Forståelsens grænse…

Hvor går grænsen for forståelse?

Det afhænger af, i hvilken grad der er plads til, at dit eget ståsted og synsvinkel kan være repræsenteret i sammenhængen.

Har du for eksempel et professionelt ståsted som rådgiver eller analytiker – så kan din forståelse være stor, for de mennesker og sammenhænge hvor du har til opgave at fungere som rådgiver eller analytiker.

Har du for eksempel et ståsted som privatperson i sundhedsvæsnet – så må din forståelse være centreret om dig selv og dit helbred. Det og de, der kræver, at du skal gå på kompromis med din forståelse for dig selv og dit helbred – bør du ikke være forstående overfor.

Man kan sige, at forståelsens grænse – følger tilpasningskravet.

Jo mere du skal tilpasse dig og gå på kompromis med dit eget ståsted og synsvinkel – jo mere må du afgrænse forståelsen for omgivelserne, hvis du skal beskytte din egen eksistens i sammenhængen.

» JEG-orientering – eller omgivelses-orientering?

Reklamer

Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

Hvor meget kan religiøse sammenhænge / samfund bevæge, forandre og flytte sig, og forsat forblive de samme religioner?

Den problemstilling er meget aktuel for folkekirken, der har været genstand for mange debatter og krav om fornyelse. Der har blandt været kritik af, at det historiske element om Jesu liv på jord var forældet. At biblen måske skulle omskrives? Debatterne og ideerne til forandring og fornyelse har været mange og meget forskelligt rettet.

Folkekirken må nødvendigvis bevæge og flytte sig i sine tolkninger af etik, normer og problemstillinger, for at være på omgangshøjde med samtidens sociale vilkår for menneskelivets udfordringer, glæder og sorger – med- og modgang – hvis den skal kunne repræsentere et holdepunkt i livet for nutidsmennesket. Men bevægelsen og fornyelsen må nødvendigvis ske med kerneværdierne som omdrejningspunkt. Ellers vil det ikke længere være den kristne religion folkekirken danner ramme for.

Og hvad er kristendommens kerneværdi?

Kerneværdier kan være svære at beskrive. Det gælder for de fleste sammenhænge. Udfordringen med at fastholde kerne- og grundværdierne i forandringsprocesser kan være stor og svær for både større virksomheder og politiske partier. Og udfordringen bliver ikke mindre for en religiøs sammenhæng som folkekirken.

For hvad karakteriserer kerne- og grundværdier? Det gør den historiske rod.

Det gælder for os som mennesker. Vi har også hver især vores rod og udgangspunkt i livet, hvorfra vi udvikler, forandre og flytter os livet igennem, ved at tilegne os det nye vi møder ved at integrere, udvide og supplere det, der oprindeligt var vores rod og udgangspunkt i livet. Så vi kan forblive personlig helstøbte mennesker samtidig med at vi bevæger og flytter os.

Det der gælder for mennesket, gælder også for samfund, ideologier, trosretninger – og folkekirken.

Et bud på kristendommens rod er beskrevet i indlægget:

» Folkekirken og komparativ interplanetarisk religionsvidenskab, af Mogens S. Mogensen

I dette perspektiv må folkekirken bevare sine spor tilbage til Jerusalem, når den bevæger og fornyer sig, for at vedblive at bevare sammenhængen med kristendommen.

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken…

» Healeren Jesus…

» Religion og kulturdannelse…

» Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle…

FUP eller FAKTA?

Der bliver brugt meget tid på debat om hvorvidt nyheder i medierne er FUP eller FAKTA.

Nyhedsmediernes hang til det dramatiske og sensationelle giver mange gange et forvredet billede af nyheder og problemstillinger. Det går ud over en seriøs debat om nyhederne og problemstillingernes indhold, der hurtigt overtages af en afklarende debat om nyheden og problemstillingens sandhedsværdi.

Et konkret eksempel fra den seneste tid er historien om pigen Carina, der ifølge nyhedsmedierne fejlagtigt var blevet erklæret hjernedød af lægerne forud for en organdonation. Den oplysning var FUP. Hun var ikke blevet erklæret hjernedød. Lægerne havde skønnet, at hun måske var det, men hun havde ikke fået en erklæring på, at hun var det. En væsentlig forskel. Så i den historie er der ikke tale om, at der er nogen, der ved en fejl er blevet erklæret hjernedød.

Netop den form for nyhedsdramatik er med til at skabe en masse unødvendig informationsforvirring, bekymring og frygt blandt borgerne. For er der noget om det?

Der er som oftest altid noget om noget. Men ikke altid i den form og udstrækning, det bliver lanceret – som om.

Nyhedsmedierne konkurrerer meget skarpt om at være de førende med de bedste nyheder. Og medieverdens definition på de bedste nyheder er de mest dramatiske og sensationelle. Det kan give en selvforstærkende effekt, hvor det handler om at lancere alt som dramatik og sensationer – ud fra filosofien om, at det handler om at “overdøve” og overgå de andre.

Men er det i vores interesse som borgere? Tjener nyhedsmedierne vores interesse?

Nej. Som borgere er vi bedst tjent med seriøs og saglig nyhedsinformation. Den overdramatiserede nyhedsinformation, der er på kanten af FAKTA, er konfliktskabende og skaber en masse unødvendige bekymringer, tvivl og mistro. Det stjæler også billedet fra de mere seriøse og saglige informationer og debatter. Det kan vi godt undvære.

Jeg kommer til at tænke på historien om Peter og ulven. Hvor mange gange kan vi tåle at høre: At ulven kommer, når det er FUP – uden at miste evnen til at reagere, hvis det en dag bliver FAKTA? Vi kommer til at mangle ord og sans for alvoren, når der bliver drevet rovdrift på alvoren, med FUP betonet dramatik og sensationslyst.

» Hjernedød, af Ricardt Riis

» Dårlig presseetik skader demokratiet…

Den treenige Guds mission?

Gad vide hvad det betyder? Det lyder lidt “langhåret”, som en af mine lillebrødre kan finde på at sige om abstrakte forestillinger, der ikke lige umiddelbart giver håndgribelig mening.

Mogens S. Mogensen giver i indlægget » Missionens teologi, ekklesiologi, semantik og grammatik, en god fremstilling af den begrebslige kompleksitet, der ligger til grund for begrebet: Den treenige Guds mission. En fremstilling der på glimrende vis viser, hvor svært det er at formidle et entydigt budskab rent verbalt og sprogligt, som ikke kan fortolkes på mange forskellige måder.

Der er lagt op til meget begrebsforvirring omkring mission – og netop de negativt ladede associationer til indre mission og Hans Kirks Fiskerne – og den internationale betydning ved udsendelse af missionærer – er noget af det, der kan forstyrre billedet af, hvad der ligger i begrebet mission, sådan som Mogens S. Mogensen beskriver det.

Problemet med at komme ud over “rampen”…

Ser vi problemstillingen ud fra et formidlingssynspunkt, så er den klassik. Den teoretiske, abstrakte og akademiske verden har generelt set problemer med at komme ud over “rampen”.

Alle teoretiske, abstrakte og akademiske verdener har deres egen begrebsverden og sproglige kodeks. Det giver nogle interne arbejdsmæssige fordele i kraft af en præcisering af begrebernes betydning. Men det giver tilsvarende den ulempe, at de teoretiske, abstrakte og akademiske verdener kan blive uforståelige for udenforstående. Man kan formidle resultater. Det kan de fleste sammenhænge. Men hvis resultaterne af forskning og akademisk viden – og forståelsen for abstrakte og komplekse problemstillinger skal integreres i det omkringliggende samfund, så er det vigtigt at kunne formidle forståelse for den grundlæggende og overordnede helhed som definerer problemstillingen. Og der kommer begreberne og ordene ofte til kort. For jo bredere man skal ud med sit budskab, jo flere fortolkningsmuligheder vil der være ved begrebernes betydning. Mange begreber har parallelle betydninger indenfor forskellige miljøer. Mange begreber har også forskellige betydninger historisk set. Så der er uendelig mange fortolkningsmuligheder, alt efter hvad de forskellige begreber symboliserer og giver associationer til.

Mest entydighed ved visuel formidling af grundforståelser og helheder…

Det er en gylden regel indenfor kommunikation og formidling, at tekst bør understøttes af illustrationer, for at synliggøre og fastholde den overordnede sammenhæng i budskaberne. Vi kender det også indenfor organisation og ledelse, hvor organisationsplaner er en del af formidlingen af en organisationsstruktur. Den tankegang kan man med udbytte gøre brug af til formidling af de mere abstrakte problemstillinger, som for eksempel: Den treenige Guds mission.

Med udgangspunkt i Mogens S. Mogensens beskrivelse, så er forholdet mellem Gud og kirke – og at det er Guds mission, der har en kirke (og ikke omvendt) – og det, at der i bund og grund ikke eksisterer et os og dem forhold – fordi vi alle er ved at blive inddraget i Guds fællesskab – ret centralt at få synliggjort.

Forenklet skematisk / visuelt / hierarkisk – må det se nogenlunde sådan ud:

  1. Den treenige Guds mission
  2. Kirken som redskab for Guds mission (objekt)
  3. Som mennesker er vi alle lige for Gud – og alle ved at blive inddraget i fællesskabet (subjekter)

Hvor punkt 2 og 3 er sidestillet / parallelle…

Hvor det så handler om at få beskrevet de tre punkter – og deres indbyrdes forhold til hinanden…

En visuel / grafisk fremstilling med illustrationer og pile, der viser sammenhængene, vil give en god entydig beskrivelse af dette sammensatte begreb, der indeholder flere abstrakte problemstillinger, der skal forstås hver for sig, og i sammenhæng.

Der ligger blandet andet en udfordring i at få beskrevet, hvad det vil sige, at kirken er et redskab. Det er forskellen på at være middel eller mål. Så kirken er et middel, men ikke et mål i sig selv. Den dag hele menneskeheden er blevet inddraget i Guds fællesskab, mister kirken (redskabet) sin betydning.

En anden problemstilling, der ligger en udfordring i at få beskrevet, er, hvordan mennesket er lige for Gud, og udvekslingen af det kristne budskab er en tovejs påvirkning mellem mennesker. Her skal kirken som redskab, så relateres til den tovejs udveksling mellem ligeværdige mennesker.

En synliggørelse af det sammensatte begreb: Den treenige Guds mission, vil, tror jeg, få folkekirken til at fremstå som en sammenhæng med synlig retning, ståsted og vision / mission.

» Missionens teologi, ekklesiologi, semantik og grammatik, af Mogens S. Mogensen

» Dialog eller videndeling?

» CoffeeCup?