Lærevejene indenfor New Age

New Age dækker over en gråzone af forskellige læreveje af blandt oprindelse, og de bruges, findes og lanceres indenfor både ledelsesstrategier, personlig udvikling og åndelige læreveje. Der er stor uenighed om, i hvilken udstrækning New Age og New Age inspirerede læreveje kan karakteriseres som religion eller ej.

Det, uenigheden går på, er, om religiøsitet nødvendigvis behøver at have en ydre guddom som genstand for tilbedelse eller ej. Lærevejene indenfor New Age er karakteriseret ved at have Selvet og Selvets realisering som genstand for “tilbedelse”.

Dele af det, der går under betegnelsen New Age, har sit religiøse udspring i troen på en universel kollektiv kosmisk energi. Men feltet er som sagt lidt af en gråzone, hvor det religiøse aspekt kan være mere eller mindre direkte synligt tilstede. Indenfor ledelse og personlig udvikling findes der et væld af læreveje / metoder, der er inspireret af New Age, herunder blandt andet NLP, hvor der er tvivl om, i hvilken udstrækning det religiøse aspekt spiller ind.

» New Age (Wikipedia)

» Mentale transformationskoncepter, moderne management, New Age og religiøsitet

» Den astrologiske lærevej

» SELV-realiseringskonceptet – er et personligt tilpasningskoncept

» På “tværs” – af en “guru”

» Tankens kraft og selvrealisering: Smile or die

» NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden

» DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

» TROSVINKLER

Reklamer

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

DE TIDSLØSE OG KONTEKSTFRIE LÆREVEJE

For at kunne etablere et særskilt religiøst og åndeligt sprog, der er adskilt fra tilknytningen til den sociale og fysiske dimension, skal religionerne og de åndelige paradigmer beskrives som læreveje.

Det er kun som læreveje, det kan lade sig gøre at beskrive noget som en overordnet fælles abstraktion, som der kan relateres til fra flere sider – på tværs af tid og sted.

Eksempel 1: Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Der findes flere forskellige tolkninger og opfattelser af både karma og reinkarnation. Men ligesom andre religiøse forestillingsverdner, så handler det om at udvikle / rense “sjælen” til et højere “stadie”, hvor den så “frigøres” fra livet på jorden. I læren om reinkarnation og den karmiske lærevej sker denne renselse gennem flere livsforløb.

» Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Eksempel 2: Den astrologiske lærevej

Det astrologiske fødselshoroskop beskriver en livscyklus og en personlig udviklingsvej.

Alt efter hvordan horoskopet er aspekteret, så udfordres de forskellige livsområder og -perioder til at drage forskellige lærer livet igennem.

Horoskopet har også et “frigivende” punkt (Lykkepunktet). Forstået på den måde, at det samlede personlige potentiale kommer mest konstruktivt til udtryk ved valg af aktiviteter indenfor det emneområde, der er indikeret ved lykkepunktet.

Astrologien er måske mest af alt en lærevej, der handler om at vælge sig selv og lære at bruge sine personlige ressourcer på en konstruktiv måde, så de arbejder med én – i stedet for imod én.

» Den astrologiske lærevej

Eksempel 3: Den kristne lærevej

Kristendommen er en udligningsreligion, hvor læren består i at udligne sociale hierarkier mellem mennesker på tværs af forskellighederne.

Så det er menneskesynet, der er centralt.

Et menneskesyn, der er repræsenteret ved Jesus – og som er beskrevet ved lignelser og beretninger hans liv og færden.

Selve læren består i at tolke og omsætte de menneskelige værdier, der er beskrevet i bibelen om Jesus og hans handlinger – så det får aktualitet og kan omsættes til en nutidig social hverdagsetik.

» Den kristne lærevej

Eksempel 4: Lærervejene indenfor New Age

New Age dækker over en gråzone af forskellige læreveje af blandt oprindelse, og de bruges, findes og lanceres indenfor både ledelsesstrategier, personlig udvikling og åndelige læreveje. Der er stor uenighed om, i hvilken udstrækning New Age og New Age inspirerede læreveje kan karakteriseres som religion eller ej.

Det, uenigheden går på, er, om religiøsitet nødvendigvis behøver at have en ydre guddom som genstand for tilbedelse eller ej. Lærevejene indenfor New Age er karakteriseret ved at have Selvet og Selvets realisering som genstand for “tilbedelse”.

Dele af det, der går under betegnelsen New Age, har sit religiøse udspring i troen på en universel kollektiv kosmisk energi. Men feltet er som sagt lidt af en gråzone, hvor det religiøse aspekt kan være mere eller mindre direkte synligt tilstede. Indenfor ledelse og personlig udvikling findes der et væld af læreveje / metoder, der er inspireret af New Age, herunder blandt andet NLP, hvor der er tvivl om, i hvilken udstrækning det religiøse aspekt spiller ind.

» Lærervejene indenfor New Age

Eksempel 5: Folkekirkens form og indhold?

Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår

Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Folkekirkens form og indhold?

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE “LANDKORT”

Det visionære perspektiv, der på sigt ville kunne skabe individuel trosfrihed på tværs af kulturerne, er at få beskrevet alt det, vi i dag kender som religion og åndelige paradigmer – som læreveje, der kan indgå i et fælles religiøst og åndeligt “landkort”.

Læreveje som den enkelte kan vælge til og fra, alt efter hvilke læreveje det giver perspektiv og mening – for den enkelte at forholde sig selv og sit eget liv til.

Men der er nogle “knaster” inden denne vision er inden for rækkevidde 😉

Det kræver et opgør med illusionen om, at der kan eksistere mere end en overordnet universel åndelig dimension, for at lærevejene kan beskrives som forskellige måder at “spejle” den samme overordnede dimension.

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Universel tro?

» Den tværreligiøse “formel”

» Religion & Tro

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

TROSVINKLER

…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

  • Udviklingsperspektiv
    • Det spirituelle & abstrakte formsprog
    • Udviklingsområder
  • Folkekirken
  • Hvad er tro?
    • Religion & Tro
    • Tolkningsperspektiv
    • Troen i perspektiv
    • Universel tro?
  • Kristendom
  • Spirituelle & abstrakte lærevej
    • Den kristne lærevej
    • Helse & Holisme
    • New Age & New Age inspirerede læreveje
      • Astrologi
      • New Age
    • Reinkarnation & Karma

» TROSVINKLER

UNDERVISNING PÅ TVÆRS AF KULTUREN

Hvad er spørgsmålet?

Hvad er tro, overtro, religion og religiøsitet?

Det er det fortolkede aspekt og betydningsdannelsen, der er afgørende i vurderingen af det religiøse og trosmæssige aspekt. Det er også det, der er afgørende i forståelsen af det tværreligiøse kulturmøde.

(Teoretisk perspektiv: Begrebet: Universalitet; Overordnet beskrivelse af mønstret i den tværgående kompleksitet: Den tværreligiøse “formel”; Uddybende og perspektiverende eksempler: TROSVINKLER)

“Fordomsfabrikken” – Diagnoser og tankesystemer
Fordomme og socialt marginaliserede minoriteter bliver produceret på baggrund af stereotype generaliseringer

(Uddybende og perspektiverende eksempler: Stereotype identiteter og mangesidede personligheder; Diagnoser og tankesystemer)

Undervisningsform: Tema- / emneorienteret undervisning med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver

Andre undervisningsområder: » Undervisning og læring på tværs af kulturen

KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KULTUREN

Hvad er sprog, kaos og sammenhængskraft?
Jeg har en høj IQ – og har dermed den analytiske evne til at se mønstre i det komplekse, danne overblik og definere strukturer – og kan forholde mig til flere forskellige synsvinkler på en gang.

Min personlige styrke er en god organisationsforståelse, social forståelse – og gode evner for kommunikation og samarbejde baseret på ligeværdig dialog på tværs af traditionelle sociale skel og grupperinger (Konkrete eksempler: Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser; Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014)

Jeg er født og opvokset på landet i det nordjyske som barn af forældre med 7 års skolegang – og var dermed født med nødvendigheden af at skulle lære at forholde mig til – og agere i relation til flere forskellige sociale miljøer og sammenhænge, med hver deres forskellige og ofte modsatrettede meninger om livet, verden og andre mennesker (Uddybende beskrivelse og eksempler: Stereotype identiteter og mangesidede personligheder; Konkretiseret erfaringsbeskrivelse: Personlig ledelse 1991 – 2014)

Jeg har en akademisk kombinationsuddannelse bestående af: En grunduddannelse i offentlig planlægning fra ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, suppleret med kommunikation, projektledelse og pædagogik – under åben uddannelse – fra henholdsvis Århus Universitet, DTU og KUA.

Min akademiske uddannelse har jeg løbende suppleret med en række praktisk rettede kurser, indenfor blandt andet psykologi, personlig ledelse, sprog, kommunikation og IT – alt efter, hvad der har været behov for i relation til de problemstillinger, som jeg har mødt på og været nødt til at finde løsninger på (Oversigt: Værktøjskassen)

Mine kreative færdigheder og interesser har jeg dyrket og udviklet løbende – fra barn af.

Min praktiske erfaringsbaggrund spænder bredt. Jeg har erfaring med tværfagligt samarbejde, koordinering og videndeling inden for det centralpolitiske arbejdsområde, minoritetsområdet, døgninstitutionsområdet og området for turisme. Herunder blandt andet erfaring med implementering af nye procedurer for videndeling, og ledelseserfaring med projektkoordinering, ansættelsessamtaler og introduktion og oplæring af nye medarbejdere (Oversigt: Praksiserfaring)

Som aktiv debattør, skribent, alsidig bloglæser og kommentator har jeg træning i at se, definere og beskrive de overordnede sammenhænge og konfliktområder indenfor tværkulturelle problemstillinger, som: Religion, tro, kulturdannelse, social marginalisering, minoritetsdannelse, social sammenhængskraft og sammenhængen mellem menneskesyn og sundhedsprofiler (Eksempel: Trosvinkler)

» VÆRKTØJSKASSEN

» KOMPETENCE CV

PERSONLIG LEDELSE 1991 – 2014

Hvad er kaos, etik og orden?

Her kan du se overordnet opfølgende beskrivelse af, hvilke erfaringer jeg har gjort mig med sammenhængene mellem individuel trivsel, social etik og strukturel orden – på baggrund af flere års erfaring med turbulente omstillingsprocesser – med en række forskellige problemstillinger.

Erfaringerne er baseret på det sorterings-, konkretiserings- og forankringsarbejde, mennesker som mig, der har en høj IQ, er nødt til at lave for at beskytte egne personlige grænser i relation til personlig og socialt ustabile mennesker og sammenhænge.

Personlig ledelse

1: Personlighed og personlige ledelseskompetencer

  • Kaospilotens ABC
  • Personlig omstillingsevne og læringskompetence
  • Personlighed
  • Personlig ledelse

Perspektiv

2: Udviklingskompetencer, strukturelt perspektiv og referencerammer

  • Udviklingskompetencer
    • Journalistik – Komplekse, abstrakte, sundhedsfaglige og tværkulturelle problemstillinger
    • Komplekse udredninger – De sundhedsfaglige og tværkulturelle områder
    • Definition og beskrivelse af paradigmeskift
    • Udvikling af samarbejds- og koordineringskoncepter
    • Undervisning og undervisningsmateriale
  • Kurser: Psykologi, personlig ledelse og det åndelige / abstrakte verdensbillede
    • Coaching: Organisationspsykologiske perspektiver
    • Landmark Forum og Landmark kurser
    • Astrologi og det religiøse og åndelige “landskab”
    • Sorterings-, konkretiserings- og forankringsteknikker for mennesker med en høj IQ, Personlig sparring af psykolog, Studenterrådgivningen, Aalborg, 1991
  • Komplekse mønstre og sammenhænge Indenfor området: Kultur, trivsel og organisationsudvikling
    • Kulturdannelse og sammenhængskraft
    • Organisationsudvikling og sammenhængskraft
    • Social etik, personlige grænser og forandringsprocesser
    • Dialog og dagsorden

Erfaringsdannelse

3: Udrednings- og evalueringskompetencer

  • Overblik, organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring
  • Den tværreligiøse “formel”
  • Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser
  • Det åndelige og spirituelle formsprog

4: Forankrings- og implementeringskompetencer

  • Implementeringssupport til konkretisering af opgavefelt og samarbejdsstruktur
  • Relationskunst på “formel”
  • Relationskunst – midt mellem kaos og forankring
  • Dialog og samarbejde
  • Personlige grænser og ydre profiler

Uddybende beskrivelse

» PERSONLIG LEDELSE 1991 – 2014

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

PERSONLIG LEDELSE

Hvad er kaos, etik og orden?
Her kan du se overordnet opfølgende beskrivelse af, hvilke erfaringer jeg har gjort mig med sammenhængene mellem social etik og strukturel orden – på baggrund af flere års erfaring med turbulente omstillingsprocesser – med en række forskellige problemstillinger.

Erfaringerne er baseret på det sorterings-, konkretiserings- og forankringsarbejde, mennesker som mig, der har en høj IQ, er nødt til at lave for at beskytte egne personlige grænser i relation til personlig og socialt ustabile mennesker og sammenhænge.

Personlighed og personlige ledelseskompetencer

  • Kaospilotens ABC
  • Personlig omstillingsevne og læringskompetence
  • Personlighed
  • Personlig ledelse

Personlig erfaringsdannelse

  • Udrednings- og evalueringskompetencer
    • Overblik, organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring
    • Den tværreligiøse “formel”
    • Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser
    • Det åndelige og spirituelle formsprog
  • Komplekse mønstre og sammenhænge (Praksiserfaring)
  • Forankrings- og implementeringskompetencer
    • Implementeringssupport til konkretisering af opgavefelt og samarbejdsstruktur
    • Relationskunst på “formel”
    • Relationskunst – midt mellem kaos og forankring
    • Dialog og samarbejde
    • Personlige grænser og ydre profiler

PERSONLIGHED OG PERSONLIGE LEDELSESKOMPETENCER

KAOSPILOTEN ABC
Hvad er orden?

A: Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B: Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C: Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

  • Mennesker er sociale væsner
  • Andre mennesker har det altid sådan, som de selv giver udtryk for at have det
  • Brug aldrig rationel logik til definition og forståelse af den individuelle menneskelige psyke og personlighed
  • Drag aldrig personlige konklusioner på andres vegne – du repræsenterer kun en ydre subjektiv synsvinkel, når det gælder andre menneskers individuelle personlighed og psyke
  • Personlig ustabilitet bunder i et misforhold i sammenspillet mellem individuelle medfødte evner (personlighed) i relation til ydre sociale referencerammer og betydningstolkning af fysisk mål- og definerbare “konstanter”
  • Din objektivitet er begrænset til at se mønstre i andres personlige ståsteder / roller i relation til ydre sociale sammenhænge / vilkår og betydningstolkning af fysik mål- og definerbare “konstanter”
  • Definer, beskriv og uddyb de sociale referencerammer og betydningstolkningen af de fysisk mål- og definerbare “konstanter”

(Erfaring og eksempler: Koordinerende KRYKKER – i KAOS; Personlig ledelse)

PERSONLIG OMSTILLINGSEVNE OG LÆRINGSKOMPETENCE
Hvad er sproget?
Jeg lærer, danner overblik og sætter mig ind i nye viden, ved at vurdere sammenhængen mellem begreberne, konkrete eksempler, det specifikke i det nye – og sammenligne med noget jeg kender. Det giver mig et godt billede af grundmønsteret i en problemstilling eller synsvinkel.

Jeg brugte det som studieteknik, da jeg skulle forholde mig til teorierne i pædagogik på KUA, hvoraf nogle af dem godt kunne være noget dybsindige og abstrakte (Eksempel: Udviklingsteori)

Konkrete metoder og færdigheder lærer jeg bedst ved at bruge dem på konkrete opgaver. Det har jeg blandt andet brugt til at lære mig selv op i webdesign (Webdesign)

PERSONLIGHED
Hvad er personlig helstøbt?
Jeg er virkelighedsnær, ærlig og direkte – åben og udadvendt – kreativ, idé- og initiativrig – har en god medmenneskelig dømmekraft og en hurtig opfattelsesevne – en logisk og struktureret tankegang – og et alsidigt talent for kommunikation.

PERSONLIG LEDELSE
Hvad er kaos?
Der må aldrig praktiseres grænsesøgende psykologiske eksperimenter med noget, der går tæt på mig og min person.

I mine unge dage lærte jeg de specielle etiske retningslinier for mellemmenneskelige grænseflader og personlig omstilling, der gælder for mennesker som mig, der har en høj IQ.

Jeg lærte retningslinierne af en psykolog (Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) i forbindelse med en voldsom oplevelse, der hører hjemme i den kategori, man indenfor traditionel psykologi kalder ekstrem. Den drejede sig om omgivelsernes reaktioner i forlængelse af et selvmord. Oplevelsen skete i relation til nogle af mine medstuderende på Aalborg Universitet.

(Se konkretiseret erfaringsbeskrivelse med eksempler: Personlig ledelse)

Uddybende beskrivelse af personlig ledelse og erfaringsdannelse
» PERSONLIG LEDELSE

» KOMPETENCE CV

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1