Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring

Jeg kan tilbyde koordinerende og stabiliserende opgaveløsninger indenfor områder med stor tværfaglig kompleksitet – og mange forskellige aktører…

Arbejdsmetodisk bevæger jeg indenfor felterne:

– Komplekse udredninger og evalueringer.

– Undervisning indenfor projektarbejde, stabiliserende forankringsteknikker ved omstillingsprocesser – etik og grænser i tværfagligt og tværkulturelt arbejde, og i arbejde med menneskelige problemstillinger

  • Logistik og koordinering med projektarbejdsformen som metodisk synsvinkel til opgavekonkretisering og videndeling

Læs mere: » Krykker i Kaos, Stabilitet & Forankring

Fremtidens psykiatri?

Den ændring, der er behov for, når det gælder psyken og psykiske sygdommen, ligger mest i, at man får gjort op med de mere overnaturlige forestillinger, og får de mere naturvidenskabelige og biologisk realistiske forståelsesmodeller sat i centrum.

» Tværfagligt idéforum

Tværfagligheden indenfor de specialpædagogiske arbejdsområder?

De specialpædagogiske bosteder er tværfaglige arbejdsområder, hvor der er brug for en høj grad af tværfaglig specialisering hos de ansatte. En specialisering som mennesker ikke kan opstå i en etableret uddannelsesmæssig sammenhæng. Den kan kun opnås ved supplerende kurser og efteruddannelse i tilknytning til arbejdsstederne.

I hvilken udstrækning den nødvendige efteruddannelse finder sted, kan formodentlig variere meget fra kommune til kommune? Så niveauet for det pædagogiske arbejde på bostederne kan formodentligt også variere meget fra sted til sted?

» Tværfagligt idéforum

Tværfagligt idéforum

Erfaringsudveksling og idéudvikling for mennesker med interesse for konstruktive løsninger på tværfaglige problemstillinger

De fleste tværfaglige problemstillinger strander ret tit og ofte på, at de ikke er “nogens bord”.

Og så ender de enten som politiske problemstillinger – eller individuelle problemstillinger og personlige “sager”.

Formålet med denne side er at fastholde et fagligt fokus på de tværfaglige problemstillinger – vende dem en omgang – eller flere – og få ideer til tiltag og løsningsmodeller, der fremmer en bedre koordinering indenfor de tværfaglige “gråzoner”.

Ideer der eventuelt kan omsættes til tværfaglige udviklingsprojekter, mere alment letforståeligt informationsmateriale om udvalgte emner og problemstillinger – eller? 

Ideerne er du med til at skabe, så det er dig, der skaber mulighederne!

Læs mere » Tværfagligt idéforum

Organisation, Ledelse & Tværfaglig Praksis

Job & Opgave
Erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer
Her kan du se en beskrivelse af mine erhvervs- / opgaverettede grundkompetencer. De er beskrevet ved hjælp af eksempler under 3 opgave- profiler.

Læs mere: HER

Seksuel frihed?

Seksuel frihed er baseret på individuelle personlige aftaler mellem ligeværdige parter.

Den anden vej på, så er overgreb karakteriseret ved manglen på individuelle personlige aftaler mellem ligeværdige parter. Og det gælder alle de forskellige varianter af overgreb, der eksisterer og finder sted – noget mere afsporet og sygt end andet.

Så det er ret nemt at afgøre i hvilken udstrækning, der er tale om et overgreb eller ej!

Er der tale om en individuel personlig aftale mellem ligeværdige parter? Ja eller nej?

Er der lavet en aftale, så parterne var enige?

Er parterne ligeværdige?

Meget enkelt!

» Er prostitution et udtryk for seksuel frigørelse?

» Der er mange omkostninger ved prostitution

» Handicappede skal ikke misbruges i prostitutionsdebatten

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Dysfunktionel

» Stockholm-syndromet

» Diagnoser og tankesystemer

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» Sundhedsprofiler & videnskabsetik

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Jeg blev OFFER – for en PSYKISK SYG kollega – Og der var ingen, der tog mig alvorligt (1996)

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Udviklingskompetence

UNIVERSEL SPIRITUALITET, GLOBAL SOCIALISERING – OG INDIVIDUEL INTEGRITET – PÅ TVÆRS AF KULTUREN

UDVIKLINGSKOMPETENCE
Hvad er det fællessproglige omdrejningspunkt?
Jeg har kompetence til at arbejde udviklingsorienteret med paradigmeskift, samarbejds- og koordineringskoncepter og undervisning og læring indenfor de tværkulturelle og tværfaglige felter.

Der skal være et sammenfald mellem mit kendskab til terminologi, sociale vilkår og “rammer” – og en parallel til egne konkrete erfaringer, hvis jeg skal arbejde udviklingsorienteret med en problemstilling.

Hvor meget realisme der er i at beskæftige sige med de forskellige udviklingsmuligheder? Det er mest et spørgsmål om, i hvilken udstrækning tiden er eller bliver moden til det, og i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at definere nogle udviklingsprojekter og / eller undervisningsforløb i samarbejde med nogle af aktørerne indenfor de forskellige felter.

(Overordnet beskrivelse med eksempler: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)).

PARADIGMESKIFT
Et paradigmeskift er en ændring i tænkemåde.

Jeg har tidligere arbejdet med definition og beskrivelse af paradigmeskift hos Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed.

(Uddybende beskrivelse: » Hvad er et paradigmeskift?)

De tværkulturelle problematikker, der er aktuelle nu, er overgangene fra de kollektive til de individuelle identiteter. Specielt indenfor de psykiatriske, tværreligiøse og jobmæssige felter.

Det kunne være relevant at definere nogle individuelle “kommunikationsprofiler”, der modsvarer og erstatter de nuværende psykiske diagnoser. Ligesom det kunne være relevant, at lave en individualiseret definition af de etiske retningslinier, der stiller mennesker lige for det generelle samfund – på tværs af forskellene i kulturel baggrund og religiøse tilhørsforhold.

Overordnede erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af den kompleksitet, der karakteriserer de tværkulturelle problemstillinger:

» Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mental og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

» Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtiden psykiatri?

SAMARBEJDS- OG KOORDINERINGSKONCEPTER
Jeg har blandt andet erfaring med specialpædagogiske handleplaner til fastholdelse af stabiliteten og helheden i den individuelle kognitive læreproces indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde – Og sundhedsprofiler

Overordnet erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af sammenspillet mellem den teoretiske, den organisatoriske og den praktiske verden:

» Handleplaner og pædagogik

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

Derudover har jeg en del praktisk erfaring med udvikling og etablering af interne dokumenter til videndeling og koordinering af samarbejdet:

» Organisationsdiagrammer for praksisfællesskaber

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Koordinerende info-materiale bostedet Kamager

» Arbejdsbeskrivelser

» Visuel koordinering med skemaer

Andet: Logistik på sejl- og vagtplaner (Nettobådene); Praktisk planlægning af beboerferie til Berlin (Pensionat Kamager); Ressourceplan for pigefestival (MS). Se flere eksempler under: » Praksiserfaring og » Forandringsprocesser og projektledelse

UNDERVISNING OG LÆRING
Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus, hvor blandt andet lærerolle og undervisningsform indgik som en del af den individuelle evaluering

Den undervisningsform, der passer til mig som underviser, er den tema- / emneorienterede, med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver.

Emner og problemstillinger, som det kunne være relevant at etablere nogle undervisningsforløb i:

» “Fordomsfabrikken” (» Diagnoser og tankesystemer)

» Etik og grænser i arbejde med mennesker (» Kaospilotens ABC; » Relationskunst på “formel”)

» Stabiliserende forankringsteknikker (Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser)

» Fra kaos til opgave (Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering)

OVERBLIK, INSPIRATION & REALISME

» KOMPETENCE CV

UDVIKLINGSKOMPETENCE

» Udviklingskompetence (PDF dokument)

Skal de ledige fungere som psykiatere for psykisk ustabile medarbejder, der ”flosser igennem”?

Nu har psykiatriske diagnoser aldrig været “mit bord”. I de år hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område, var det de eksternt tilknyttede psykiatere og neurologer, der tog sig af den del. Nogen mere heldige end andre. Der var en del koks og ballade indenfor dette område, i den periode hvor jeg var beskæftiget indenfor det.

Den psykiater, der var tilknyttet pensionat Kamager, var en af de bedre. Synes jeg.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Han gik ind og slog en beskyttende ring omkring beboerne, da ledelsen og nogle af medarbejderne ville løse problemet med det dårlige arbejdsmiljø, ved at sætte nogle af beboerne op i medicin. Det ville han ikke være med til. Beboerne skulle behandles for de problemer, der hørte dem til. Hverken mere eller mindre.

Dem der siden hen gik på banen for at takle de problemer, der var på arbejdsmiljøsiden, blev så arbejdstilsynet. Men den problemstilling havde jeg allerede beskrevet i en artikel juni 2012, og lagt ud på min hjemmeside. Så for dem, der havde brug for at forstå den historie, der på dette tidspunkt var ved at være en gammel historie, i alt fald for mit vedkommende, – ja, så var den mulighed jo allerede til stede!

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk KOLLAPS

Men som sagt, så har jeg aldrig været beskæftiget med den diagnostiske del af psykiatriske problematikker. Men til gengæld så har jeg da efterhånden stor erfaring i at forholde mig til adfærdsmønstre hos psykisk ustabile mennesker.

Så jeg kan da give en ret præcis beskrivelse af Hannes adfærdsmønster.

Hun var rent evnemæssigt ikke i stand til at korrespondere med nogle af de objektive “referencerammer”, som man normalt, set ud fra en civiliseret synsvinkel, gør brug af for at beskytte de individuelle personlige grænseflader på det sociale plan. Og det gjaldt hele “paletten”: Dagsordner for møder og samtaler, problemer med det interne IT-system, uddannelser og kurser, stillingsbetegnelser, arbejdsområder. Det var ligegyldigt hvilken en af de relevante “referencerammer”, jeg greb fat i. Hun skrællede dem alle sammen.

Og Hannes formål med at skrælle alle de objektive sociale referencerammer, var at få sig selv personligt på banen, så hun kunne hakke sig selv personligt fat i de ofre hun har skrællet, og danne en eller anden form for psykisk binding til ofrene. Men den binding var noget Hanne forsøger at skabe. Den eksisterede ikke i “virkelighedens verden”. Kun hos Hanne! Men det fatter mennesker som Hanne ikke! Hun fatter ikke, at andres reaktioner på, at hun skræller alle objektive sociale referencerammer, er en selvbeskyttende reaktion – for at beskytte de personlige grænser overfor hende, som hun systematisk forsøger at skrælle og nedbryde hos andre!

Det reaktionsmønster har en psykiatrisk diagnose.

Selvom jeg ikke er uddannet til at diagnosticere psykiatriske problemstillinger, så har jeg selvfølgelig en eller anden form for kendskab til sammenhængen mellem adfærdsmønstre og diagnoser. Så et kvalificeret bud på Hanne her, må være noget, der hører inde under overskriften skizofreni? Mere eller mindre momentant?

Men det er ikke en problemstilling, jeg er i stand til at gøre hverken til eller fra overfor. Set ud fra en normalt civiliseret synsvinkel, så er det en problemstilling, som bør takles med en eller anden form for professionel hjælp, af mennesker der er uddannet til at forholde sig til personlige problemer af introvert karakter. Og det er jeg ikke uddannet til! Og har heller ingen praktisk konkret erfaring med det! Det er ikke mit bord! Har aldrig været det – og bliver det heller aldrig! Den form for problemer er der andre, der er professionelt uddannet til at takle!

Nu bør det vel heller ikke være de lediges opgave, at skulle takle den form for personlige problemer hos de ansatte i Københavns kommunes jobcenter?

Nu var det her anden gang, jeg blev udsat for denne medarbejder, ved navn Hanne, der havde en psykopatisk psykisk voldelig adfærd overfor de mennesker, der var så uheldige (Blandt andet mig), at blive udsat for hende.

Ligesom første gang (Barakbyen ved Sjælør station 15. november 2012), så blev jeg alvorligt påvirket af at blive udsat for denne psykisk voldelige og ustabile medarbejder. Jeg havde svært ved at håndtere det, og fastholde grebet i mig selv. Så tingene begyndte at “flyde” for mig på det menneskelige og personlige plan, hvor jeg “skred” ud i “overlevelsesbanen”. Og det var ikke særlig sundt – for mig – det her. For den “overlevelsesbane”, som jeg var blevet “flosset ud i”, var som offer for en psykisk voldelig og ustabile medarbejder i Københavns kommunes jobcenter. Hanne hed hun. Den medarbejder, der flossede mig ud i “overlevelsesbanen”.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtidens psykiatri?

En af de problemstillinger, jeg havde oppe at vende, da jeg begyndte at skrive, var, i hvilken udstrækning psykisk sygdom kunne forebygges og eventuelt helbredes?

» Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes? (2012)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

Nogen af dem, der er længst fremme med ændringer indenfor det psykiatriske felt er » Psykiatrifonden.

Fremtidens psykiatri?
En af de problemstillinger, der fylder meget indenfor det psykiatriske felt, er de mange tabuer omkring psyken og psykiske lidelser. Og så længe man bruger de oprindelige diagnoser, så vil tabuerne og fordommene følge med.

Så den mulighed, der ligger for at skabe nogle forandringer, der for alvor vil rykke noget, vil være en omdefinering af de oprindelige diagnoser. En omdefinering, der indebærer, at man begynder at opfatte og forstå psyken som en muskel, i stil med andre muskler. Så det vi i dag kender som forskellige diagnoser, i stedet bliver defineret og beskrevet som forskellige variationer af muskler, der er “forlængede” eller “forstrakte”. Og den behandling, der foretages af “forlængede” eller “forstrakte” psykiske muskler, sker gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi, kognitiv træning – og valg af passende sociale aktiviteter og sociale afgrænsninger.

Man er i dag så langt fremme i kendskabet til hjernen og hjernens funktioner, at der er mulighed for at lave denne omdefinering af de psykiske diagnoser, og dermed få en mere konstruktiv tilgang til at aftabuisere og arbejde med helbredelse og forebyggelse af psykisk sygdom.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Psykiatrifonden

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Aftabuisering af psyken?
Meget af tabuiseringen indenfor det psykiske område er bundet op på illusioner og manglende realisme omkring den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige. Så der vil også lægge et stort arbejde i at få afmystificeret illusionerne omkring det mentale og åndelige felt, for at kunne skabe forandringer indenfor det psykiske felt, og dermed på sigte få nogle bedre forudsætninger for at forbygge og helbrede psykiske lidelser.

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Undervisning og læring
En del af den kognitive udvikling og dannelse af hjernen sker i skolealderen. Hvorfor tilrettelæggelse af undervisning og læringsforløb har en central betydning for udviklingen af hjernen og hjernens funktionsevne. Både i de unge år – men også i senere uddannelses og læringsforløb.

» Neuropædagogik – En skole for hele hjernen, af » Matti Bergström

» Hjernen går i stå, af Anette Wiborg

Jeg er selv uddannet indenfor projektarbejde og projektledelse, og har derfor også en del træning og erfaring i at afgrænse og konkretiser opgaver og problemstillinger. Projektarbejdsformen er en af de arbejds- og ledelsesformer, der er direkte rettet mod at forholde sig til sammenhængen mellem overordnede helheder og konkrete afgrænsninger på det praktiske plan. Projektarbejdsformen lægger derfor meget tæt op ad det, der indenfor det pædagogiske og psykiatriske felt kan defineres og beskrives som kognitiv træning og læring med problematikken overblik, konkretisering og forankring.

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Forandringsprocesser og projektledelse (DTU, 1999)

» Håndbog i projektledelse (DTU, 1999)

» KOMPETENCE CV

Det specialpædagogiske område
Jeg har selv i en periode været beskæftiget indenfor det specialpædagogiske område. Problemfeltet indenfor dette felt bredte sig langt. Udover det rent pædagogisk faglige, var der også en del andre problemstillinger, der fyldte meget. Herunder arbejdsmiljøet. Men en del af det pædagogiske arbejde omfattede blandt andet sproglig udvikling og kognitiv læring.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede (2005), Kursusnoter, Temadage med Per Lorentzen

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

En af de ting mennesker risikerer at få smadret, når de bliver udsat for mentale transformationskoncepter, er hukommelsen.

Der er mange, der dyrker den filosofi, at den måde mennesker kommer videre med livet og er i stand til at omstille sig til noget nyt, foregår ved totalt hukommelsestab. Og så er der også mange, der dyrker den modsatrettede filosofi, at mennesker for at genvinde hukommelsen, skal være i stand til at huske og gengive alt, de har oplevet i små konkrete detaljer.

Begge dele er forkerte.

Alt det, vi oplever livet igennem, bliver lageret i hukommelsen. Men hjernens hukommelsessystem er en kompleks og finmasket størrelse, der bliver individuelt opbygget i de første år af vores levetid. Og det tjener blandt andet det formål, at vi bliver i stand til at navigere konstruktivt og effektivt i livet, med udgangspunkt i de erfaringer vi får lagret i hukommelsen livet igennem. Så når man dyrker hukommelsestab som et must i mentale transformationskoncepter, så smadrer man blandt andet menneskers evne til at reagere konstruktivt i fremtidige situationer, herunder at beskytte egne personlige grænser.

Vi er kun i stand til at reagere og agere konstruktivt med udgangspunkt i det indbyggede hukommelsessystem, som vi hver især har fået opbygget med en lang række forskellige oplevelser livet igennem. Og med mindre man brug for at praktisere en eller anden form for sekterisk bevidsthedsstyrende tankekontrol for at nedbryde menneskers personlige grænser og få dem til at agere som små grænseløse forsøgsdyr og robotter, så burde det jo heller ikke være noget problem?

Thaulow Raab og Lund Madsen har skrevet en bog om hjernens lagerstyring og hukommelsen, og hukommelsens funktion for at vi kan navigere konstruktivt og “hænge sammen” som helstøbte mennesker i livet, under varierede og skiftende omstændigheder.

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Hvis man kommer ud for mennesker og sammenhænge, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker, så fasthold dig selv og dine grænser – ved at vedblive at gøre noget af det, du plejer at gøre. Og begrebet “plejer at gøre” dækker meget bredt. Det er ikke kun intellektuelle og mentale discipliner, der beskytter og styrker hukommelsen og de mentale grænser. For ved at gøre noget af det, du plejer at gøre, kan du trække på din indbyggede evne til at navigere konstruktivt i forhold til at beskytte egne personlige grænser. Ikke nødvendigvis i forhold til de mennesker, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker og andres menneskers personlige grænser. Men i forhold til nye og andre mennesker, så du kan komme fri af de sammenhænge og de mennesker, der har brug for at smadre dig til menneskelig invalid, uden at få varige mén af det.

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Gyldne håndregler
Jeg er en af dem, der har en del voldsomme oplevelser med i livsbagagen. I mine unge dage lærte jeg de grundlæggede håndregler af en dygtig psykolog (Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991), hvormed jeg kunne beskytte mig selv og mine personlige grænser, så jeg kunne “køre mig selv fri af” destruktive sammenhænge og mennesker, uden at få varige mén af det.

De håndregler har jeg beskrevet som » Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Men de håndregler tjener kun til beskyttelse i konkrete situationer. De kan ikke bruges til at få fodfæste i relation til noget nyt og andet. Der er der kun ting, der kan hjælpe på det. Det er mennesker, der ikke har brug for at smadre andre mennesker til menneskelige invalide for at opnå en eller anden form for personlig magt og kontrol over dem. Det er det, jeg kalder at være civiliseret.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Ideer til koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser