Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas. (» Habermas: Kolonialisering af livsverden)

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I denne rapport kan du se, hvordan en række aktuelle problemstillinger knytter sig til udviklingen indenfor en række forskellige faglige områder i tilknytning til de tre livssfærer.

Den livssfære, der selvfølgelig er mest interessant, er den åndelige og abstrakte. Det er området for mental frihed og den rationelle logiske bevidstheds begrænsning. Og i en verden, hvor mennesker gerne vil opnå kontrol over livet og verden, så skaber det mange psykosociale problemer, når mennesker forsøger at opnå rationel kontrol over den abstrakte og åndelige livssfære.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Marts 2015

» Kultursociolog & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & socialpsykologi 1987 – 2015 (Kapitel 2)

Kap. 2: Ligestilling på tværs af kulturen

2.1: Minoritetsdannelse og sociale barrierer

  • Stereotype identiteter og mangesidede personligheder
  • Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014
  • Undervisning og læring på tværs af kulturen

 

2.2: Det specialpædagogiske område 2002 – 2007

  • Specialpædagogikken i etisk perspektiv
  • Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
  • Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen

 

2.3: Begrebet tilgængelighed 1994 – 95

  • Begrebet tilgængelighed
  • Paradigmeskift på tværs af kulturen

 

2.4: Ældreplanlægning 1991

  • Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik
  • Habermas og de 3 livsfærer

 

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & socialpsykologi 1987 – 2015 (Kapitel 1)

Kap. 1: Kulturelt perspektiv

1.1: 3-Dimensionel helhed

  • Habermas og de 3 livssfærer
  • 3-dimensionel helhed (1991 – 201*)
  • Udviklingsområder

 

1.2: Menneskesynet i etisk ligestillingsperspektiv

  • Hvad er ligestilling?
  • Hvad er menneskelig realisme?
  • Hvad er et overgreb?
  • Udviklingsområder

 

1.3: Den kreative, abstrakte og åndelige dimension

  • Den kreative, abstrakte og åndelige dimension
  • Feltet for kreativitet, nytænkning og forskning
    • Kreativitet
    • Nytænkning og forskning
      • Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer
      • Begrebsdefinition
      • Naturvidenskabelig grundforskning
    • Støvbold
  • Feltet for religion og spiritualitet
    • Troens tværkulturelle aspekt
      • Universalitet
      • Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser
    • Gudsbilledet
      • Gudsfrygt(ig)
    • Trosvinkler (196* – 201*)
    • Gudstro
  • Feltet for virkelighedsforstyrrelser og psykiatri
    • Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
  • Udviklingsområder

 

1.4: Den sociale dimension

  • Den sociale dimension
  • Diagnoser og tankesystemer
  • Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014
  • Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014
  • Udviklingsområder

 

1.5: Den fysiske og biologiske dimension

  • Den fysiske og biologiske dimension
  • Videnskabsetik
  • Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
  • Udviklingsområder

 

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

Medfødte roller?

Hvad er menneskelig realisme?
Roller er ikke medfødte i genetisk forstand. Der er ingen af os, der er født til noget bestemt.

Roller er noget, vi bliver pålagt og udvikler på baggrund af ydre vilkår og omstændigheder.

Den måde, man kommer ud over det rolleaspekt, som omgivelserne ynder at pådutte mennesker, er ved at supplere med en passende faglig og seriøs viden, der modsvarer de personlige erfaringer. Så man over tid kan omdefinere sine personlige erfaringer til faglige erfaringer. Det bliver så i en “bagvendt rækkefølge”: Først kom oplevelsen – og så kom den efterfølgende faglige / teoretiske reference.

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

Hvad er menneskelig realisme?
Over tid har jeg erhvervet mig en praksisbaseret grunduddannelse – som jeg løbende har fulgt op med kurser og efteruddannelse – indenfor feltet: Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi.

Som udgangspunkt havde jeg interesse for feltet, men det blev også et felt, som jeg var nødt til at blive god til, hvis jeg ville overleve de knubs, livet gav mig – uden at få varige mén af det…

I 1987 vidste jeg ikke, at der var noget, der hed skizofreni. Jeg vidste heller ikke, at skizofrene mennesker kunne finde på at danne skizofrene bindinger til andre mennesker.

Det var det, der skete, da Lottes storebror begik selvmord. Lotte og Berit (En anden, der var tæt på, da det skete.) (Jeg havde lært dem begge at kende i studiemiljøet på Aalborg Universitet.) reagerede ved at miste jordforbindelsen og sansen for menneskelige realiteter – og forsøgte efterfølgende at give sig selv jordforbindelse ved at danne nogle massive skizofrene bindinger til mig. Det var Jette (Psykolog, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991), der hjalp mig med at få sat ord på den mekanisme, der var tale om, så jeg bedre kunne forhold mig til de meget voldsomme og belastende reaktioner, Lotte og Berit udsatte mig for.

Det er ikke alle de problemstillinger og opgaver, vi kommer til at beskæftige os med, som vi selv vælger til.

Nogle problemstillinger og opgaver bliver vi pålagt af ydre vilkår og omstændigheder.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Marts 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de enkelte afsnit bliver færdige.

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi

Det er ikke alle de problemstillinger og opgaver, vi kommer til at beskæftige os med, som vi selv vælger til.

Nogle problemstillinger og opgaver bliver vi pålagt af ydre vilkår og omstændigheder…

Over tid har jeg erhvervet mig en praksisbaseret grunduddannelse – som jeg løbende har fulgt op med kurser og efteruddannelse – indenfor feltet: Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi.

Som udgangspunkt havde jeg interesse for feltet, men det blev også et felt, som jeg var nødt til at blive god til, hvis jeg ville overleve de knubs, livet gav mig – uden at få varige mén af det…

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi