”Det onde” – en ”ubalanceret” udgave af ”det gode”…

“Det ondes” største styrke er, at det skaber frygt og forvirring blandt mennesker…

Så det at finde en måde at “placere” / “forlige” sig med “det onde” – handler ikke så meget om at acceptere den menneskelige ondskab, der sker i verden – men mere om at finde en måde forholde sig til verdens og menneskers grusomheder, så det ikke får lov til at skabe så meget frygt og forvirring, at der ikke er nogen, der tør “se” på det, “røre” ved det, “afmystificere” det, og forsøge at gøre noget konstruktivt ved problemerne…

“Hele kunsten er at få slagkraft uden at få slagside.”

/Piet Hein/

Det virker for mig, som en god måde at se “det gode” og “det onde” – som yderpoler på den samme skala – i stedet for modsætninger. “Det onde” er ikke mere “fremmedartet”, end at det er en mere eller mindre ekstrem “ubalanceret” udgave af “det gode”.

Og det, der afbalancerer det menneskelige udtryk som godt eller ondt – er medmenneskeligheden, der finder sin modpol i det egocentriske – som heller ikke er hinandens modpoler – men er yderpoler på den samme skala. Egoisme er en basal nødvendighed for den menneskelige overlevelse – og så kan den udarte sig til at blive mere eller mindre egocentrisk og blottet for medmenneskelig tolerance og hensyntagen.

…

» Hvordan opstår “det onde”?

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» De sociale kløfter og sammenhængskraften…

…

Reklamer

Afklaring og synliggørelse af eget ståsted – det bedste udgangspunkt for dialog…

En rummelighedstankegang, der baserer sig på, at integration mellem mennesker handler om at integrere hinandens grundværdier – og gøre dem til en del af sine egne grundværdier – er næsten dødsdømt på forhånd.

Det bliver købmandskab efter melodien: Klip en tå og hak en hæl.

Og der er i bund og grund ikke rigtigt nogen, der har det helt godt med at give køb på de grundlæggende personlige værdier.

Dialog og sammenhængskraft

Man kommer længst med integration og social omgang mellem mennesker, ved at fokusere på en afklaring og synliggørelse af de individuelle ståsteder – som udgangspunkt og grundlag for dialogen om, hvordan man socialt kan omgås hinanden – med de forskellige værdier, som mennesker nu engang har…

Og den bedste samfundsmodel / organisationsstruktur er den, der rummer mest plads til individuelle forskelligheder…

“Man må ikke forlange det uforenelige: man må vælge: enten at være respekteret eller respektabel.”

/Piet Hein/

…

» Sammenhængskraften – skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Dialog eller videndeling?

» Religion og kulturdannelse…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Et totalitært system skaber problemer for livskvaliteten…

…

Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

Hvis menneskerettigheder og demokrati skal kunne skabe tværkulturel sammenhængskraft, skal de i princippet være i stand til at repræsentere et alment / universelt menneskesyn, der går på tværs af kulturer, så det er noget, alle uanset identitet og centrale livsværdier er i stand til at “spejle” sig i – uden at det kommer til at fremstå som en modsætning til de universelle “sandheder”, der ellers knytter sig til de forskellige identiteter og centrale livsværdier: Sociale, religiøse, etniske, kønslige mm

Grundbetingelserne for det der kan skabe sammenhængskraft – må være en eller anden form for universel / almenmenneskelig værdi.

Det er det universelle element, der skaber sammenhængskraften.

Inspirationskilde: Karen M. Larsens indlæg: Hijra – en kompleks identitet og rolle