”Det onde” – en ”ubalanceret” udgave af ”det gode”…

“Det ondes” største styrke er, at det skaber frygt og forvirring blandt mennesker…

Så det at finde en måde at “placere” / “forlige” sig med “det onde” – handler ikke så meget om at acceptere den menneskelige ondskab, der sker i verden – men mere om at finde en måde forholde sig til verdens og menneskers grusomheder, så det ikke får lov til at skabe så meget frygt og forvirring, at der ikke er nogen, der tør “se” på det, “røre” ved det, “afmystificere” det, og forsøge at gøre noget konstruktivt ved problemerne…

“Hele kunsten er at få slagkraft uden at få slagside.”

/Piet Hein/

Det virker for mig, som en god måde at se “det gode” og “det onde” – som yderpoler på den samme skala – i stedet for modsætninger. “Det onde” er ikke mere “fremmedartet”, end at det er en mere eller mindre ekstrem “ubalanceret” udgave af “det gode”.

Og det, der afbalancerer det menneskelige udtryk som godt eller ondt – er medmenneskeligheden, der finder sin modpol i det egocentriske – som heller ikke er hinandens modpoler – men er yderpoler på den samme skala. Egoisme er en basal nødvendighed for den menneskelige overlevelse – og så kan den udarte sig til at blive mere eller mindre egocentrisk og blottet for medmenneskelig tolerance og hensyntagen.

» Hvordan opstår “det onde”?

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» De sociale kløfter og sammenhængskraften…

5 thoughts on “”Det onde” – en ”ubalanceret” udgave af ”det gode”…

  1. Meget enig. Den skala du taler om, afhænger også af kultur, tid og sted. Der er øjenvidne beretninger af tidligere tiders uhyrlige straffemetoder, hvor det ofte fortælles, at magtens folk stirrede på skuet, der ofte også tjente til at cementere indtrykket af deres guddommelige autoritet, uden at fortrække en mine, medens folk blandt almuen og tænkere ytrede og nedskrev deres forfærdelse og medlidenhed. Men magtesløse var de, indtil tider og sted tillod mere humanisme.

    Like

  2. Kultur, tid og sted – spiller afgørende ind – det har du uden tvivl ret i.

    Vi kan også se det på den måde, vi hjælper fattige kulturer rent materielt. Den hjælp, der ikke bliver givet, så den støtter op om en udvikling af de værdier og produktioner, der allerede eksisterer i de samfund – kan godt give bagslag. Så de samfund ender i en stor afhængighed af de vestlige / stærke økonomier og produktioner – mens deres egen økonomi og produktion kan dø mere eller mindre ud.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  3. Og så findes der også nogle ”nuancer” på skalaen indenfor enhver kultur – ind imellem også i den ekstreme ende. Sådan som for eksempel den norske Breivik – der jo også har formået at sætte gang i meget forvirring og frygt – indtil han på et tidspunkt bliver så afmystificeret – at han på en eller anden måde kan ”placeres” – som noget ”forståeligt”, der ikke giver anledning til en generel frygt i større omfang…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  4. Opfølgende vil jeg ”konkludere” – at ”det gode” / ”det onde” skalaen altid skal ses i sammenhæng med kultur, tid og sted. Overfortolkninger, fejlfortolkninger og – bedømmelser opstår netop, hvis ikke ”det gode” / ”det onde” bliver ”holdt op mod” netop kultur, tid og sted.

    Tak for kommentar Joen…

    Det var godt lige at få den ”dimension” med 🙂

    Venlig hilsen Ulla

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s