Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

Hvor meget kan religiøse sammenhænge / samfund bevæge, forandre og flytte sig, og forsat forblive de samme religioner?

Den problemstilling er meget aktuel for folkekirken, der har været genstand for mange debatter og krav om fornyelse. Der har blandt været kritik af, at det historiske element om Jesu liv på jord var forældet. At biblen måske skulle omskrives? Debatterne og ideerne til forandring og fornyelse har været mange og meget forskelligt rettet.

Folkekirken må nødvendigvis bevæge og flytte sig i sine tolkninger af etik, normer og problemstillinger, for at være på omgangshøjde med samtidens sociale vilkår for menneskelivets udfordringer, glæder og sorger – med- og modgang – hvis den skal kunne repræsentere et holdepunkt i livet for nutidsmennesket. Men bevægelsen og fornyelsen må nødvendigvis ske med kerneværdierne som omdrejningspunkt. Ellers vil det ikke længere være den kristne religion folkekirken danner ramme for.

Og hvad er kristendommens kerneværdi?

Kerneværdier kan være svære at beskrive. Det gælder for de fleste sammenhænge. Udfordringen med at fastholde kerne- og grundværdierne i forandringsprocesser kan være stor og svær for både større virksomheder og politiske partier. Og udfordringen bliver ikke mindre for en religiøs sammenhæng som folkekirken.

For hvad karakteriserer kerne- og grundværdier? Det gør den historiske rod.

Det gælder for os som mennesker. Vi har også hver især vores rod og udgangspunkt i livet, hvorfra vi udvikler, forandre og flytter os livet igennem, ved at tilegne os det nye vi møder ved at integrere, udvide og supplere det, der oprindeligt var vores rod og udgangspunkt i livet. Så vi kan forblive personlig helstøbte mennesker samtidig med at vi bevæger og flytter os.

Det der gælder for mennesket, gælder også for samfund, ideologier, trosretninger – og folkekirken.

Et bud på kristendommens rod er beskrevet i indlægget:

» Folkekirken og komparativ interplanetarisk religionsvidenskab, af Mogens S. Mogensen

I dette perspektiv må folkekirken bevare sine spor tilbage til Jerusalem, når den bevæger og fornyer sig, for at vedblive at bevare sammenhængen med kristendommen.

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken…

» Healeren Jesus…

» Religion og kulturdannelse…

» Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle…

6 thoughts on “Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

  1. Mogens S. Mogensen skriver også om kristendommens kontinuitet som en agføgørende faktor:

    “Først og fremmest tilkender alle grupper ned gennem tiden personen Jesus Kristus en afgørende betydning. De henviser alle til de samme hellige skrifter.”

    Hvis man skulle anvende henvisningen til en bestemt person og uændrede skrifter gennem tiderne, burde islam da stå endnu højere på en troværdighedsskala end kristendommen?

    Er det ikke snarere senere tiders menigheders tolkninger af den persons virke og skrifterne, som viser en religions sande natur?

    Like

  2. Jeg kender ikke nok til Islam, til at kunne vurdere den historiske rod der. Det må være op til de, der har det kendskab…

    Det interessante er, synes jeg, hvor fornyelse og forandring har sin begrænsning, hvis det ikke skal bryde helt med det eksisterende, og i stedet repræsentere noget radikalt anderledes og nyt…

    Og hvorvidt senere tiders tolkninger af den persons virke og skrifterne viser religionens sande natur? Det viser vel snarer menneskenes sande natur?

    Venlig hilsen Ulla…

    Like

  3. En tros/ideologis kerne eller natur kan vel ikke beskrives alene ud fra den kendsgerning, at den har rødder? Alle (eller i det mindste, de fleste) religioner har ældgamle rødder.

    Hvis man vil forsøge at beskrive en religions rødder, må man også forsøge at forklare, hvori man mener, den religions rødder adskiller sig fra andre religioners. Her nytter det ikke bare at hentyde til, at kernen har været uforandret siden starten.

    Og kristendommens kerne kunne f.eks. beskrives med Jesu ord fra korset, hvis det skal gøres med en one-liner:

    “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” ”

    Jovist, du kan da have ret i, at tolkningerne siger noget om mennesker, men hvis ikke de grundlæggende tekster lægger op til tilgivelse, hvad så?

    Like

  4. Hvor meget kan det lade sig gøre at smide væk af det oprindelige religiøse ”arvegods” / rod – hvis det stadig skal være den samme religion?

    Kan man smide alt væk af den historiske kristne oprindelse: Biblen, ritualerne, bønnen mm. – og så kun beholde de ti bud? Kunne de 10 bud ”stå alene”?

    Ville det stadig være kristendom?

    Ville det stadig være religion?

    Eller ville det være et etisk regelsæt?

    Ville det stadig være kristendom, hvis ikke beretningen om Jesus liv på jorden – blev bevaret som den religiøse rod og kerneværdi?

    Hvorfor er det vigtigt at beskrive forskelle på forskellige religioners religiøse rødder? Den enkelte religion har vel sin egen ”eksistens” – og eksisterer vel ikke i kraft af at kunne definere sig selv i relation til andre religioner?

    Venlig hilsen Ulla…

    Like

  5. Pingback: Pædagogik, Struktur & Ledelse…» Blog Archive » Er eksistens baseret på at være definerbar i relation til andet og andre?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s