Udviklingskompetence

UNIVERSEL SPIRITUALITET, GLOBAL SOCIALISERING – OG INDIVIDUEL INTEGRITET – PÅ TVÆRS AF KULTUREN

UDVIKLINGSKOMPETENCE
Hvad er det fællessproglige omdrejningspunkt?
Jeg har kompetence til at arbejde udviklingsorienteret med paradigmeskift, samarbejds- og koordineringskoncepter og undervisning og læring indenfor de tværkulturelle og tværfaglige felter.

Der skal være et sammenfald mellem mit kendskab til terminologi, sociale vilkår og “rammer” – og en parallel til egne konkrete erfaringer, hvis jeg skal arbejde udviklingsorienteret med en problemstilling.

Hvor meget realisme der er i at beskæftige sige med de forskellige udviklingsmuligheder? Det er mest et spørgsmål om, i hvilken udstrækning tiden er eller bliver moden til det, og i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at definere nogle udviklingsprojekter og / eller undervisningsforløb i samarbejde med nogle af aktørerne indenfor de forskellige felter.

(Overordnet beskrivelse med eksempler: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)).

PARADIGMESKIFT
Et paradigmeskift er en ændring i tænkemåde.

Jeg har tidligere arbejdet med definition og beskrivelse af paradigmeskift hos Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed.

(Uddybende beskrivelse: » Hvad er et paradigmeskift?)

De tværkulturelle problematikker, der er aktuelle nu, er overgangene fra de kollektive til de individuelle identiteter. Specielt indenfor de psykiatriske, tværreligiøse og jobmæssige felter.

Det kunne være relevant at definere nogle individuelle “kommunikationsprofiler”, der modsvarer og erstatter de nuværende psykiske diagnoser. Ligesom det kunne være relevant, at lave en individualiseret definition af de etiske retningslinier, der stiller mennesker lige for det generelle samfund – på tværs af forskellene i kulturel baggrund og religiøse tilhørsforhold.

Overordnede erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af den kompleksitet, der karakteriserer de tværkulturelle problemstillinger:

» Hvad repræsenterer det sociale grundlag for mental og åndelig frihed i det tværkulturelle samfund?

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

» Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtiden psykiatri?

SAMARBEJDS- OG KOORDINERINGSKONCEPTER
Jeg har blandt andet erfaring med specialpædagogiske handleplaner til fastholdelse af stabiliteten og helheden i den individuelle kognitive læreproces indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde – Og sundhedsprofiler

Overordnet erfaringsbeskrivelser, der giver et billede af sammenspillet mellem den teoretiske, den organisatoriske og den praktiske verden:

» Handleplaner og pædagogik

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

Derudover har jeg en del praktisk erfaring med udvikling og etablering af interne dokumenter til videndeling og koordinering af samarbejdet:

» Organisationsdiagrammer for praksisfællesskaber

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Koordinerende info-materiale bostedet Kamager

» Arbejdsbeskrivelser

» Visuel koordinering med skemaer

Andet: Logistik på sejl- og vagtplaner (Nettobådene); Praktisk planlægning af beboerferie til Berlin (Pensionat Kamager); Ressourceplan for pigefestival (MS). Se flere eksempler under: » Praksiserfaring og » Forandringsprocesser og projektledelse

UNDERVISNING OG LÆRING
Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus, hvor blandt andet lærerolle og undervisningsform indgik som en del af den individuelle evaluering

Den undervisningsform, der passer til mig som underviser, er den tema- / emneorienterede, med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver.

Emner og problemstillinger, som det kunne være relevant at etablere nogle undervisningsforløb i:

» “Fordomsfabrikken” (» Diagnoser og tankesystemer)

» Etik og grænser i arbejde med mennesker (» Kaospilotens ABC; » Relationskunst på “formel”)

» Stabiliserende forankringsteknikker (Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser)

» Fra kaos til opgave (Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering)

OVERBLIK, INSPIRATION & REALISME

» KOMPETENCE CV

UDVIKLINGSKOMPETENCE

» Udviklingskompetence (PDF dokument)

Personlig ledelse i ”overlevelsesbanen”

KAOS, ETIK & LIGEVÆRD

PERSONLIG LEDELSE I “OVERLEVELSESBANEN” OG STABILISERENDE UDVIKLINGSKOMPETENCER
De fleste af dem, der har “underdrejede” livspositioner, bruger utrolig mange ressourcer på at forholde sig til de fælles koordinerende strukturer i forhold til omgivelserne. For det er de fælles koordinerende strukturer, der beskytter de personlige grænser og den individuelle integritet i forhold til omgivelserne.

På den måde bliver de (vi), der har / har haft “underdrejede” livspositioner, mange gange ret bevidste om, i hvilken udstrækning de fælles koordinerende strukturer er baseret på ligeværdige relationer mellem de parter, der skal “spille sammen om” at få tingene til at fungere.

Nogen af os kan også opnå en hel del træning og erfaring i at vurdere de personlige fordomme og illusioner, “modparten” gør sig om os, andre mennesker og den måde verden fungerer på – ud fra den måde de forvalter deres ståsted i relation til de fælles koordinerende strukturer.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH (1994-95)

Men andres personlige fordomme og illusioner kan vi nødvendigvis ikke gøre så meget ved, for de problemer “sidder ikke fast på” os selv. På den måde kommer mange af dem (os), der har “underdrejede” livspositioner til at leve som “slaver” af andres personlige fordomme og illusioner – om både dem (os) selv, andre og den måde verden fungerer på.

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

KOORDINERENDE KRYKKER I KAOS – OG UDVIKLINGSKOMPETENCE
Hvad er det fællessproglige omdrejningspunkt?
Jeg har et langt livs træning i at definere og beskrive de objektive koordinerende strukturer, der stabiliserer den mellemmenneskelige integritet i kaotiske situationer.

Det giver mig blandt andet muligheden for at arbejde udviklingsorienteret med paradigmeskift, samarbejds- og koordineringskoncepter og undervisning og læring indenfor de tværkulturelle og tværfaglige felter.

Se uddybende beskrivelse: » Udviklingskompetence

PERSONLIG “IMPLEMENTERING” / FODFÆSTE I RELATION TIL TEORETISKE REFERENCERAMMER, MENTALE TRANSFORMATIONSKONCEPTER OG ORGANISATORISKE STRUKTURER
Hvad er menneskelig realisme?
Jeg har et langt livs erfaring med at “implementere” / definere mit eget ståsted i relation til forskellige overordnede strukturer, teoretiske referencerammer og mentale transformationskoncepter. Det er det livslod, der følger af at have en høj IQ / bevidsthedsniveau.

» Stabiliserende forankringsteknikker (Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser)

» Personlig ledelse (1991 – 2014)

» Hvad er menneskelig realisme?

» Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi (1987 – 2015)

MIT “LANGSTRAKTE” CV
Hvad er integritet?
Normalt er langstrakte CV’er (» KOMPETENCE CV) ikke min kop te. Men jeg blev “flosset ud i tovene” i nogle amatørpsykologiske Scientology lignende personligt eksperimenterende transformationskoncepter i ledighedssystemet, der bygger på den filosofi, at den måde mennesker omstiller og erhvervsretter sig på arbejdsmarkedet, foregår ved at smide alt uddannelse og faglighed i skraldespanden, og få skrællet langtidshukommelsen for alt bagudrettet viden, for i stedet at blive “genfødt” som en stereotyp, der udlever sin personlige identitet på arbejdsmarkedet.

Sådan noget har ikke noget med “normalmenneskelig” fornuft at gøre (» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet).

Så jeg har været nødt til at “spille filmen” bagudrettet, og rodfæste alt viden og alle oplevelser, for at beskytte mig selv imod at blive smadret til menneskelig invalid. Nu er skaden sket, og mit langstrakte CV er kommet for at blive, så jeg kan fremtidsbeskytte mig selv mod flere overfladiske amatørpsykologiske eksperimenter.

Og den med at gamble rundt med flere forskellige CV’er er heller ikke rigtigt noget for mig. På mig virker det virker lettere skizofrent og psykologisk kompliceret (» De “gales” samfund?).

Det har kostet mig dyrt, at jeg har været nødt til at stå uden indkomst over flere perioder, mens jeg har kæmpet for at rodfæste den personlige slagside, det giver at blive flosset ud i det amatørpsykologisk eksperimenterende og varmluftige. Det er ikke OK og reelt, at man skal være i stand til selv at rodfæste og fastholde det seriøse opgaverettede fokus i jobsøgningen i perioder uden indkomst, for at undgå at tage permanent menneskelig skade af at blive udsat for varmluftige amatørpsykologiske eksperimenter i ledighedssystemet.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

» Anden aktør i ledighedssystemet (2009 – 2010)

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

Selv hører jeg til de saglige og fornuftbaserede. Så jeg har det bedst med det mere saglige, seriøse og opgaverettede. Sådan er jeg, og sådan fungerer det bedst for mig.

PATIENTROLLEN OG SUNDHEDSPROFILER
Hvad er personlige fordomme og dysfunktionelle roller?
Jeg har brugt en del år på at se om det kunne lade sig gøre at sætte en stopper for den behandlingssjusk, der foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde. Behandlingssjusk, der blandt andet indebærer ulovlige adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb.

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 (1989 – 2014)

TIDSFORNEMMELSE & INTEGRITET: TIDSLOMMER
Hvad er kaos, orden og integritet?

En hel roman – af tanker, oplevelser og refleksioner – siden – i går…

Tur med metro…

Højlydt samtale mellem parret – der skulle i biffen…

Ny film – har fået gode anmeldelser…

En tur i den lokale Netto…

Den ældre dame – fra sidste uge – var der også…

Den ugentlige indkøbsdag?

Aftensmaden…

Kartoflerne koger – nyhederne kører i baggrunden…

Spise – vasketøjet klarer sig selv…

Renskrive opgave – eller noget af den…

Ny knap i den grønne trøje…

Nål og tråd…

Fodbad – og halvdelen af en gammel krimi…

Havde set den før…

Søvnløs…

Tankerne fløj langfart…

Jagtede en helhed – i to brudstykker – uden oprindelse?

Vækkeuret – alt for tidligt…

Hul på kaffeposen…

Kost – til det værste…

Resten må vente…

Ingen kaffe – kun en hurtig skive brød – med ost…

Støvregn…

Glemte paraplyen…

I går…

En hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner – gør i går – til længe siden…

Ikke ret mange – skriver – deres roman…

Om tidslommen – siden i går…

Sikkert ikke ret mange – vil læse – flere millioner romaner om tidslommerne – siden i går…

Men tidslommerne – er der – alligevel…

Beskrevet – eller ubeskrevet…

Gør den du så – i går…

Til en fremmed…

En fremmed – du må genopdage – med nye øjne…

Nye øjne – der ser forvandlingen – efter en hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner…

Siden – i går…

(Supplerende beskrivelser: (» Kaospilotens ABC; » Relationskunst på “formel”; » Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet)

OVERBLIK, INSPIRATION & REALISME

» KOMPETENCE CV

PERSONLIG LEDELSE I “OVERLEVELSESBANEN”

» Personlig ledelse i “overlevelsesbanen” (PDF dokument)

Skal de ledige fungere som informationsmedarbejdere for jobcentret?

En anden problemstilling, der kom op at vende en af dagene, var de lediges rolle som informationsmedarbejdere for jobcentret. Det var nogle af de andre ledige, der sad og blafrede med nogle små pjecer, som de åbenbart havde lavet som en form for beskæftigelsesterapi for ledige i en eller andre jobklub? Det var en enkel og kortfattet beskrivelse af løntilskudsordningerne. De blev vist rundt, og “producenterne” spurgte, hvad vi andre mente om dem? Det så helt ok ud, så vidt jeg kunne se. Der stod det, der skulle stå.

Nogle af medarbejderne blev også præsenteret for dem. De kunne få dem, hvis de ville have dem! Det var de åbenbart ikke så begejstret for? Men det bundede jo nok i, at det meste af det der går under betegnelsen undervisning i jobcentersammenhæng, går ud på, at de ledige skal “opdrages” til at fungere som informationsmedarbejdere omkring løntilskudsreglerne overfor arbejdsgiverne. Så hver enkelt ledig skalsidde og formulere en beskrivelse af løntilskudsreglerne, når de skal søge stillinger med løntilskud. For jobcentret havde (Har?) ikke en folder / pjece med den beskrivelse, som de ledige kan tage og dele ud af. Eller som Jobcentret kunne tage og dele ud af til arbejdsgivere?

Officielt er det jobcentrets job og opgave at informere både ledige og arbejdsgiver omkring løntilskudsordninger. Men den opgave gider de åbenbart ikke at løse?

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Personlig ledelse

PERSONLIG “IMPLEMENTERING” / FODFÆSTE I RELATION TIL MENTALE TRANSFORMATIONSKONCEPTER
Hvad er menneskelig realisme?
Jeg har et langt livs erfaring med at “implementere” / definere mig selv i relation til forskellige overordnede strukturer. Det er det livslod, der følger af at have en høj IQ / bevidsthedsniveau.

» Personlig ledelse (1991 – 2014)

» Hvad er menneskelig realisme?

» Kaospilotens ABC

» Fra kaos til opgave

» Stabiliserende forankringsteknikker

MIT “LANGSTRAKTE” CV
Hvad er integritet?
Normalt er langstrakte CV’er ikke min kop te. Men jeg blev “flosset ud i tovene” i nogle amatørpsykologiske Scientology lignende personligt eksperimenterende transformationskoncepter i ledighedssystemet, der bygger på den filosofi, at den måde mennesker omstiller og erhvervsretter sig på arbejdsmarkedet, foregår ved at smide alt uddannelse og faglighed i skraldespanden, og få skrællet langtidshukommelsen for alt bagudrettet viden, for i stedet at blive “genfødt” som en stereotyp, der udlever sin personlige identitet på arbejdsmarkedet.

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet)

Så jeg har været nødt til at “spille filmen” bagudrettet, og rodfæste alt viden og alle oplevelser, for at beskytte mig selv imod at blive smadret til menneskelig invalid. Nu er skaden sket, og mit langstrakte CV er kommet for at blive, så jeg kan fremtidsbeskytte mig selv mod flere overfladiske amatørpsykologiske eksperimenter.

Og den med at gamble rundt med flere forskellige CV’er er heller ikke rigtigt noget for mig. På mig virker det virker lettere skizofrent og psykologisk kompliceret.

» De “gales” samfund?

Det har kostet mig dyrt, at jeg har været nødt til at stå uden indkomst over flere perioder, mens jeg har kæmpet for at rodfæste den personlige slagside, det giver at blive flosset ud i det amatørpsykologisk eksperimenterende og varmluftige. Det er ikke OK og reelt, at man skal være i stand til selv at rodfæste og fastholde det seriøse opgaverettede fokus i jobsøgningen i perioder uden indkomst, for at undgå at tage permanent menneskelig skade af at blive udsat for varmluftige amatørpsykologiske eksperimenter i ledighedssystemet.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

» Anden aktør i ledighedssystemet (2009 – 2010)

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

Selv hører jeg til de saglige og fornuftbaserede. Så jeg har det bedst med det mere saglige, seriøse og opgaverettede. Sådan er jeg, og sådan fungerer det bedst for mig.

PATIENTROLLEN OG SUNDHEDSPROFILER
Hvad er personlige fordomme og dysfunktionelle roller?
Jeg har brugt en del år på at se om det kunne lade sig gøre at sætte en stopper for den behandlingssjusk, der foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde. Behandlingssjusk, der blandt andet indebærer ulovlige adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb.

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 (1989 – 2014)

KOMPETENCE CV
» KOMPETENCE CV

Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtidens psykiatri?

En af de problemstillinger, jeg havde oppe at vende, da jeg begyndte at skrive, var, i hvilken udstrækning psykisk sygdom kunne forebygges og eventuelt helbredes?

» Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes? (2012)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

Nogen af dem, der er længst fremme med ændringer indenfor det psykiatriske felt er » Psykiatrifonden.

Fremtidens psykiatri?
En af de problemstillinger, der fylder meget indenfor det psykiatriske felt, er de mange tabuer omkring psyken og psykiske lidelser. Og så længe man bruger de oprindelige diagnoser, så vil tabuerne og fordommene følge med.

Så den mulighed, der ligger for at skabe nogle forandringer, der for alvor vil rykke noget, vil være en omdefinering af de oprindelige diagnoser. En omdefinering, der indebærer, at man begynder at opfatte og forstå psyken som en muskel, i stil med andre muskler. Så det vi i dag kender som forskellige diagnoser, i stedet bliver defineret og beskrevet som forskellige variationer af muskler, der er “forlængede” eller “forstrakte”. Og den behandling, der foretages af “forlængede” eller “forstrakte” psykiske muskler, sker gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi, kognitiv træning – og valg af passende sociale aktiviteter og sociale afgrænsninger.

Man er i dag så langt fremme i kendskabet til hjernen og hjernens funktioner, at der er mulighed for at lave denne omdefinering af de psykiske diagnoser, og dermed få en mere konstruktiv tilgang til at aftabuisere og arbejde med helbredelse og forebyggelse af psykisk sygdom.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Psykiatrifonden

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Aftabuisering af psyken?
Meget af tabuiseringen indenfor det psykiske område er bundet op på illusioner og manglende realisme omkring den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige. Så der vil også lægge et stort arbejde i at få afmystificeret illusionerne omkring det mentale og åndelige felt, for at kunne skabe forandringer indenfor det psykiske felt, og dermed på sigte få nogle bedre forudsætninger for at forbygge og helbrede psykiske lidelser.

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Undervisning og læring
En del af den kognitive udvikling og dannelse af hjernen sker i skolealderen. Hvorfor tilrettelæggelse af undervisning og læringsforløb har en central betydning for udviklingen af hjernen og hjernens funktionsevne. Både i de unge år – men også i senere uddannelses og læringsforløb.

» Neuropædagogik – En skole for hele hjernen, af » Matti Bergström

» Hjernen går i stå, af Anette Wiborg

Jeg er selv uddannet indenfor projektarbejde og projektledelse, og har derfor også en del træning og erfaring i at afgrænse og konkretiser opgaver og problemstillinger. Projektarbejdsformen er en af de arbejds- og ledelsesformer, der er direkte rettet mod at forholde sig til sammenhængen mellem overordnede helheder og konkrete afgrænsninger på det praktiske plan. Projektarbejdsformen lægger derfor meget tæt op ad det, der indenfor det pædagogiske og psykiatriske felt kan defineres og beskrives som kognitiv træning og læring med problematikken overblik, konkretisering og forankring.

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Forandringsprocesser og projektledelse (DTU, 1999)

» Håndbog i projektledelse (DTU, 1999)

» KOMPETENCE CV

Det specialpædagogiske område
Jeg har selv i en periode været beskæftiget indenfor det specialpædagogiske område. Problemfeltet indenfor dette felt bredte sig langt. Udover det rent pædagogisk faglige, var der også en del andre problemstillinger, der fyldte meget. Herunder arbejdsmiljøet. Men en del af det pædagogiske arbejde omfattede blandt andet sproglig udvikling og kognitiv læring.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede (2005), Kursusnoter, Temadage med Per Lorentzen

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

En af de ting mennesker risikerer at få smadret, når de bliver udsat for mentale transformationskoncepter, er hukommelsen.

Der er mange, der dyrker den filosofi, at den måde mennesker kommer videre med livet og er i stand til at omstille sig til noget nyt, foregår ved totalt hukommelsestab. Og så er der også mange, der dyrker den modsatrettede filosofi, at mennesker for at genvinde hukommelsen, skal være i stand til at huske og gengive alt, de har oplevet i små konkrete detaljer.

Begge dele er forkerte.

Alt det, vi oplever livet igennem, bliver lageret i hukommelsen. Men hjernens hukommelsessystem er en kompleks og finmasket størrelse, der bliver individuelt opbygget i de første år af vores levetid. Og det tjener blandt andet det formål, at vi bliver i stand til at navigere konstruktivt og effektivt i livet, med udgangspunkt i de erfaringer vi får lagret i hukommelsen livet igennem. Så når man dyrker hukommelsestab som et must i mentale transformationskoncepter, så smadrer man blandt andet menneskers evne til at reagere konstruktivt i fremtidige situationer, herunder at beskytte egne personlige grænser.

Vi er kun i stand til at reagere og agere konstruktivt med udgangspunkt i det indbyggede hukommelsessystem, som vi hver især har fået opbygget med en lang række forskellige oplevelser livet igennem. Og med mindre man brug for at praktisere en eller anden form for sekterisk bevidsthedsstyrende tankekontrol for at nedbryde menneskers personlige grænser og få dem til at agere som små grænseløse forsøgsdyr og robotter, så burde det jo heller ikke være noget problem?

Thaulow Raab og Lund Madsen har skrevet en bog om hjernens lagerstyring og hukommelsen, og hukommelsens funktion for at vi kan navigere konstruktivt og “hænge sammen” som helstøbte mennesker i livet, under varierede og skiftende omstændigheder.

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Hvis man kommer ud for mennesker og sammenhænge, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker, så fasthold dig selv og dine grænser – ved at vedblive at gøre noget af det, du plejer at gøre. Og begrebet “plejer at gøre” dækker meget bredt. Det er ikke kun intellektuelle og mentale discipliner, der beskytter og styrker hukommelsen og de mentale grænser. For ved at gøre noget af det, du plejer at gøre, kan du trække på din indbyggede evne til at navigere konstruktivt i forhold til at beskytte egne personlige grænser. Ikke nødvendigvis i forhold til de mennesker, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker og andres menneskers personlige grænser. Men i forhold til nye og andre mennesker, så du kan komme fri af de sammenhænge og de mennesker, der har brug for at smadre dig til menneskelig invalid, uden at få varige mén af det.

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Gyldne håndregler
Jeg er en af dem, der har en del voldsomme oplevelser med i livsbagagen. I mine unge dage lærte jeg de grundlæggede håndregler af en dygtig psykolog (Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991), hvormed jeg kunne beskytte mig selv og mine personlige grænser, så jeg kunne “køre mig selv fri af” destruktive sammenhænge og mennesker, uden at få varige mén af det.

De håndregler har jeg beskrevet som » Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Men de håndregler tjener kun til beskyttelse i konkrete situationer. De kan ikke bruges til at få fodfæste i relation til noget nyt og andet. Der er der kun ting, der kan hjælpe på det. Det er mennesker, der ikke har brug for at smadre andre mennesker til menneskelige invalide for at opnå en eller anden form for personlig magt og kontrol over dem. Det er det, jeg kalder at være civiliseret.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Ideer til koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

Opfølgning og koordinering er noget af det, der er et stort problem i forhold til systemernes verden.

Systemernes verden er en fragmenteret verden, hvor alt og alle sidder i hver sin krog, med hvert deres lille fragment af en sag og / eller et behandlingsforløb. Og de har ikke særlig godt overblik over, hvordan deres individuelle fragment passer ind i helheden. Så den eneste, der kan samle trådene, er den enkelte selv.

Den en vis grad kan det lade sig gøre pr. hukommelse. Men det giver det problem, at det så ikke er skrevet eller registret nogle steder. Så er alt det, der bliver skrevet og registreret spredt ud i atomer, på en række enkeltpersoner, der ikke har et realistisk billede af, hvordan deres lille fragment af verden passer ind i helheden. Og så har meget af det, der foregår i systemernes verden, karakter af klientgørelse af målgrupperne. Så mennesker bliver flosset helt ud i atomer af mennesker, der ikke har noget overblik.

Nedenfor er lavet et idéudkast til at fastholde overblikket og lave en løbende opfølgning og koordinering. Skemaet kan både tjene til at fastholde overblikket for en selv, men også som kontaktredskab i forhold til systemernes ansatte. Så må de jo selv finde ud af, hvordan de internt i deres forskellige fragmenterede verdner, kan få den overordnede koordinering og opfølgning registret i et sprog de kan forstå? Ellers skal samtlige borgere i Danmark lærer alle fagsprog og kende alle registreringssystemer ned i detaljer, for at være i stand til at lave opfølgende oversættelser mellem de forskellige medarbejdere og sammenhænge af samfundet. Hvilket er en menneskelig umulig opgave.

» Relationskunst på “formel”

» Hvad er menneskelig realisme?

Idéudkast: Skema til opfølgning & Koordinering
Den eksempelvise udfyldning af skemaet er til illustration.

Opfølgning & Koordinering

Oversigt

(Liste over problemstillinger og status for dem.)

  • Problemstilling E (Igangværende)
  • Problemstilling D (Afrundet og fulgt op med problemstilling E)
  • Problemstilling C (Igangværende)
  • Problemstilling B (Afrundet og fulgt op med problemstilling C)
  • Problemstilling A (Afrundet og fulgt op med problemstilling B)

Problem-stilling

Hvilken problemstilling er der tale om?

Udredninger / Undersøgelser / Behandling / Aktiviteter

Dato og beskrivelse af den konkrete udredning / Undersøgelse / Behandling / Aktivitet

Status / Afrunding / Opfølgning / Videre forløb

Dato for afrunding / Opfølgning / Afklaring af det videre forløb, med beskrivelse af den konkluderende status.

Problemstilling E

xx.xx.xx Aktivitet 5.1.

xx.xx.xx Status 5.1.

Problemstilling D

xx.xx.xx Aktivitet 4.4.

xx.xx.xx Aktivitet 4.3.

xx.xx.xx Aktivitet 4.2.

xx.xx.xx Aktivitet 4.1.

xx.xx.xx Status 4.4.

xx.xx.xx Status 4.3.

xx.xx.xx Status 4.2.

xx.xx.xx Status 4.1.

Problemstilling C

xx.xx.xx Aktivitet 3.2.

xx.xx.xx Aktivitet 3.1.

xx.xx.xx Status 3.2.

xx.xx.xx Status 3.1.

Problemstilling B

xx.xx.xx Aktivitet 2.3.

xx.xx.xx Aktivitet 2.2.

xx.xx.xx Aktivitet 2.1.

xx.xx.xx Status 2.3.

xx.xx.xx Status 2.2.

xx.xx.xx Status 2.1.

Problemstilling A

xx.xx.xx Aktivitet 1.2.

xx.xx.xx Aktivitet 1.1.

xx.xx.xx Status 1.2.

xx.xx.xx Status 1.1.

Ideer til andre koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

Hvis mennesker kommer ud for alt for mange varmluftige og fragmenterede skift i livet, så kan den sammenhængene livshistorik godt blive flosset godt ud i tovene. Og det er ikke særlig sundt.

En idé til en systematisk måde at genetablere livshistorikken på, er ved en systematisk opremsning af de ting, der er sket – men med en subjektiv evaluering af, hvad der var godt, skidt og lærerigt ved de forskellige oplevelser, for at få noget subjektiv tyngde og fylde ind i historikken. Det er som oftest den subjektive tyngde og fylde, der går tabt, når mennesker bliver flosset ud i tovene i det varmluftige og fragmenterede.

Og det er også godt at sortere mellem konkret viden, erfaringer og personlige hobbybetonede oplevelser, der er det personlige omdrejningspunkt for at have det godt.

Alt det, vi oplever i vores liv, bliver en del af den baggrundsviden, vi efterfølgende kan trække på i nye sammenhænge og situationer. Også de oplevelser, der “ikke førte til noget”, set med resultatorienterede øjne. For det er alt sammen en erfaring, der udvidede horisonten med noget viden om forskellige ting.

I det følgende er lavet et idéudkast til tre skabeloner, der tilsammen kan bruges til at genetablere livshistorikken med.

Indholdet kan eventuelt bruges til at få lavet et kompetence CV med, eller til at få lavet noget opfølgning på baggrundserfaring til valg af fremtidige jobmuligheder, hvis der har været mange dårlige oplevelser, hvad der jo er nogen, der får. Og hvis der ikke bliver lavet en god opfølgning, så kan det let ende i en blindgyde i form af en negativ spiral.

Og husk! Det er din egen oplevelse og evaluering du skal beskrive – eventuelt suppleret med andres evaluering og vurdering. Men det er vigtigt, at du får din egen oplevelse og vurdering med.

Faglige kompetencer / Uddannelse og kurser
Under faglige kompetencer hører alt den konkrete faglige viden og konkrete arbejdsmetoder, som du har erhvervet dig, enten i praktiske læreforløb, eller på kursus eller under uddannelse.

Det, der er vigtigt her, er at sortere mellem faglig baggrundsviden og faglige metoder. Hvad kan du bruge det til? Den del af det, som du fik noget ud af, og kan bruge til noget.

Faglige kompetencer / Uddannelse og kurser

Årstal

Kun årstal, det er ikke nødvendigt at gå helt ned i detaljer.

Aktivitet / Uddannelse / Kursus

Beskriv aktiviteten. Hvad gik den ud på?

Konkret indhold?

Viden?

Metoder?

Social sammen-hæng

Hvor foregik aktiviteten?

Uddannelses- / kursusstedsted / Virksomhed / Organisation / Andet?

Hvordan var undervisningsformen?

Klasse- / holdundervisning / Gruppearbejde / Selvstudie / andet?

Udbytte

Hvad fik du ud af at deltage i uddannelsen / kurset / aktiviteten?

Konkret viden?

Arbejdsmetoder?

Socialt?

Hvad var godt?

Hvad var skidt?

Hvad kan du bruge det til?

       
       
       
       
       
       

Praksiserfaring
Under praksiserfaring hører alle aktiviteter i forskellige sociale sammenhænge, hvor du har haft en eller anden form for opgave at varetaget. Det vil sige job- og erhvervserfaring, tillidsposter i frivillig organisationssammenhæng, praktik og elevpladser i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse. Det tæller alt sammen som en konkret praksiserfaring.

Alt det vi lærer i praksis, lærer vi i tilknytning til bestemte sammenhænge. Så det er kombinationen af det konkrete indhold – og den organisatoriske sammenhæng, der udgør praksiserfaringerne.

Praksiserfaring

Årstal

Kun årstal, det er ikke nødvendigt at gå helt ned i detaljer.

Aktivitet / Stillings-betegnelse/ Ståsted / Rolle

Hvad var din stillingsbetegnelse / Ståsted / Rolle?

Hvad lavede du?

Beskriv indholdet i det du lavede.

Social sammen-hæng

Hvilken social sammenhæng var du tilknyttet? Virksomhed / Organisation / Uddannelsessted / Andet?

Hvem arbejdede du sammen med? Internt? Eksternt?

Udbytte

Hvad lærte du?

Konkret viden?

Arbejdsmæssige metoder?

Organisatorisk og socialt?

Hvad var godt?

Hvad var skidt?

       
       
       
       
       
       

Hobby og fritid
En del af det vi lærer om livet og verden, lærer vi i kraft af de ting, vi laver i vores fritid. Og selvom det ikke er direkte relevant i relation til job og andre mere formelle sociale sammenhænge, så er det en del af vores sproglige referenceflader, der også er en del af det, vi trækker på, når vi skal danne overblik og forholde os til de nye ting, vi møder på i nye sammenhænge.

Hobby & Fritid

Årstal

(Kun årstal, det er ikke nødvendigt at gå helt ned i detaljer.)

Der hvor der er tale om løbende aktiviteter over en længere årrække, for eksempel jævnlige møder omkring en hobby / aktivitet med en gruppe, så skriv årstalsintervallet.

Aktivitet

Beskriv aktiviteten. Hvad går / gik den ud på? Hvad handler / handlede det om?

Social sammen-hæng

Hvor foregår / foregik aktiviteten, og hvem udover dig selv deltager / deltog i den?

Udbytte

Hvad får / fik du ud af at deltage i aktiviteten?

Konkret viden?

Socialt?

       
       
       
       
       
       

Andre ideer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

Noget af det, der er sværest at formidle, er overblik.

Og ord og begreber er ikke nødvendigvis det bedste til at formidle overblik med, da de rummer mange forskellige fortolkningsmuligheder på det konkrete plan. Konkrete beskrivelser er heller ikke velegnet til at beskrive overblik med, da det kun beskriver punktvise oplevelser, men ikke siger så meget om den overordnede organisatoriske helhed / vilkår, oplevelsen finder sted i.

En god måde at beskrive overblik på, er med organisationsdiagrammer, der beskriver praksisfællesskabet. Ideen kan bruges af alle. Den del, der er ret vigtig at få med, er pilene, der viser kommunikationsgangen. Det giver et godt billede af de forskellige aktørers ståsteder og indflydelsesmuligheder.

Fra projektet: » Social- og sundhedsområder under indflydelse af moderne management

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Hvad er et paradigmeskift?

Et paradigmeskifte er en ændring i tænkemåde.

Det vil sige en anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på.

Men det er selvfølgelig ret vigtigt, at den anden måde at tænke, definere og beskæftige sig med en problemstilling på, har realistisk sammenhæng med den i forvejen eksisterende viden og erfaring omkring den pågældende problemstilling.

Et paradigmeskift har en begrebsmæssig parallel indenfor organisationsteori, der hedder organisatorisk double-loop læring.

» Organisatorisk læring – Single- og double-loop

Når der er tale om et paradigmeskift, så handler det i stedet om at finde en faglig begrebsmæssig definition, der kan fungere som fælles tværfaglig sammenhængskraft, i koordinerings- og samarbejdsmæssig betydning.

Et konkret eksempel på et paradigmeskift er begrebet tilgængelighed, som jeg beskæftigede mig med at udrede, definere og implementere midt i 90’erne, indenfor det handicappolitiske område. Det blev defineret som en fælles tværfaglig referenceramme indenfor informations- og bygningstilgængelighed, så faggrupper og målgrupper havde en fælles referenceramme de kunne koordinere samarbejdet omkring.

» Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995)

» Sådan informere du alle! En vejledning i at informere handicappede (1995)

» Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed (CLH, 1994 – 95)

» 3-Dimensionel helhed

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Diagnoser og tankesystemer

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Kaospiloten ABC