Ud af folkekirken?

Vi er jo nok en hel del, der bliver nødt til at melde os ud af folkekirken.

For mig er det ikke ligefrem et nemt valg.

Men sådan er der jo så meget. Hvis ikke man er velkommen og passer ind i en sammenhæng, så må man jo ud af den. Sådan er det jo bare.

Og folkekirken er åbenbart en klub for mennesker, der er i besiddelse af en “særlig evne” til at træffe konsensus beslutninger om, hvordan Gud / det guddommelige “ser ud”?

Det kan jeg så bare ikke være med på.

Men der er jo ikke noget at diskutere. Hvis ikke man opfatter trosbilleder, som noget der kan diskuteres og vindes en konkurrence og krig på, så må man jo trække sig.

Der er ikke så meget plads til det pragmatiske og fredsommelige…

» Trosfriheden vil skabe den rummelige spiritualitet…

» Folkekirken bør på fokusere på begrebet: Personlig tro…

17 thoughts on “Ud af folkekirken?

  1. ingen har nogen sinde set Gud, så der er ikke megen mening i at skulle træffe konsensus beslutninger om Guds udseende.

    Like

  2. I folkekirken er der plads til alt fra ateister til buddhister – jeg ved det, for jeg taler af og til med nogle af dem – eller fra rødglødende hardcore højrefløjskristne til blege, tvivlende troende kulturkristne – med englens ord: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en glæde som skal være for hele folket …

    Like

  3. Hvis du har været i en folkekirke hvor du ikke har følt dig velkommen, er det måske værd at gå i nogle andre. Man er jo ikke begrænset til sin lokale sognekirke, og som Gudmund siger er der “noget for enhverv smag” og måde at opfatte Gud på.

    Like

  4. Det er værd at lægge mærke til Ullas udmelding om, at folkekirken åbenbart er en klub for mennesker, der er i besiddelse af en “særlig evne” til at træffe konsensus beslutninger om, hvordan Gud / det guddommelige “ser ud”.

    Det gør hverken Gudmund eller Inger. Det behøver ingen af jer naturligvis heller ikke lægge mærke til. For I har jeres helt eget, og efter den kristne troslære, rigtige billede/forståelse af hvem Gud er, men prøv at forestille jer, at de mennesker, der enten overvejer eller har meldt sig ud af folkekirken, har en anden opfattelse af Gud end I har.

    Det er rigtigt, som Gudmund skriver, der er plads til alle – rigtig god plads endda, og måske er pladsen så rigelig, fordi folk ikke finder, at Gud eksisterer i den kristne forkyndelse, hvor Jesus er i højsædet?

    Like

  5. Jo det lagde jeg godt mærke til Jytte, men jeg går ud fra at hvis man vil komme i/være medlem af en kristen kirke, så er det fordi det er kristendom i en eller anden forstand man søger. For det er selvfølgelig kristendom man finder i folkekirken og ikke hvilken som helst religiøsitet.

    Like

  6. Jytte, jeg kender da mange i folkekirken, som bestemt ikke mener, at jeg har det, som du skriver det, “efter den kristne troslære, rigtige billede/forståelse af hvem Gud er” – der er i folkekirken masser af forskellige holdninger og ideer og tanker om kristendom og tro – det er der plads til – skulle jeg melde mig ud, fordi visse folkekirkemedlemmer (herunder præster) dømmer mig ude med mine holdninger og min kristentro? – nej, vel! – jeg synes, rent ud sagt, det er noget klynk at melde sig ud, bare fordi man bliver modsagt af andre medlemmer af “klubben”, når nu netop rummeligheden er en væsentlig del af konceptet (folkekirke), som jeg ser det.

    Like

  7. Tak for kommentarer…

    For min skyld kan hvem som helst såmænd få lov til at være medlem af folkekirken. Jeg blander mig helst ikke i andres private og personlige tro. Bare jeg kan have min.

    Det kan ikke lade sig gøre at diktere tro – hverken andres eller ens egen. Der må man bare acceptere, at tro ser forskelligt ud for forskellige mennesker – alt efter baggrund og livserfaring. Tro er noget, der kan komme til os som mennesker – og den får den form, den har, når den kommer.

    Tro er en finurlig størrelse. Den lader sig ikke indfange eller diktere af noget eller nogen.

    Jeg mistede alt, hvad jeg havde af logiske og rationelle referencerammer at ”læne mig op ad”, da jeg i mine unge dage fik skylden for et selvmord, begået af en jeg ikke kendte. Pokker tog ved ”hele skidtet”, og jeg blev terroriseret med selvmordstrusler og alt mulig andet sindsforstyrret skidt. Men jeg havde troen – livstroen. Og jeg overlevede. Det gjorde de andre i øvrigt også. Der var i alt fald stadig liv i dem, da jeg lossede dem ud af mit liv. Så måtte de jo finde noget andet eller nogle andre at kaste deres liv ”bevidstløst” og uhæmmet i armene på. Der er ingen mennesker, der kan bære, at skulle være god for alt, alle og det hele. Så kan det jo ikke lade sig gøre at leve – som menneske.

    Siden dengang har tro for mig været uløselig tæt forbundet med det at være menneske i livet. Og det bliver aldrig anderledes for mig. Vi vælger ikke selv hvilke alvorlige problemer livet og verden vælter ind over os, og hvad det kommer til at betyde for vores forhold til tro.

    Tro får nogen gange en anden betydning og dimension, hvis man har oplevet at stå personligt alene i livet, med alle ods i mod sig – midt i nogle meget menneskelig alvorlige og voldsomme problemer. Så kan tro være det, der gør forskellen på om du overlever med livet og forstanden i behold. Den måde du er i stand til at holde sammen på dig selv som menneske, og navigere dig gennem ”skidtet”.

    Den form for tro bør der også være plads til i folkekirken. Ellers giver jeg ikke så meget for det menneske- og livssyn, der kaldes kristent i den sammenhæng. Men den form for tro lader sig bare ikke så let definere og beskrive med den religiøse retorik og sprog, der almindeligvis bruges indenfor folkekirken.

    Venlig hilsen Ulla…

    Like

  8. Ulla, du kan lige tro, der er plads i folkekirken til den slags tro, du beskriver – der findes i det folkekirkelige i virkeligheden (ligegyldigt hvor meget, nogle så vil agere som om det modsatte var tilfældet) IKKE noget trospoliti – tro er jo så iøvrigt også noget, der kommer og går – og kommer igen – måske i en anden eller anderledes form end før – tro er, som så meget andet (godt) i det menneskelige, noget vældigt uregerligt noget …

    Like

  9. Det er en virkelig god beskrivelse af tro du giver Ulla, den kan jeg fuldt ud tilslutte mig og det er der helt sikkert også mange andre i folkekirken der ville kunne.

    Like

  10. Kald det bare klynk, Gudmund, hvis og når folk melder sig ud, men hvem ved om der ligger alt andet end klynk til grund for en sådan beslutning?

    Like

  11. Jytte, det jeg kalder klynk, det er, når folk i for eksempel så rummelig en sammenhæng som folkekirkens ikke tåler modsigelse, eller dette at der er andre, måske endda majoriteten, der mener noget andet end lille mig, og så konkluderer, at så må jeg melde mig ud – du skriver så også “hvem ved om der ligger alt andet end klynk til grund for en sådan beslutning?” – det er rigtigt nok, hvad angår udmeldelser generelt – de findes i feltet ligefra det jeg vil kalde ærlig ateisme til økonomisk smålighed og nærighed – der findes gode grunde til at ville melde sig ud af folkekirken – der findes også en række, i mine øjne, meget dårlige grunde – herunder, konstateringen af at de andre i folkekirken ikke allesammen mener det samme som mig, samt, som sagt, økonomisk smålighed og sparegriseri.

    Like

  12. Men tilbage til udgangspunktet. Man behøver ikke at være medlem af folkekirken eller noget andet trossamfund for at komme i himlen. Så kan enhver overveje, om pengene er givet godt ud, eller om det giver mindelser om Luthers opgør med aflad.

    Like

  13. Tak for kommentarer…

    Ingen af os behøver hverken kirkerne, præsterne og trossamfundene for at ”sikre” vores egen ”skæbne” i det store perspektiv. Det sørger noget, der er større end menneskeheden tilsammen ganske fint for.

    Når det så er sagt, så må vi ikke undervurdere værdien af sociale fællesskaber. Og jeg ser folkekirken og andre trossamfund som sociale fællesskaber, der baserer sig på nogle andre værdier, end mange af samfundets andre sociale fællesskaber.

    Hvad den enkelte så tillægger betydning ved et medlemskab af folkekirken – vil altid være utrolig forskelligt: Tradition, ritualer, personlige mærkedage, kulturelle arrangementer – et ”venligt miljø”, der er rart at komme i – og?

    Der er såmænd også nogen, der ser en positiv værdi i et ”powernap” under en gudstjeneste. Når præsten begynder at prædike, så ”falder de hen” og blunder lidt – og vågner så op igen, når orglet begynder at spille. Så der er mange måder på det 🙂

    Og jeg synes ikke, det kan lade sig gøre at sige, hvad der er mest ”ægte”, ”forkert” eller ”rigtigt”. Blot konstatere – at sådan er vi mennesker jo så forskellige 🙂

    Venlig hilsen Ulla…

    Like

  14. ad. prædikenen: Noget af det interessante ved at være præst og virke i gudstjenesten er at stå på prædikestolen og, ikke se OM, men HVORDAN folk falder i søvn … det er der, nemlig, som du nævner det, Ulla, jævnligt nogle, der gør.

    Like

  15. Ja Gudmund – du har uden tvivl et noget bedre udsyn fra prædikestolen til at studere “kirkesøvnsfænomenet” 🙂 – end man har som kirkegænger på en bænkeplads…

    Venlig hilsen Ulla…

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s