Erfaringsbaserede personlige kompetencer

Hvad er kaos, etik og orden?

Her kan du se overordnet opfølgende beskrivelse af, hvilke erfaringer jeg har gjort mig med sammenhængene mellem social etik og strukturel orden – på baggrund af flere års erfaring med turbulente omstillingsprocesser med en række forskellige problemstillinger.

Personlige grundkompetencer

  • Personlighed og personlige ledelseskompetencer
  • Udrednings- og evalueringskompetencer (Erfaringsbaserede kompetencer)
    • Overblik, organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring
    • Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser
    • Det åndelige og spirituelle formsprog
  • Komplekse mønstre og sammenhænge (Praksiserfaring)
  • Social etik og personlige grænser (Erfaringsbaserede kompetencer)
    • Relationskunst – midt mellem kaos og forankring
    • Dialog og samarbejde
    • Personlige grænser og ydre profiler
    • Kaospilotens ABC

Uddybende beskrivelse med eksempler: » PERSONLIGE GRUNDKOMPETENCER

Reklamer

Social etik og personlige grænser

RELATIONSKUNST – MIDT MELLEM KAOS OG FORANKRING

Hvad ved du?

Jeg har erfaring med at stabilisere de mellemmenneskelige relationer i personligt turbulente, ustabile og kaotiske situationer, ved at coache andre til jordforbindelse og fodfæste – med supplerende konkret viden, beskrivelse af de målsætninger, problemstillinger og “verdensordner” der gør sig gældende i den aktuelle situation – og perspektivere med eksempler fra andre tilsvarende situationer.

(Perfektionsram(t)(me))

(Uddybende beskrivelse med eksempler: Relationskunst på “formel”)

DIALOG OG SAMARBEJDE

Hvad er ligeværd?

Alsidige livs- og samarbejdserfaringer har givet mig et bevidst og afklaret forhold til individuelt særpræg og forskellighed.

individuelt særpræg og forskellighed handler om en kombination af: Erfaringsbaseret viden, medfødte evner, konkrete oplevelser i konkrete situationer, tillærte arbejdsmetoder, tillært viden – og livets uforudsigelige tilfældighed.

(Uddybende beskrivelse med eksempler: Stereotype identiteter og mangesidede personligheder)

PERSONLIGE GRÆNSER OG YDRE PROFILER

Hvem er jeg?

I en verden hvor dokumenterbare personlige profiler bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, kan den ydre profilering let kamme over i en grænseoverskridende dokumenterende bevisførelse for stort set alt – hvad vi kan, ved, har prøvet – og hvordan vi tænker. En fuldstændig menneskelig umulig opgave. (Perspektiv og eksempler: Der eksperimenteres som aldring før med personlige grænser og menneskelige værdier)

(Illustration fra siden: “Sjov for Alle“)

(Syn og syn?
Siden hvornår er evnen til at læse, skrive og bruge den sunde fornuft –
blevet til “synske” evner?)

Grænser for selvbevidsthed
Selvbevidstheden har en grænse – hvor det ikke længere er sundt. Et er, at skulle beskrive en form for ydre profil til et eller andet introducerende formål. Men i vores hverdag, skal vi meget gerne bare kunne “være”, dem vi “er” – uden at skulle gå og tænke over det.

Hvem er du?
Langt mere nuanceret – end det kan lade sig gøre at beskrive med logisk bevidsthed.

En ydre profil, der er i overensstemmelse med dine personlige grænser, er en beskrivelse, der opleves som vedkommende og “giver ro”. En du har det godt med. Mærk efter hos dig selv!

Fokus på: Jeg kan, jeg ved, jeg har prøvet og jeg forholder mig til!
Når vi skal beskrive, hvem vi “er”, skal vi altid tage udgangspunkt i vores egen synsvinkel – og beskrive den i forhold til noget objektivt i den ydre verden.

Hvis du er blevet “flosset” helt ud i tovene – så kan det være en idé at starte fra en ende af, og lave nogle lister over hvad det er, du kan, ved og har prøvet. Uden at sortere mellem om det er godt eller skidt – eller om det er noget, andre kan bruge eller synes godt om. Bare “fyr” løs! Så kan du sortere i det bagefter.

Hvordan, vi forholder os til verden omkring os, kan være svært at beskrive. For det er den måde, vi tænker på. En måde at takle det på, kan være ved at beskrive det i forhold til konkrete situationer: Der skete det, jeg lagde mærke til det, og så gjorde jeg det; Eller: Når jeg laver den form for opgaver, så gør jeg sådan og sådan.

(Fotogen(er))

KAOSPILOTEN ABC

Hvad er orden?

  1. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

 

  1. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

 

  1. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”
  • Mennesker er sociale væsner
  • Andre mennesker har det altid sådan, som de selv giver udtryk for at have det
  • Brug aldrig rationel logik til definition og forståelse af den individuelle menneskelige psyke og personlighed
  • Drag aldrig personlige konklusioner på andres vegne – du repræsenterer kun en ydre subjektiv synsvinkel, når det gælder andre menneskers individuelle personlighed og psyke
  • Personlig ustabilitet bunder i et misforhold i sammenspillet mellem individuelle medfødte evner (personlighed) i relation til ydre sociale referencerammer og betydningstolkning af fysisk mål- og definerbare “konstanter”
  • Din objektivitet er begrænset til at se mønstre i andres personlige ståsteder / roller i relation til ydre sociale sammenhænge / vilkår og betydningstolkning af fysik mål- og definerbare “konstanter”
  • Definer, beskriv og uddyb de sociale referencerammer og betydningstolkningen af de fysisk mål- og definerbare “konstanter”

(Eksempler: Koordinerende KRYKKER – i KAOS)

» KOMPETENCE CV

Der eksperimenteres som aldrig før – med personlige grænser og menneskelige værdier

Menneskers hang til at ville kontrollere psyken og følelserne har altid eksisteret.

Der eksperimenteres som aldrig før. Det florerer med raffinerede grænsesøgende metoder til at påvirke og forme menneskers personlige grænser og følelsesregister.

Eksperimenterne og metoderne har alle det til fælles, at de bunder i en manglende etisk accept og respekt for individuelle personlige grænser, følelser og menneskelige værdier.

De New Age inspirerede metoder, der bliver brugt indenfor mange områder af blandt andet den offentlige sektor som personligt udviklende metoder, har metal transformation som metode til at kontrollere følelsesregistret – og takle personlig omstilling. Metoderne har paralleller til blandt andet Scientology, og må opfattes som religiøse.

Hvor meget kan og skal mennesker presses til at deltage i personligt udviklende kurser – i effektivitetens navn?

Er fortiden en belastning – der skal “mentalt trænes væk”, for at mennesker kan omstille sig og være effektive nok under nye vilkår?

Og kan mennesker på sigt holde til at sætte sig ud over følelsesregistret i kraft af mental træning – uden at det giver bagslag? Følelsesregistreret er vores menneskelige erfaringsregister, der beskytter vores grænser mod ting, vi har erfaret – ikke var gode for os. Vores instinktive reaktionsmønster, som beskytter vores grænser.

Der må være en grænse for, hvilke private og personlige værdier – det kan lade sig gøre at effektivisere og bevidstgøre ud fra en transformationsfilosofi?

For meget af det kommer til at stå i opposition til autonomien omkring det private og personlige liv.

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» New Age, Wikipedia

» Scientology, Wikipedia

» Chefen stresser dig med choaching

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Følsomhedens etik – tilpasning af personligheden i New Age og moderne management, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Coaching – læring og udvikling, Redigeret af Reinhard Stelter, Dansk Psykologisk forlag, Erhvervspsykologiserien

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk KOLLAPS

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Kaospilotens ABC

» Personlige grænser og ydre profiler

Undervisning

Hvad er spørgsmålet?

Den undervisningsform, der passer til mig som underviser, er den tema- / emneorienterede, med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver (Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus, hvor blandt andet lærerolle og undervisningsform indgik som en del af den individuelle evaluering)

Undervisningsområder
Jeg har uddannelse og erfaring til at kunne udvikle undervisningsmateriale, tilrettelægge undervisning og undervise i:

  • Projektarbejdsformen: Fokus på: Projektbeskrivelse, opgavekonkretisering, ressourceplan, logistik og arbejds- tidsplan
  • “Fordomsfabrikken”: Fordomme og socialt marginaliserede minoriteter bliver produceret på baggrund af stereotype generaliseringer (Stereotype identiteter og mangesidede personligheder; Diagnoser og tankesystemer)
  • Hvad er tro, overtro, religion og religiøsitet?: Det er det fortolkede aspekt og betydningsdannelsen, der er afgørende i vurderingen af det religiøse og trosmæssige aspekt. Det er også det, der er afgørende i forståelsen af det tværreligiøse kulturmøde.
    (Teoretisk perspektiv: Begrebet: Universalitet; Overordnet beskrivelse af mønstret i den tværgående kompleksitet: Den tværreligiøse “formel”; Uddybende og perspektiverende eksempler: TROSVINKLER)
  • Personligt fodfæste og konkretisering: Fokus på: Konkrete oplevelser i relation til konkrete omstændigheder – og opfølgende perspektiv til parallelle situationer og overordnede vilkår (Uddybning: Fokus på oplevelse eller problemstilling?)
  • Etik og grænser i arbejde med mennesker: Drop de stereotype forestillinger og fordomme: Fokus på: Respekt, tillid, direkte kommunikation og dialog: Sorter mellem: Det du ved – og det du ikke ved – og heller aldrig bliver i stand til at vide noget om
    (Overordnet beskrivelse af mønstret i den tværgående kompleksitet: Relationskunst på “formel”; Overordnet perspektiv: 3-dimensionel helhed)
  • Personlige grænser og ydre profiler i en grænseløs og omskiftelig verden: Beskyt de personlige grænser: “Skyd bolden udad” på de objektivt konkrete ydre vilkår og referencerammer: Fokus på: Jeg kan, jeg ved, jeg har prøvet, jeg forstår, jeg har brug for og jeg forholder mig til
    • Profil eksempel 1: Kompetence CV’et: Definer din egen indholdsstruktur og ydre form for layout – så det passer til dit eget behov og “temperament”
    • Profil eksempel 2: Utraditionelle personligheder: Lav din egen beskrivelse af hvad det er, der er relevant for dig – at omgivelserne ved (Eksempel: Diabetes 1 – enkel beskrivelse)
  • Gode behandlings- og rådgivningstilbud i en sundhedspolitisk gråzone?: Lær at sortere mellem: Biologiske og fysiske fakta, det praktisk konkret relevante, faglige teorier, statistiske effektmålinger, meninger og fordomme (Teoretisk referenceramme: Videnskabsetik: videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder; Konkret eksempel: Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab; Flere konkrete eksempler: SUNDHEDSPROFILER)

(NB: Listen kan blive ændret – se kompetence CV)

» KOMPETENCE CV

Overblik, organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring

Hvilken struktur støtter op om kerneopgaven?

Min forståelse for sammenhængene mellem organisationsformer, mulighedsrummet for opgaveløsning på det konkrete plan og den social sammenhængskraft – og min evne til at se mønstre og definere strukturer i det komplekse – giver mig forudsætningerne for at danne og bevare overblikket i komplekse sammenhænge, og muligheden for at arbejde med organisationsudvikling i den specielle variant, der kaldes organisatorisk douple-loop læring.

Jo tættere på kerneværdien og kerneopgaverne man lægger sin definition af en organisatorisk struktur, jo tættere kommer man på at få sat kerneværdien i centrum for organisationens administrative virksomhed.

Jeg har praktisk erfaring med begrebsdefinition fra Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed.

På bosteder for voksne udviklingshæmmede har jeg praktisk erfaring med implementering af organisatorisk styring baseret på selvbestemmelsesretten og pædagogiske handleplaner.

(Uddybende beskrivelse med eksempler: Organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring)

Mine teoretiske referencerammer har jeg fra min uddannelse i offentlig planlægning og projektledelse – og organisations- og dannelsesteorierne fra pædagogik på KUA.

» KOMPETENCE CV

Personlige grænser og ydre profiler

Hvem er jeg?

I en verden hvor dokumenterbare personlige profiler bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, kan den ydre profilering let kamme over i en grænseoverskridende dokumenterende bevisførelse for stort set alt – hvad vi kan, ved, har prøvet – og hvordan vi tænker. En fuldstændig menneskelig umulig opgave.

(Illustration fra siden: “Sjov for Alle“)

(Syn og syn?
Siden hvornår er evnen til at læse, skrive og bruge den sunde fornuft –
blevet til “synske” evner?)

Grænser for selvbevidsthed
Selvbevidstheden har en grænse – hvor det ikke længere er sundt. Et er, at skulle beskrive en form for ydre profil til et eller andet introducerende formål. Men i vores hverdag, skal vi meget gerne bare kunne “være”, dem vi “er” – uden at skulle gå og tænke over det.

Hvem er du?
Langt mere nuanceret – end det kan lade sig gøre at beskrive med logisk bevidsthed.

En ydre profil, der er i overensstemmelse med dine personlige grænser, er en beskrivelse, der opleves som vedkommende og “giver ro”. En du har det godt med. Mærk efter hos dig selv!

Fokus på: Jeg kan, jeg ved, jeg har prøvet og jeg forholder mig til!
Når vi skal beskrive, hvem vi “er”, skal vi altid tage udgangspunkt i vores egen synsvinkel – og beskrive den i forhold til noget objektivt i den ydre verden.

Hvis du er blevet “flosset” helt ud i tovene – så kan det være en idé at starte fra en ende af, og lave nogle lister over, hvad det er du kan, ved og har prøvet. Uden at sortere mellem om det er godt eller skidt – eller om det er noget, andre kan bruge eller synes godt om. Bare “fyr” løs! Så kan du sortere i det bagefter.

Hvordan, vi forholder os til verden omkring os, kan være svært at beskrive. For det er den måde, vi tænker på. En måde at takle det på, kan være ved at beskrive det i forhold til konkrete situationer: Der skete det, jeg lagde mærke til det, og så gjorde jeg det; Eller: Når jeg laver den form for opgaver, så gør jeg sådan og sådan.

» KOMPETENCE CV

» Fotogen(er)

Personlig ledelse, læring og personlighed

PERSONLIGHED

Hvad er kaospilot?

Jeg er virkelighedsnær, ærlig og direkte – åben og udadvendt – kreativ og idérig – har en god medmenneskelig dømmekraft og en hurtig opfattelsesevne – en logisk og struktureret tankegang – og et alsidigt talent for kommunikation.

PERSONLIG OMSTILLINGSEVNE OG LÆRINGSKOMPETENCE

Hvad er sproget?

Jeg lærer, danner overblik og sætter mig ind i nye viden, ved at vurdere sammenhængen mellem begreberne, konkrete eksempler, det specifikke i det nye – og sammenligne med noget jeg kender. Det giver mig et godt billede af grundmønsteret i en problemstilling eller synsvinkel.

Jeg brugte det som studieteknik, da jeg skulle forholde mig til teorierne i pædagogik på KUA, hvoraf nogle af dem godt kunne være noget dybsindige og abstrakte (Eksempel: Udviklingsteori).

Konkrete metoder og færdigheder lærer jeg bedst ved at bruge dem på konkrete opgaver. Det har jeg blandt andet brugt til at lære mig selv op i webdesign.

PERSONLIG LEDELSE

Hvad er kaos?

I mine unge dage lærte jeg de specielle retningslinier for mellemmenneskelige grænseflader og personlig omstilling, der gælder for mennesker som mig, der har en høj IQ.

Jeg lærte retningslinierne af en psykolog (Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) i forbindelse med en voldsom oplevelse, der hører hjemme i den kategori, man indenfor traditionel psykologi kalder ekstrem. Den drejede sig om omgivelsernes reaktioner i forlængelse af et selvmord. Oplevelsen skete i relation til nogle af mine medstuderende på Aalborg Universitet.

Retningslinierne har jeg konkretiseret og beskrevet som: Personlige ledelseskompetencer og udrednings- og evalueringskompetence.

» KOMPETENCE CV

Organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring

Jo tættere på kerneværdien og kerneopgaverne man er i stand til at lægge sin definition af en ny struktur, jo tættere kommer man på at få sat kerneværdien i centrum for organisationens administrative virksomhed.

Jeg har praktisk erfaring med begrebsdefinition fra Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed.

På bosteder for voksne udviklingshæmmede har jeg erfaring med implementering af organisatorisk styring baseret på selvbestemmelse og pædagogiske handleplaner.

Teoretisk perspektiv

» Organisatorisk læring – Single- og douple-loop

Uddybende eksempler

» Den næste kristen reformation?

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Handleplaner og pædagogik

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik

Kan systemernes verdner planlægge en integration af civilsamfundets kulturelle værdier?

Der har altid stået et modsætningsforhold mellem systemernes ønske om at styre borgerdannelsen – og de mønstre for kultur- og borgerdannelse, der kendertegner civilsamfundet.

Det tætteste, systemernes verdner kan komme planlagt integration af civilsamfundets kulturelle værdier, er at styrke den aktive borgerdeltagelse i selve planlægningsfasen – allerede fra start af.

I stedet for, som det ofte forekommer, at borgerne først bliver inddraget, når der forelægger et konkret planforslag, som der i en høringsrunde kan komme indsigelser for og imod. For på det tidspunkt er det som ofte for sent, at komme med de helt store ændringsforslag.

» Arkitekturen i “multi-faith spaces” – Gud forlader bygningen: Flerreligiøse og spirituelle rum i sekulære institutioner – 2, af Mogens S. Mogensen

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» Mærk verden – en beretning om bevidsthed, af Tor Nørretranders

» Det åndelige og spirituelle formsprog

» Mærk verden

» Den næste kristne reformation?

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Handleplaner og pædagogik

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik

Det åndelige og spirituelle formsprog

Hvad er tro?

Tro er alt det, det ikke kan lade sig gøre at begrunde og forklare med den rationelle logik og sunde fornuft.

De tre grundlæggende “formsprog”: Det åndelige / spirituelle, det sociale og det fysisk / materielle – er baseret på tre grundlæggende forskellige former for “sproglig logik”.

Det er kun muligt at forholde sig realistisk til det åndelige og spirituelle formsprog, hvis man har en realistisk erkendelse af sammenspillet med og begrænsningerne i, hvad der kan beskrives og defineres med henholdsvis: De sociale formsprog (Organisationsformer, samarbejdsformer, sprog, kulturel etik mm.); Og de fysiske materielle formsprog (Alt der kan måles, vejes og sanses).

Den 3-dimensionelle skelnen mellem tre grundlæggende sfærer af “sproglig logik” – er introduceret og defineret af den tyske sociolog og filosof: » Jürgen Habermas.

» Flerreligiøse og spirituelle rum i sekulære institutioner: 1 – Den historiske udvikling, af Mogens S. Mogensen

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Den tværreligiøse “formel”

» Den næste kristne reformation?

» Et er social etik – noget andet tro

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» Mærk verden

» Relationskunsten på “formel”

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner