SPROG: Dialogen…

Det er en god fælles forståelse og beskrivelse af de fælles opgaver og problemstillinger, der sikrer den gode dialog.

» Dialog eller videndeling?

» Ligeværdige mennesker KOMMUNIKERER – MED hinanden…

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede…

Reklamer

SOCIAL PLATFORM: Samfundspolitisk styring og regulering…

Det mest perspektivrige – er den retfærdighed, der har “klangbund” i forlig.

Der mere perspektiv i forligstanken – end i retfærdighedstanken…

Forligstanken i yderste konsekvens / perspektiv – skaber et “råderum” til enhver, med “plads” til de individuelle forskelligheder…

Retfærdighedstanken i yderste konsekvens / perspektiv – skaber nødvendigheden af et beskyttende pigtrådshegn omkring enhver, til beskyttelse af de individuelle forskelligheder…

Regulering af etik og grænser…

Det vil altid være problematisk, hvis man fra samfundets side begynder at lovgive om en kollektiv standard for personlig etik og grænser. Det bliver et kollektivt kompromis baseret på en form for kollektiv moral.

Personlig etik og grænser er tæt knyttet sammen med personlig integritet – og det enkelte individs selvbestemmelse på det personlige og private plan. Friheden til at definere sin egen etik og personlige grænser.

Så den samfundspolitiske regulering af etik og grænser bør være rettet mod, at begrænse forekomsten af tvang og tvangsbetonede vilkår og omstændigheder – der krænker det enkelte individs råderum for selv at definere sin egen etik og personlige grænser

Styringsmodeller…

Grundlæggende er der to forskellige måder, hvorpå man som samfund kan forholde sig til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder.

  1. Definere problemstillingerne i relation til sociale grupperinger – og se reguleringen af vilkårene som sociale løsningsmodeller, der specifikt er målrettet forskellige befolkningsgrupper.
  2. Definere problemstillingerne i relation til emner – og se reguleringen af vilkårene som kravsspecifikationer, der er målrettet specifikke emner, som mennesker med forskellige ståsteder kan indgå i dialog om.

Begrebet tilgængelighed, som jeg i midten af 90’erne var med til at lave grundarbejdet for at få implementeret, som en anden måde at regulere på handicappedes muligheder for at fungere i samfundet, på lige fod med mennesker der ikke har et handicap – illustrerer meget godt forskellen på de to forskellige betragtningsmåder.

Der var en del problemstillinger, der med fokus på begrebet tilgængelighed indenfor for eksempel adgangsforhold til boligbyggeri, der var fælles for mennesker med forskellige handicap. For eksempel krav til størrelser på elevatorer.

Tilsvarende var der mange fælles problemstillinger på tværs af de traditionelle sociale grupperinger – omkring begrebet informationstilgængelighed. Behovet for let læst offentligt informationsmateriale var og er meget bredt – og omfatter både nogle ældre, førstegenerationsindvandrer, mennesker med ordblindhed og mennesker med andre læsevanskeligheder. Den digitale udvikling indenfor kommunikationsområdet har ændret sig meget siden midten af 90’erne – og har også givet nogle helt andre muligheder for publikation af informationsmateriale. DR har blandt andet fået en let læst nyhedsavis » Ligetil, med aktuelt nyhedsstof.

Der ligger en høj grad af minoritetsdannelse og fastholdelse af minoritetsgrupperinger i at definere problemstillinger i relation til sociale grupperinger.

Ved at definere problemstillinger efter emner, definerer man samtidig en fælles konkret og objektiv problemstilling – som grundlag for arbejdet med at regulere vilkårene. Og skaber også et grundlag for ligeværdig dialog omkring løsningen af problemstillingerne.

Styringsredskaber…

Overordnet kan vi inddele de samfundspolitiske styringsredskaber, som vi gør brug af i vores kultur til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder – i tre hovedgrupper:

  1. Regler og påbud
  2. Information, rådgivning og oplysning
  3. Kompenserende reparationstilbud / -tiltag overfor negative konsekvenser af vilkårene indenfor et samfundsområde

Når vi debattere samfundspolitiske problemstillinger, indgår det altid som en del af debatterne – hvordan vi skal prioritere anvendelsen af styringsredskaberne fra de tre hovedgrupper.

Hvornår skal vi gribe til regler og påbud, hvornår er oplysning og rådgivning den bedste løsning – og i hvilken udstrækning har samfundet et socialt ansvar for at træde til med kompensation overfor negative konsekvenser?

Set med forbyggende øjne, vil det altid være mest hensigtsmæssigt, hvis den meste regulering af vilkårene sker gennem regler, påbud, information, rådgivning og oplysning. De kompenserende reparationstilbud / -tiltag må altid ses som en nødløsning, hvor den forebyggende regulering spiller fallit.

Indlægget som PDF.DOKUMENT: » Samfundspolitisk styring og regulering…

Ud af boksen?

I mange sammenhænge bruger man begrebet: At tænke ud af boksen.

Det betyder kort fortalt, at være i stand til at se de muligheder, der ligger udenfor de eksisterende rammer og strukturer.

For nogen af os er det at tænke ud af boksen en del af vores fag / uddannelse. Det gælder blandt andet “projektmennesker” som mig. I den “verdensorden” er strukturer ikke nogen, man leder efter for at finde nogen, som man ligesom kan passe ind i og sammen med. Der er strukturer noget, man “opfinder” – for efterfølgende at tilpasse og finjustere dem, så de passer til “virkelighedens verden” 🙂

» Sammenhængskraften?

» NYE veje for folkekirken?

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS…

» Strukturforelskelse og varm luft…

Evaluering: Åbne blog-webportaler – eftertanke.dk…

En af de overvejelser, man kan tage med sig videre fra åbne blogsider som eftertanke.dk – er i hvilken udstrækning, de bør være styrede.

Dels er der problemet med spam. Men der er også spørgsmålet om, hvor frit det kan lade sig gøre at køre disse sider.

Set i bakspejlet kunne det sikkert ha’ været en fordel, hvis siden havde været delt i nogle “emnespor”? Det havde selvfølgelig låst for fleksibiliteten. Og de “emnespor” det set i bakspejlet kunne ha’ været en fordel at inddele i, kunne det ikke lade sig gøre at inddele i før bagefter, fordi det først viser sig hen ad vejen.

Så det man måske kunne lære, er en nødvendighed for opfølgning – der i perioder fornyer miljøet i form af overordnede “emnespor”.

Og det kunne i tilfældet eftertanke.dk, havde været en inddeling i 3 spor: Folkekirken og kristendommens bevægelse, udviklingen af det multikulturelle samfund, og endelige et spor med menneskelige eksistentielle hverdagsproblemstillinger. Som så kunne ha’ været en overordnet måde at gruppere blogindlæggene, og prøve at emnestyre siden. En gruppering som så kunne udvikle sig og forandre sig over tid.

Det kunne så fungere på den måde, at de kategorier man kunne inddele indlæggene i – fulgte en fælles overordnet kategorisering. Eventuelt en kombination af egne kategorier og nogle overordnede kategorier.

» NYE veje for folkekirken?

» “Bladdød” og “blogdød”…

Sammenhængskraften?

Det, der repræsenterer sammenhængskraften i et samfund, er de sociale strukturer samfundet består af.

Spørgsmålet er, hvilke instanser der er i stand til at repræsenterer den multikulturelle sammenhængskraft?

Globalt set er menneskerettighederne indtil videre menneskehedens bedste bud på en sociale struktur / etik, der er i stand til at repræsentere en multikulturel sammenhængskraft. Uden at man dermed vil kunne påstå, at den har fundet sin endelige form. Den er under implementering.

Hvad og hvem kan repræsentere den nationale sammenhængskraft?

» NYE veje for folkekirken?

» Er menneskerettighederne universelle?

» Rummelig?

» Samfundspolitisk styring og regulering…

NYE veje for folkekirken?

Var det ikke noget for folkekirken at overtage eftertanke.dk stafetten?

En åben webportal mod det åbne og multikulturelle samfund – som folkekirken i kraft af sin rolle som statskirke har en vis forpligtigelse til at orientere sig mod – kunne måske være en måde hvor folkekirken kunne puste nyt liv i sin rolle som folkets kirke?