Hvordan opstår ”det onde”?

Alle har et problem med “det onde”. Religionerne, videnskaberne, befolkningsgrupperne, samfundene – store som små. Hvordan opstår “det onde”?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte mennesker?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte ideologier?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte centre i hjernen?

Kan det afgrænses – så det kan hægtes på nogle bestemte samfund?

Så man ligesom kan stoppe udbredelsen af “det onde”.

Det lykkes pudsigt nok aldrig?

Så opstår det igen – fra en helt anden side – på en helt anden måde.

Så kommer mennesker i tvivl.

Gad vide – om det var “meningen” – at verden skulle være god – så det ligesom er en “fejl”, når der sker noget ondt?

Eller – gad vide – om det var “meningen” – at verden skulle være ond – så det ligesom er et “mirakel”, når der sker noget godt?

Men det er faktisk meget enkelt: Det onde opstår, når mennesker mister troen på det gode.

Så “det onde” vil kunne opstå – overalt – hvor mennesker – af forskellige grunde – mister troen på det gode.

Og hvad skal der så til – for at mennesker ikke mister troen på det gode?

Hvad med oplevelsen af – at der sker noget menneskeligt godt?

Så det gode – ligesom er en mulighed – der er indenfor rækkevidde – som andet og mere end en hypotetisk mulighed – en illusion – der alligevel aldrig vil kunne blive virkelighed…

» Samfundspolitisk styring og regulering…

33 thoughts on “Hvordan opstår ”det onde”?

  1. ”Det onde” er et menneskeskabt begreb for handlinger hvor det menneskelige begær har taget overhånd. Ske ikke min men din vilje sagde Jesus dengang han måtte gå bort og Gud lod Satan fare i Judas for at han kunne forråde Jesus. Om dem der udførte handlingen sagde Jesus: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. Hvad vi gør imod en af de mindste det gør vi imod den guddommelige kærlighed som Jesus bar i sig og gav til verdenen. Når vi omtaler noget som ondt så fordømmer vi det som er skabt i Guds vilje. Den dom vi dømmer med bliver vi selv dømt med. Når vi er hård i vor dom får vi en hård dom. En bekendt, som var clairvoyant og kunne se ind i fremtiden, sagde engang at ”det onde” blot er ”det ubehagelige gode”. Det betyder ikke at vi skal accepterer og have sympati for alt og alle og ikke stoppe det uretfærdige, men det betyder at vi skal have tillid til at den guddommelige kærlighed en dag vil blive dominerende i forhold til det menneskelige begær. Når amerikanerne mener, at ondskab skal bekæmpes med ondskab og derfor er det tilladt at bruge tortur, og modstanderne mener det samme så indskrænkes den guddommelige kærlighed. Vi skal have tillid til at mennesker en dag vågner af deres tornerosesøvn og kan mærke den guddommelige kærlighedskilde i sig.

    Kærlighedskilde jeg stammer fra dig
    Elsker jeg dig da befrier du mig
    Dejlige dag når alle kan se
    At håbet for verden er kærlighed
    (af ukendt forfatter)

    Like

  2. Tak for nogle supplerende betragtninger omkring “det onde”…

    At beskrive det onde som: ”Det onde” blot er ”det ubehagelige gode” – ser ”rigtigt” ud – for mig 🙂

    Så ”det onde” ikke er ”det godes” modsætning – men mere en ”overdrivelse” af det menneskelige begær – så kærligheden er blevet fraværende…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  3. Ja, det kan være svært at forstå og acceptere at det vi benævner som ”det onde” blot er noget ”ubehageligt gode”. Det forunderlige ved begæret er, at begæret er en nødvendighed for vor fysiske overlevelse samtidig med at en overdrivelse af begæret er med til gennem bevidstgørelsen at udvikle kærligheden, som ophæver og udligner de karmiske virkninger af begærets overdrivelse.

    Like

  4. Var det også bare noget “ubehageligt godt” der skete, da en 10 årig pige blev voldtaget?
    Som skyldes hende dårlige karma???
    Sorry, men jeg får kvalme af den slags åndelighed.

    Like

  5. Peter – ja – det kan være svært at forlige sig med, at de forskellige udtryk for begær: Nydelse, selvhævdelse, magt, bekræftelse og hvad der ellers findes af forskellige udtryk for begær – som i overdreven form skaber verdens allerværste grusomheder – er det samme begær, som i mindre og mere velafbalanceret form – sikrer vores basale overlevelse som mennesker…

    Begærets overdrivelse som en nødvendighed for at udvikle kærligheden – så den kan udligne og ophæve de karmiske virkninger af begærets overdrivelse – den kan jeg så ikke se for mig.

    Jeg ser ikke begærets overdrivelse som en nødvendig vej til kærligheden. Kærligheden er også noget mennesker og menneskeheden kan vælge til – hvis de kan se den og få øje på den – som en mulighed.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  6. Nu kender jeg ikke helt så detaljeret meget til karma-læren – men jeg mener, at jeg på et tidspunkt har ladet mig fortælle – at den karmiske lære netop har den indbyggede valgmulighed – at mennesket kan vælge at give slip på ”regnskabet” – og gøre sig fri af ”processen”?

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  7. Man kan nemt komme til at udtrykke sig på en måde, som skaber forstyrrelser i andres billeder af den verden, vi er skabt i. Der er mange forskellige forståelser af karma. Karma er for mig kun et udtryk for den omstændighed, at der er en årsag og virkning af alle handlinger.

    Vel er det grund til forargelse men ve den ved hvem forargelsen kommer, sagde Jesus jfr. de bibelske beretninger. Forargelse er et udtryk for fordømmelse, men man kan sagtens tage afstand fra en handling uden at være fordømmende. Aggressioner binder mennesket til vredens projektioner og forløser sig på en uhensigtsmæssig måde overfor omverdenen. Jeg har i mit arbejde med esoterisk psykoterapi flere gange oplevet, hvordan bearbejdede oplevelser har efterladt mennesket med uhensigtsmæssige reaktioner. Selvom det kan være svært at tilgive, så er tilgivelse vejen til frigivelse.

    Vi kan ikke med vore begrænsede viden om Guds skaberkraft forstå, hvorfor det ubehagelige er en del af livets vilkår, og vi kan ikke forstå, hvorfor det er Guds vilje at mennesker er skabt som væsner, der kan begår så alvorlig en forbrydelse som at begå voldtægt overfor en 10 års pige eller begå folkedrab og massemord. Vi ved ikke, hvorfor mennesket ikke er skabt som et ubetinget kærligt væsen, der ikke begår overgreb på andre mennesker. At vi accepterer det ubehagelige som noget meningsfyldt i udviklingen af den menneskelige kærlighed, er ikke ensbetydende med, at vi skal acceptere de handlinger, der forårsager ubehagelighed, men hvis vil leve med Jesu Kristi budskab og lære i vort forhold til Gud, så vil en fordømmelse af et andet menneske være en fordømmelse af hans budskab og lære

    Hvis der er en mening med livet, er der også en mening med galskaben. Hvis der ikke er en mening med livet, så kan mennesker betragte andre mennesker, som ikke befinder sig inden for egne relationer, som meningsløse.

    Gud giver os nødderne, men han knækker dem ikke for os. (citat af H.C. Andersen)

    Like

  8. Nu var min hensigt med dette indlæg, at få sat nogle ord på begrebet, ”det onde” – til forståelse for, hvordan det kan lade sig gøre, at forholde sig til det der sker i verden – uden at miste evnen til at få ideer til at takle dem – og finde løsninger på dem…

    Mennesker behøver ikke at udleve en masse destruktive processer med sig selv og hinanden – hvis der er nogen, der er i stand til at se, beskrive og formidle – en anden mulighed…

    Jeg ser ”det onde”, der sker som et ”beskrivelses”-, ”formidlings-”, ”kommunikations”- og ”koordineringsproblem” – mellem mennesker…

    Begrebet mening – kan forstås på flere planer. Der behøver nødvendigvis ikke være anden mening i alt ”det onde”, der sker – end at vi som mennesker må konstatere, at vores evne til at få verden til at fungere på en mere fredelig måde, ikke er tilstrækkelig – og så kan man jo derfra, forsøge at blive bedre til det…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  9. “Gud knækker ikke nødderne for”, det er nemlig rigtigt, derfor skulle en teori som karmalæren aldrig være opfundet, den er netop et forsøg på at gennemskue Gud og at kunne forklare alt, og er et symptom på det kalssiske problem, at mennesker vil være Gud, være altvidende som Gud og ikke acceptere vores menneskelige begrænsninger.

    Like

  10. Alle ”trosvinkler” kan misbruges til at legalisere ”det onde”, der sker i verden – enten som karma, Guds straf, manglende evne til at realisere sig selv – og så videre.

    Alle ”trosvinkler” kan tolkes til både ”det gode” og ”det onde”…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  11. En udveksling af tanken på et dybere plan mellem frie individuelle mennesker vil naturligvis udløse forskellige opfattelse af den guddommelige virkelighed.

    Like

  12. Grundlæggende vil det jo aldrig kunne lade sig gøre at vurdere og bedømme andres opfattelser af den guddommelige virkelighed – kun ens egen…

    Der møder vi vores begrænsning, som mennesker…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  13. Selvfølgelig kan man da vurdere andres opfattelser, det kan vi gøre ved at se på de konsekvenser forskellige opfattelser, religioner o.s.v. har.
    Det er også det man kalder “at forholde sig kritisk”, det er ikke hverken umuligt eller forbudt, ligesom det heller ikke er forbudt at beholde sin opfattelse selvom andre kritiserer den.

    Like

  14. Der er forskel på, om man vurderer andres opfattelser af den guddommelige virkelighed – eller man vurderer de handlinger, andre begår, med afsæt i deres opfattelser af den guddommelige virkelighed…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  15. At være i stand til at vurdere andres opfattelser af den guddommelige virkelighed – ville kræve, at man selv skulle være i besiddelse af en overmenneskelig evne til at være klogere på, hvad der foregår inden i andre mennesker, end andre mennesker selv er…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  16. Inger. Til tider føles det sørme som om, at det er ‘fordækt’ at have sin egen indre holdning. Selvfølgelig skal vi stå ved vor inderste sandhed, ellers ryger vi ud i ‘ubalance. Ingen, skriver, ingen, skal have lov til at ‘brænde os’ for vor overbevisning.!

    Like

  17. @Ulla
    Det du siger forudsætter at der er flere “slags” guddommelig virkelighed, det tror jeg så ikke på, at der er.
    @Bjørgit
    Sandheden er relativ for nogen, heldigvis ikke for os.:-)
    Men det er et svært emne at debattere fordi vi har så forskellige erfaringer.

    Like

  18. Grundlæggende kan det slet ikke lade sig gøre for mennesket at beskrive det guddommelige…

    Så stort er mennesket slet ikke…

    Det kan aldrig blive til andet og mere end individuelle opfattelser og forestillinger…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  19. Ind imellem bliver tonen selvretfærdig. Lad os være ved, at vi alle bare er mennesker, der ofte tager fejl og at den enkeltes personlige opfattelse af sandhed kan ramme ved siden af, også selv når vi tror, at vi står på den guddommelige åbenbarings grund.

    Like

  20. Det er jeg helt enig i Claes, det er også derfor jeg kritiserer karmalæren, den er udtænkt af mennesker der tror de har en særlig viden.
    Det er og bliver en teori og derfor skal den ikke fremstilles som om den er en SANDHED.

    Vi kan beskive vores egne erfaringer af det guddommelige, og det kan godt være mere end forestillinger, men selvfølgelig skal vi altid have den ydmyghed, at vi også kan tage fejl.

    Like

  21. Nu er dette ikke et indlæg om karma-læren.

    Der findes formodentlig masser af muligheder for at komme til at diskutere karma-læren – for de, der måtte have en specifik interesse i det…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  22. Joh – man kan nemt få karma-læren galt i halsen og bedømme andre til at være dem, der tror, de sidder inde med en sandhed, der giver bedømmeren kvalme.
    Det ville unægtelig være nemmere, hvis vi så afvikling af ondskab som en naturlig, men langsommelig, udvikling af mennesket, så det gradvist, liv efter liv, kom til at ligne mennesker, som skabt i Guds billede 🙂

    Like

  23. At se karma-læren som en ”tidsakse”, der viser, at det er en langsommelig proces, at ændre verden til det ”ideelle gode” – kan jeg godt se for mig 🙂

    Et bud om at væbne sig med tålmodighed – og acceptere, at vi hver især må orientere os mod det ”ideelle gode” med de ståsteder, som vi nu engang har – og koncentrere os om det, i stedet for at ærgre os over, at vi ikke stod et andet sted. Det er det, jeg kalder realisme og selvaccept. Og det er jo til enhver tid – altid et godt sted ”at stå”. Det er aldrig godt – hvis ”naboens græs går hen og bliver alt for grønt”…

    Tak Jytte…

    Jeg har det ikke godt med de alt for ”krigeriske” religionsopfattelser – selvom det da giver en ret god forklaring på, hvordan ”det onde” kan opstå 😉

    Man kan jo meget dårligt undre sig over, at der er mennesker, der opfatter religion som roden til alt ondt. Selvom det jo har mere med menneskene end religionerne at gøre.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  24. Lige lidt afrunding:

    Nu var min hensigt med dette indlæg, at få sat nogle ord på begrebet, ”det onde” – til forståelse for, hvordan det kan lade sig gøre, at forholde sig til det der sker i verden – uden at miste evnen til at få ideer til at takle dem – og finde løsninger på dem…

    Som jeg lagde ud med i indlægget:

    …” Det onde opstår, når mennesker mister troen på det gode.
    Så “det onde” vil kunne opstå – overalt – hvor mennesker – af forskellige grunde – mister troen på det gode.”…

    Og det vil jeg supplere med en ”placering” af ”det onde” – i relation til ”det gode”:

    Det virker på for mig, som en god måde at se ”det gode” og ”det onde” – som yderpoler på den samme skala – i stedet for modsætninger. ”Det onde” er ikke mere ”fremmedartet” end at det er en mere eller mindre ekstrem ”ubalanceret” udgave af ”det gode”. Og det der afbalancerer det menneskelige udtryk som godt eller ondt – er medmenneskeligheden der finder sin modpol i det egocentriske.

    Tak for kommentarer

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  25. Du stiller mange gode og relevante spørgsmål, som vi alle kan reflektere over.

    Det skal du have tak for Ulla 😉

    Like

  26. Ja – vi kan stille spørgsmål, lave beskrivelser og komme med eksempler – men ”svarene” – dem må vi hver især selv finde frem til, ved at reflektere over spørgsmålene, beskrivelserne og eksemplerne – i relation til det, der er vores individuelle ståsteder og erfaringsbaggrunde…

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s