Positiv psykologi og signaturstyrker

Det vrimler med personlighedstest og redskaber i personlig udvikling. Et af de redskaber, der er ved at vinde indpas på arbejdsmarkedet, er styrketesten og signaturstyrker.

Personlighedstest i sig selv er jo ret harmløse. Det er bare en test. Det er anvendelsen af personlighedstests, der kan være mere eller mindre positiv.

Mine signaturstyrker og evaluering af styrketest
Jeg har prøvet styrketesten, og resultatet var ret rammende.

Det er en af de mest præcise beskrivelser af mine positive styrker, som jeg har mødt på. Det er første gang, jeg har mødt på en personlighedstest, hvor kreativitet, udadvendt “nysgerrighed” – og vedholdenhed og grundighed – ikke bliver fremstillet som personligt modsætningsfyldt. Så det er en ganske god beskrivelse.

Den måde, man kan vurdere om et testresultat “rammer”, hvis ikke man er trænet i at tage stilling til den slags, er ved at mærke efter hos sig selv, om resultatet er noget, man har det “godt med” – eller om det virker følelsesmæssigt “grænseoverskridende”. Lyt til “mavefornemmelsen”.

Men der var noget andet i testresultatet, der på nogle måder var mere interessant end signaturstyrkerne.

Jeg ved ikke, om det er tilfældigt? Men i det testresultat jeg fik hos VIA, var den 10. styrke: Social begavelse fremhævet med fed. Det passer meget godt med det, jeg selv kalder “forståelsesfælden”, og som er noget, jeg har haft svært ved at “takle”. For det er en “rolle”, som jeg ret tit og ofte får påduttet. Og det var også noget af det, jeg havde oppe at vende med den psykolog på studenterrådgivningen i Aalborg (1991), der hjalp mig med at få sat ord på de ting, der skete omkring reaktionerne på det selvmord, som jeg fik personligt tæt på. Det “selvfølgelige forstående menneske”. Hun (psykologen) gav mig dengang nogle retningslinier, der passer til mennesker som mig med en høj IQ / bevidsthedsniveau, til at håndtere problemstillingen.

Så styrke 10: Social begavelse, er en ganske god beskrivelse af, hvilken side jeg fik og får overbelastet, når jeg lander i “underdrejede” situationer. Og dermed er det også en god beskrivelse af, hvad jeg helst skal undgå at blive udsat for, for at beskytte mig selv mod overbelastning.

“Overhalingsstyrkerne” og “overlevelsesstyrkerne”
Det lidt pudsige ved resultatet af styrketesten blev for mit vedkommende en ret præcis beskrivelse af, hvilke styrker (signaturstyrkerne) der passer til livet i “overhalingsbanen” – og hvilke styrker (6-10) der passer til livet i “overlevelsesbanen”.

Godt og skidt?

Ja – livet og verden er jo sjældent sort / hvid. Så der er heller ikke nødvendigvis noget negativt ved de styrker, der hører hjemme i “overlevelsesbanen”. Bare ikke det tager overhånd!

Men som udgangspunkt er det jo altid godt at være i stand til at sætte ord på nogle problemstillinger. For det er vejen til at kunne kommunikere det ud til andre mennesker. Jo bedre man selv er i stand til at sætte ord på de grænser, der forebygger overbelastnings- og trivselsproblemer, jo bedre kan andre også bakke op om det. Hvis de vil?

For den del handler om andres holdning til personlig trivsel. Er det et soloprojekt, der er baseret på at lære at styre og kontrollere anvendelsen af sine “egne energier”? Eller er det et socialt projekt, der er baseret på etik og respekt for hinandens personlige grænser?

Læs mere:

» Det universelle sprog, der definerer det gode?

Om styrketesten og Center for Positiv Psykologi
Styrketesten er baseret på forskning i positiv psykolog, hvor forskere har gennemgået over 200 centrale kulturelle og værdiladede skrifter – lige fra Bibelen og Koranen over livsfilosofiske skrifter fra Østen til populære bøger som Harry Potter. Ud fra det har de fundet frem til 24 styrker og dyder, der går på tværs af kulturer i hele verden, under kategorierne: Visdom; Mod; Medmenneskelighed og kærlighed; Retfærdighed; Selvbeherskelse; Og Transcendens.

Læs mere:

» Glæd dig til positiv psykologi

» VIA styrkekort

» Center for Positiv Psykologi

Resultatet af min styrketest

Mine signaturstyrker

(De fem mest fremtrædende styrker kaldes signaturstyrker)

Styrke

Beskrivelse

Kvalitet

1. Kreativitet, opfindsomhed og originalitet

At tænke på, hvordan ting kan gøres på nye måder, er en essentiel del af, hvem du er

Du er aldrig tilfreds med at gøre noget på den gængse måde, hvis en bedre måde er mulig

Visdom og viden

2. Vedholdenhed, arbejdsomhed, og grundighed

Du arbejder hårdt for at fuldføre det, du begynder på

Uanset opgaven får du den ud af døren til tiden

Du bliver ikke distraheret, når du arbejder, og du finder tilfredsstillelse i at færdiggøre opgaver

Mod

3. Ærlighed, autenticitet og ægthed

Du er et ærligt menneske – ikke alene ved at tale sandt, men ved at leve dit liv på en oprigtig og autentisk måde

Du er nede på jorden og uden forstillelse

Du er en reel person

Mod

4. Nysgerrighed og interesse for verden

Du er nysgerrig over for alt

Du stiller altid spørgsmål og finder alle emner og temaer fascinerende

Du elsker at opdage og udforske

Visdom og viden

5. Lederskab

Du udmærker dig inden for ledelse: opmuntrer en gruppe til at få ting fra hånden, og opretholder harmonien i gruppen ved at få alle til at føle sig inkluderet

Du er god til at organisere aktiviteter og sørge for at de bliver udført

Retfærdighed

De følgende 5 styrker

“Min overlevelsesprofil”

6. Værdsættelse af det smukke og sublime 

Du lægger mærke til og værdsætter skønhed, det excellente og/eller den dygtige udførelse på alle livets områder – fra natur til kunst, til matematik, til videnskab, til hverdagslivets oplevelser

Transcendens

7. Tapperhed og mod 

Du er en modig person, som ikke viger for trusler, udfordringer, besværligheder eller smerte

Du tør tage bladet fra munden i den gode sags tjeneste – selv i modvind

Du handler ud fra dine overbevisninger

Mod

8. Fairness, lighed og retfærdighed

At behandle andre retfærdigt er et af dine grundlæggende principper

Du lader ikke dine personlige følelser påvirke beslutninger, der berører andre

Du giver alle en chance 

Retfærdighed 

9. Perspektiv (Visdom)

Selv om du måske ikke opfatter dig selv som klog, ser dine venner dig sådan

De værdsætter dit syn på tingene og kommer til dig for at få gode råd

Din måde at anskue verden på giver mening for dig selv og andre

Visdom og viden

10. Social begavelse

Du er bevidst om andre menneskers motiver og følelser

Du ved, hvordan du skal begå dig i forskellige sociale sammenhænge, og du forstår at få andre til at føle sig godt tilpas

Medmenneskelighed og kærlighed

Det er den side jeg har haft overbelastet i nogle voldsomme oplevelser – og som bliver overbelastet, når jeg lander i “underdrejede” situationer

I 1991 lærte jeg at beskytte mig mod overbelastninger, med de specielle retningslinier for mellemmenneskelige grænseflader, der gælder for mennesker som mig, der har en høj IQ / bevidsthedsniveau, af en psykolog på studenterrådgivningen i Aalborg (Konkretiseret erfaringsbeskrivelse: Personlig ledelse 1991 – 2014)

Om mig

» KOMPETENCE CV

Skriv en kommentar