Menneskeligheden – i ”livsens ondskab”…

Hvad vil det sige at være menneskelig? En af dem, der har beskæftiget sig med at beskrive menneskets finurlige krumspring – på godt og ondt – er Gustav Wied…

Gustav Wieds » “Livsens Ondskab“, der blev filmatiseret i 1972 – byder på en perlerække af menneskelige karakterskildringer i den lille by Gammelkøbning.

Luksusbugen og ædedolkenes klub; Tummelumsens ihærdige stræben efter at få den fædrene gård tilbage; den impulsive og muntre glade kone (i filmatiseret skikkelse af Bodil Udsen); og ikke mindst den nøgterne, bramfrie – men på sin vis også livs- og menneskekærlige Toldkontrollør Knagsted.

Forargelsen, æren, livsglæden, slægten, nydelsessygen, misundelsen, døden, rigdommen og fattigdommen – lever side om side, i den lille bys persongalleri.

Gustav Wieds forfatterskab er efterhånden af det, man roligt kan kalde: Ældre dato 🙂 – men der er noget næsten arketypisk over det Wied’ske persongalleri…

Filmatiseringen kan købes på DVD (og formodentlig også lånes på biblioteket). Bøgerne – ja – dem kom jeg lidt til kort med – sproget var lidt for gammeldags at læse for mig – i den udgave jeg i sin tid forsøgte mig med 🙂

Ole Lemmeke har indtalt Livsens Ondskab som lydbog:

Ole Lemmeke præsenterer Livsens Ondskab af Gustav Wied…

Reklamer

Personlighed, skæbne – og erkendelsesrejser…

Det ligger meget i tiden – det frie livsvalg – sådan lidt efter devisen: At alle skal helst have samme valgmuligheder i livet, i retfærdighedens navn.

På Kristeligt Dagblads temaside om samfundskløfter, så jeg på et tidspunkt overskriften: Smedens søn har det svært på universitetet. Der kunne også ha’ været en overskrift, der lød: Koncerndirektørens søn har det svært på produktionsskolen. For det ville være lidt det sammen.

Sådan er livet – et miljøskifte er altid en ekstra udfordring. Men er det nødvendigvis negativt? Er det uretfærdigt?

Jeg er selv født og opvokset i et ikke-akademisk miljø, på et lille frilandsgartneri. Mine forældre har 7 års skolegang. Mine forældre deler jeg med tre brødre (Jeg har dem ikke sådan helt for mig selv – mine forældre).

Jeg har aldrig selv opfattet min opvækst som negativ. Jeg synes selv, at jeg har været heldig med min familiebaggrund. Jeg har nogle utrolig søde forældre. Og jeg savnede ikke udfoldelsesmuligheder eller udfordringer – så jeg ligesom kan sige: At min opvækst hæmmede udviklingen af mine kreative sider, eller mine “intellektuelle” sider. Måske snarer tværtimod. For jeg havde et godt frirum, for netop at udvikle de sider meget selvstændigt.

Men selvfølgelig får du en “skæv vinkel” i din måde at se verden på – når du ligesom kommer til at se verden, fra mere end en side. Det har så heller ikke været udpræget negativt. Ikke i forhold til alt. I forhold til det mere firkantede og stereotype, kan det godt give problemer. Men det har også nogen gange været en fordel, indenfor det mere idé-udviklende – når det gælder de sociale, sundhedsmæssige og kulturelle områder.

Og så er der også noget, der hedder personlighed – som gør, at livet næsten uanset hvad, altid vil være bunduretfærdigt.

Er du kreativ, empatisk, åndelig betonet, logisk, analytisk, rationel og / eller praktisk? De sider, du har at gøre godt med i livet, vil altid både være din styrke – men også din begrænsning.

Så millimeterretfærdighed – når det gælder livsmuligheder i rationel forstand – vil altid være en illusion.

Så er vi nogen, der får nogle voldsomme oplevelser med i livsbagagen (» Når andres problemer bliver dit problem). Dem vil jeg så ikke sige – ligefrem er skæbnebestemt. Alle historier har to sider – og man repræsentere kun den ene selv. Så det, vil jeg sige, er en blanding af periodevise vilkår og tilfældigheder. Men hvordan vi vender det, erkender det – og overlever det – det er på en måde skæbnebestemt af vores personlighed. Vores livsvilje – og på en eller anden måde også vores “overlevelsesinstinkt”.

Voldsomme oplevelser udfordrer en ekstra erkendelsesdimension. Men på en eller anden måde, så vil det altid følge “erkendelsesretningen” i det erkendelsesmæssige “rum”, vi har at gøre godt med, i kraft af vores personlighed. Det kan godt blive lige lovlig for meget – men ikke helt ved siden af “os selv”…

Livet giver os nogle muligheder og begrænsninger – nogle styrker og nogle svagheder – nogle vilkår og tilfældige oplevelser – nogle erfaringer og erkendelser. Noget vælger vi selv, noget vælger tiden og omstændighederne for os.

Vi er ikke herre over alt. Men vi kan efter bedste evne forsøge at forvalte det, vi har at gøre godt med – så livsglæden får bedst mulige udfoldelsesmuligheder…

Livsglæde er det stof, livet er gjort af…

Perfektionsram(t)(me)…

Den perfektionsramte har brug for sin ramme…

En kendt ramme…

En sikker ramme…

Perfektion uden ramme – er de umuliges opgave…

Et skridt ved siden af rammen – og perfektionen falder sammen…

Bliver forkert…

Fejlslagen…

Rodet…

Forvirret…

Uforståelig…

Tilbage til rammen…

Genoprette orden og sikkerhed…

Måske polere og forfine den – lidt i detaljen…

Som et slags plaster på såret – over nederlaget i den rammeløse uorden…

Et lettelsens suk…

Så er verden atter – som den skal være…

Alt ligger – hvor det skal…

Alt sker – i den rækkefølge – det skal…

Ingen huller – hvor forstyrrende rammeløse kan trænge ind…

Perfektionsrammen er sikret…

Alt under kontrol…

Den perfektionsramte – er reddet…

Illustration inspireret af bogen “Salige er de enfoldige”, af den islandske forfatter Gunnar Gunnarsson.

» MENNESKE

Troen på ”cirkler”…

Livsforlængende livsstil? Hvilke metoder og raffinerede krumspring kan vi bruge til at forlænge vores liv?

Er rådet om fisk en gang om ugen mon tilstrækkeligt? Kan det ikke gøre bedre?

Hvad nu hvis man deler fisken i 7 lige store stykker og spiser et stykke hver dag? Selvfølgelig på samme klokkeslæt – så der er lige lang tid mellem bidderne bliver spist – og der opstår et godt Fiske-flow. En perfekt døgnprofil.

Så skal resten af maden selvfølgelig også deles op i rationer på klokkeslæt, så det ikke forstyrrer Fiske-flowet. Fisken skal måske spises sammen med 10 ærter, 5 rosiner, en bid gulerod og en dusk persille. Alt maden skal deles op i tilsvarende ensartede rationer – der skal spises på klokkeslæt – på sekundet – så hele “madpakken” cirkulerer i kroppen i et helt perfekt systematisk flow – med den helt perfekte ration af forskellige madvarer, energier og vitaminer. En helt fantastisk raffineret Fiske-flows metode til forlængelse af menneskets liv?

Men vil livstiden blive forlænget af Fiske-flows metoden?

Nu kan det jo aldrig lade sig gøre at bevise, om et menneske lever i kortere eller længere tid, end det der var planen. Den plan er der jo ligesom ingen, der kan få udleveret nogen steder.

Men så kan man jo bare sammenligne med den gennemsnitlige levealder? Hvis Fiske-flows mennesket lever 1 ½ år længere end den gennemsnitlige levealder – ja – så har vi – vupti – lige pludselig fundet metoden, der kan forlænge menneskers liv med 1 ½ år?

Men kan det bevises, at Fiske-flows menneskets levealder har noget som helst med Fiske-flows metoden at gøre?

Måske var Fiske-flows metoden helt uden betydning?

Måske forlængede Fiske-flows metoden livet med 2 timer, 9 minutter og 27 sekunder?

Måske forkortede Fiske-flows metoden livet med 44 og ½ dag? Eller 3 måneder?

Hvor vil du finde svar?