De sværeste sammenhænge at sige farvel til, er dem, hvor man ikke kan tage noget menneskeligt positivt med sig videre fra…
Dem hvor alt positivt blev skrællet ned under gulvbrædderne…
De sammenhænge man aldrig blev en del af…
Det eneste, man mister ved at forlade sammenhængene, er illusionen og håbet om at møde på noget menneskelig positivt…
For man mødte det jo reelt ikke…
Men det er faktisk svære at miste håbet om at møde noget menneskelig positivt – end det er at miste noget menneskelig positivt…
Det menneskelig positive man møder i livet – og mister – der har man dog erindringen om noget positivt at tage med sig videre i livet…
Det andet er bare tomhed, menneskelig negativitet og ligegyldighed – som man må prøve at ryste af sig…
Og vente på, at det positive kan få fred og plads til at indfinde sig igen…
Venlighed koster så lidt – og betyder så meget…
