
  • Koordinering og ledelse
  • Faglig viden og procedurer

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (Eksamensopgave KUA, 2008)

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007 (Erfaringsbeskrivelse 2014)

Det universelle sprog, der definerer det gode?

Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Et af de redskaber, der er på vej ind på det danske marked under overskriften personlig udvikling, er styrketesten og personlige signaturstyrker.

Styrketesten er baseret på forskning i positiv psykolog, hvor forskere har gennemgået over 200 centrale kulturelle og værdiladede skrifter – lige fra Bibelen og Koranen over livsfilosofiske skrifter fra Østen til populære bøger som Harry Potter. Ud fra det har de fundet frem til 24 styrker og dyder, der går på tværs af kulturer i hele verden, under kategorierne: Visdom; Mod; Medmenneskelighed og kærlighed; Retfærdighed; Selvbeherskelse; Og Transcendens.

Testen hører dermed ind under det, der kan kaldes NEW AGE eller NEW AGE inspireret.

Det, der sker ved anvendelsen af signaturstyrkerne som et personligt udviklende redskab, er, at man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til et socialt styringsredskab.

I hvilken udstrækning det er positivt?

Ja – det afhænger jo af, om det er et personligt individuelt valg at bruge redskabet – eller om det er et udefrakommende krav, der bliver brugt til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse.

Om signaturstyrker og positiv psykologi

» Glæd dig til positiv psykologi

» VIA styrkekort

» Center for Positiv Psykologi

» Positiv psykologi og signaturstyrker (Mit testresultat)

Personlig udvikling, tro og nyreligiøsitet i perspektiv

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» NEW AGE

Troen i perspektiv

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» TROSVINKLER

» 3-DIMENSIONEL HELHED

Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser

Religiøse forandringsprocesser er en kompleks størrelse, der påvirkes og udvikles gennem tiltag fra flere forskellige sider på en gang.

Så hvis man skal forsøge at påvirke og styre nogle af de religiøse forandringsprocesser, kræver det en mangesidet indsats.

En indsats der overordnet set tager højde for følgende centrale problematikker:

  1. Tolkningen af de hellige skrifter
    Tolkningen af de hellige skrifter er en fortløbende proces internt i de forskellige religiøse samfund. Og den udfordring er centreret omkring nytolkninger, der tager højde for det historiske perspektiv. Internt i religiøse miljøer kan der være stor forskel på, hvordan man vælger at vægte fortolkningerne i relation til nutidsaktuelle problemstillinger
    (Uddybende eksempler og beskrivelser: » Forbrødring mellem Tidehverv og Indre Mission, af Mogens S. Mogensen; » Folkekirken bør fokusere på begrebet: Personlig tro)
  2. Gudsforholdet
    Der kan være stor variation på, hvordan mennesker i religiøse sammenhænge forholder sig til Gudsforholdet: Noget overordnet, som bare er der, og ikke er noget, der gør nogen forskel på, hvordan mennesker lever deres liv; Noget overordnet, som der skal tages hensyn til gennem dogmer og ritualer; Noget overordnet, der skal stræbes efter for at opnå åndelig status og hierarki.
    Forskellene på Gudsforholdet går på tværs af religiøse tilknytninger, men påvirker holdningen til det sociale liv.
    (Uddybende eksempler og beskrivelser: » Den tværreligiøse “formel”; » Gud eller Guder?; » Forbrødring mellem Tidehverv og Indre Mission, af Mogens S. Mogensen).
  3. Forholdet til anderledestænkende
    Når det gælder udviklingen af forholdet til anderledestænkende, så spiller den statslige lovning en stor rolle. Et er, hvilken holdning mennesker med afsæt i det religiøse kan have til anderledestænkende, noget andet er, hvilken social opførsel der er accepteret og tilladelig overfor anderledestænkende. Hvordan mennesker med forskellige religiøse udgangspunkter bærer sig ad med at få det religiøse menneskesyn til at hænge sammen med et samfundsmæssigt og lovgivningsmæssigt menneskesyn, er også en proces, der foregår fortløbende.
    (Uddybende eksempler og beskrivelser: » Implementeringen af den individuelle trosfrihed er vejen til at bilægge religiøse konflikter og stridigheder; » Et er social etik – noget andet tro; » Den tværreligiøse “formel”; » Gud eller Guder?; » Samfundspolitisk styring og regulering; » Forbrødring mellem Tidehverv og Indre Mission, af Mogens S. Mogensen).
  4. Mission og / eller dialog?
    En problematik, der er blevet mere og mere aktuel efterhånden som samfundet har udviklet sig til at blive mere og mere multikulturelt, er hvorvidt man fra religiøs side skal vælge at missionere med omvendelse for øje overfor anderledestænkende eller om man skal indgå i dialog om hverdagslivets fælles problemstillinger?
    Men på sin vis er mission og dialog ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Ikke set ud fra en kristen synsvinkel, hvor det at udvikle fredelig sameksistens på tværs af menneskelige forskelligheder, er en kristen “grundsten”. Fredelig sameksistens kan kun udvikles i dialog omkring social etik i hverdagslivet.
    (Uddybende eksempler og beskrivelser: » Dialog og mission i folkekirken, af Mogens S. Mogensen)
  5. Personlige livsoplevelser
    Menneskers forhold til tro formes nødvendigvis ikke af de religiøse sammenhænge, som mennesker er født og opdraget i. Konkrete oplevelser i livet vejer nogen gange tungere hos den enkelte end retoriske prædikener.
    1. Personlige livsoplevelser og trosforholdet
      Det personlige meningsgivende trosaspekt bliver ret tit og ofte knyttet op på personlige livsoplevelser, der nødvendigvis ikke har direkte tilknytning til noget religiøst. Så hvilken sammenhæng, den enkelte kan knytte mellem de religiøse sammenhænge og det individuelle forhold til et overordnet trosperspektiv, kan der også være stor forskel på. Som tiden er nu, er der flere og flere, der søger et individuelt og personligt forhold til et meningsgivende trosperspektiv, hvilket også udfordrer de mere kollektive religiøse trosperspektiver. Der skal være sammenhæng og mening mellem det konkrete liv og det overordnede perspektiv.
      (Uddybende eksempler og beskrivelser: » Folkekirken bør fokusere på begrebet: Personlig tro; » DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT).
    2. Personlige livsoplevelser og forholdet til anderledestænkende
      Menneskers forhold til anderledestænkende formes også mange gange af konkrete livsoplevelser. Så menneskers forhold til det tværreligiøse og eget overordnet trosperspektiv, kan også påvirkes ud ad flere forskellige tangenter, alt efter hvilke oplevelser og møder mennesker får, der udfordrer opfattelsen, holdningen og betydningen af: Hvad det vil sige at være anderledestænkende.
      (Uddybende eksempler og beskrivelser: » Dialog og mission i folkekirken, af Mogens S. Mogensen; » Den tværreligiøse “formel”; » Gud eller Guder?).

Listen er blandt andet inspireret af Mogens S. Mogensens indlæg: » Forbrødring mellem Tidehverv og Indre Mission?

» Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur?

» Implementeringen af den individuelle trosfrihed er vejen til at bilægge religiøse konflikter og stridigheder

» Den tværreligiøse “formel”

» DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

» Samfundspolitisk styring og regulering

» 3-DIMENSIONEL HELHED

» TROSVINKLER

Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007: Et fagligt professionelt løft?

Intro
Min træning i at stabilisere de mellemmenneskelige relationer ved at give individuel personlig sparring / coach til træning i personlig ledelse startede i forbindelse med en personlig voldsom oplevelse i relation til nogle af mine medstuderende på Aalborg Universitet. Oplevelsen handlede om reaktionerne i forlængelse af et selvmord.

Jeg lærte de specielle retningslinier for mellemmenneskelige grænseflader, der gælder for mennesker som mig, der har en høj IQ / bevidsthedsniveau, af en psykolog på studenterrådgivningen i Aalborg (1991). (Uddybende beskrivelse: Kaospilotens ABC; Læring, vilkår, kontekst og perspektiv; Konkretiseret erfaringsbeskrivelse: Personlig ledelse 1991 – 2014)

Så min oplevelse af det, der skete er ikke repræsentativ for andre end mig selv. Ligesom andres oplevelser af det, der skete, ikke har noget med mig og min person at gøre. Det må stå for andres egne “regninger”.

Et fagligt professionelt løft?
I hvilken udstrækning disse hårdt belastede områder på sigte får et hårdt tiltrængt fagligt professionelt løft? Måske? Det vil tiden jo vise.

Den faglighed, der vil passe til området, er en “oversættelse” af: Relationskunst på “formel”.

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

Diagnoser og tankesystemer

Samfundsmodeller og tankesystemer
Vores samfund er bygget op af tankesystemer, der er baseret på en kombination af ideologier – og diagnoser og minoritetskarakteristikker af de mennesker, der er afvigende for normalitetsbegreberne i ideologierne.

På den måde bygges der en samfundskonstruktion, der er baseret på fiktive opfattelser (ideologier) af de ideelle mennesker i det ideelle samfund – som så bliver understøttet af fiktivt konstruerede personligheder, der får forskellige former for roller, status og placeringer i samfundskonstruktionen.

Så får vi et rollesamfund, hvor de enkelte samfundsborgere udlever deres indbyrdes roller med hinanden – i et kollektivt iscenesat rollespil.

Vi har patientrollen, lederrollen, moderrollen, faderrollen, medarbejderrollen, borgerrollen – og ind imellem konstruerer samfundet så også nogle rollemodeller, som udviser et specielt talent for personlig performance, som andre kan aflure teknikken og tage ved lære af.

Derefter får vi vores frihed til at finde og forme vores egen plads og identitet i samfundskonstruktionen – ud fra evnen til at udvise den bedste personlige performance og evne til at udleve rollerne i det kollektivt iscenesatte rollespil.

Et samfund baseret på udlevelse af fantasifulde rollespil, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker
Når vi bygger hele den sociale samfundsmodel på en systembaseret registrering af individets “tilhørsforhold” til de mange forskellige roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker, bliver det for alvor absurd. For så bliver den enkeltes muligheder for helstøbte liv, “helbredelse” og “normalintegration” koblet op på, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at revolutionere hele samfundsmodellen af roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker.

Så får vi fænomenet – de fremmedgjorte samfundsborgere, der bliver påduttet en ydre stereotyp identitet, der slet ikke handler om dem. De stereotype identiteter er andre menneskers opfindelse.

Systemverdens tankesystemer

Eksempler på hvordan samfundsmodeller hænger sammen i et gensidigt konstrueret samspil med ideologiske opfattelser af det ideelle menneske:

» Samfundspolitisk styring og regulering

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

Civilsamfundets livsverden

Beskrivelse af hvordan diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker bliver konstrueret – og link til en række konkrete eksempler på, hvordan det influerer på enkeltindividets livsvilkår:

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

“Melodien” i den måde man i et samfund konstruerer diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker er ret enkel.

Og det er den samme “melodi” uanset hvilken form for normafvigelse, der er tale om: Mental, fysisk, åndelig eller social status og livsstil.

Konstruktion af diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker
Diagnoser og minoritetskarakteristikker bliver konstrueret ved, at en gruppe mennesker bliver enige om, at der er noget sært og underligt ved nogle af de andre. Så sætter de sig ned og laver en liste over alle de ting, de har observeret og synes, der er afvigende ved de andre. Når listen er færdig, laver de et sammenkog til en definition på en personlighedstype. Derefter sætter de sig ned og tænker over, hvad de kan gøre ved dem og udsætte dem for, de der andre – så de kan blive lige så “normale” som dem selv.

Men der mangler ligesom nogen i den konstruktion – og det er de mennesker, som diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne skulle handle om.

Når mennesker efterfølgende skal forsøge at blive “helbredt” eller “normalintegreret” – bliver det ikke med udgangspunkt i dem selv som mennesker. Diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne handler slet ikke om de mennesker, der får klistret diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne på sig. Diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne er et spejl af, hvordan de mennesker, der har konstrueret og fundet på diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne, tolker og opfatter andre menneskers udtryk og adfærd.

Så “helbredelsen” og “normalintegrationen” kommer i virkeligheden til at handle om, i hvilken udstrækning det for den enkelte kan lade sig gøre at afmystificere, de forudfattede fortolkninger, opfattelser og fordomme, som de har fået klistret på sig i form af at skulle være repræsentant for en konstrueret stereotyp personlighed – med nogle tilhørende stereotype “personlighedsforstyrrelser”.

Men hvor sidder “sygdommen”?

Hos dem der har konstrueret diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne – eller dem, der er objekt for dem?

Et samfund baseret på fantasifulde diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker
Når man så begynder at bygge hele den sociale samfundsmodel på en systembaseret registrering af individets “tilhørsforhold” til de mange forskellige diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker, bliver det for alvor absurd. For så bliver den enkeltes muligheder for “helbredelse” og “normalintegration” koblet op på, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at revolutionere hele samfundsmodellen af diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker.

Så får vi fænomenet – de fremmedgjorte samfundsborgere, der bliver påduttet en ydre stereotyp identitet, der slet ikke handler om dem. De stereotype identiteter er andre menneskers opfindelse.

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Vidnesbyrd og fredelig sameksistens – kristen-muslimske relationer i Afrika, af Mogens S. Mogensen

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk

» Tvivlsom diagnosticering af ADHD

» Regnet blandt tosser, af Anne Marie Eriksen

» “Normal-tosset”, af mig

» Sindssygdom og psykologi, af Michel Foucault

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede

» Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration

» Sådan informerer du alle! – en vejledning i at informere handicappede

» Skoler lever ikke op til adgangskrav