Psyken og psykisk sygdom…

Der er mange tabuer omkring psyken og psykisk sygdom. Det følgende er et forsøg på at lave et overordnet rids til placering af – hvad psyken og psykisk sygdom er for størrelser. Ridset er lavet på baggrund af den viden og erfaring, jeg har med emnet.

Psykisk sygdom er ikke mere “fremmedartet” – end at alle har “en rem af huden”. Forstået på den måde – at der “bare” er tale om en kraftigere / voldsommere oplevelse / eksponering af det – der ellers opleves som normalt i mindre målestok. Det vil sige, at psyken og psykisk sygdom mere skal ses som en skala – der går fra psykisk sund i den ene ende af skalaen og psykisk syg i den anden ende af skalaen. Stress er for eksempel en psykisk usund tilstand – et sted mellem sund og syg.

Det, der grundlæggende definerer / beskriver psykisk stabilitet / sundhed – er, i hvilken udstrækning mennesket selv er i stand til at referere sine tanker og følelser til noget af det, der eksisterer og sker i den fysisk konkrete verden. Herunder også de mere abstrakte størrelser som ideologier, kulturpåvirkninger, samfundsstrukturer og hvad vi ellers møder på og får af indtryk.

Så det er menneskets evne til at “normalisere” følelser og tanker – ved at danne “referencepunkter” til de fysiske omgivelser. Men den evne vil altid være begrænset af – hvilke “referencepunkter” der er til rådighed / inden for rækkevidde – som det er muligt at danne referencepunkter til.

Derfor vil der altid være en kulturbestemt faktor – der definere råderummet for psykisk sundhed / stabilitet – i kombination med den latente sårbarhed / påvirkelighed i kraft af personligheden.

I princippet vil alle kunne udvikle en eller anden form for psykisk sygdom / ustabilitet. Det er mest et spørgsmål om hvad, hvor meget – og over hvor lang tid. Selv professionelt trænede mennesker kan få “den dråbe” for meget – der får “bægeret til at flyde over”.

Vi ser det blandt andet hos hjemsendte soldater, hvor det har været aktuelt, at man fra samfundets side blev bedre til at følge op med hjælp – for at forebygge, at der var nogen, der udviklede alvorlige psykiske problemer, på baggrund af det de har oplevet som udsendte i krigszonerne.

De psykiatriske diagnoser kan i “skala-perspektivet” ses som en måde at definere de forskellige måder og faktorer, der kan give sig udslag i psykisk ustabilitet: Jordforbindelse / “verdensbillede”, splittelse / empati, mentalt filter / objektivisering, overfortolkning / perspektivering, og hvad der ellers findes af muligheder – og forskellige kombinationer af disse forskellige faktorer…

“Intet i denne verden er helt af en anden verden.”

/Piet Hein/

Jeg har blandt andet arbejdet med praktisk pædagogik på bosteder for mennesker med diagnosen fysisk og psykisk udviklingshæmning. Hvor den pædagogiske opgave bestod i at “normalisere” / stabilisere den psykiske ustabilitet ved at definere og skabe referencepunkterne til den fysiske verden – ved en kombination af: “Sproglig” tolkning af de individuelle udtryk som grundlag for udvikling af kommunikationen; og indretning af de fysiske rammer for hverdagslivet, som afgrænsning / regulering af ydre indtryk og påvirkninger.

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» De gales samfund…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

11 thoughts on “Psyken og psykisk sygdom…

  1. Jeg vil lige tilføje, at jeg ikke tror, det er muligt at helbrede alle – forstået på den måde, at de ikke vil have behov for en vis grad af medicinering til at tage ”toppen af det værste” – for at kunne leve et velfungerende og godt liv.

    Og i de tilfælde, hvor der er tale om hjerneskader, hvor nogle hjernecentre er helt eller delvist skadede – som det for eksempel er tilfældet med mange med diagnosen udviklingshæmning – så vil det ikke kunne lade sig gøre, at afhjælpe behovet for et liv under mere eller mindre beskyttede forhold. Det vil nok kræve en udvikling indenfor det kirurgiske område.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  2. Eller også skal der ske en meget stor ændring i den generelle ”samfundsorden” – som vi kender i dag…

    Det er jo en anden mulighed 🙂 Tingene hænger jo sammen…

    Men hvis det i givet fald skal ske – så tror jeg, at det ligger langt ude i fremtiden…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  3. Jeg tror heller ikke alle kan blive 100% raske, men alle kan gå i retningen af rask/sundere psyke.
    Men det kræver, at man selv går ind i processen, og opgiver symptombehandlingen.
    Og nogle dygtige “hjælpere” er nok også nødvendigt i starten.

    Like

  4. Jeg tror langt flere end tilfældet – ville kunne leve et langt bedre liv – befriet for mange år som “indespærret” i det psykiatriske system. Det i sig selv – er jo et bedre liv…

    Og det ville nok hjælpe en del på det – hvis ikke presset for at lade sig symptombehandle var så stort…

    Generelt lever vi jo i et samfund – der dyrker symptombehandling – også for periodevise nedture, som reelt aldrig burde ha’ været “behandlet” – for det var “bare” en dårlig periode – som tiden ville ha’ “helbredt” mere eller mindre af sig selv. Hvis ikke det var blevet gjort til en “sygdom”…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  5. Og så er det selvfølgelig vigtigt at skelne mellem fysiske hjerneskader – og de mere “kemiske” psykiske “processer” – eller hvad man nu skal kalde det.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  6. Jytte – jo da 🙂

    Det er da lige netop det, det har 🙂

    Det er jo sådan psykiske problemer kan opstå. En ubalance mellem mængden af ydre indtryk og muligheden / ”råderummet” til at få dem ”omsat” / ”normaliseret” / stabiliseret.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  7. Ville du fortælle din arbejdsgiver, at du været indlagt på psykiatrisk afdeling, har fået diagnosen ’borderline’ eller lider af angst? De fleste danskere ville ikke. Der er nemlig i dag stadig stor forskel på det at have en fysisk sygdom som et brækket ben frem for at lide af en psykisk sygdom som f.eks. anoreksi. Vi holder derfor vores psykiske sygdom skjult for vores kolleger og arbejdsgiver, viser tal fra PsykiatriFonden:- Hver femte dansker har på et tidspunkt talt usandt om årsagen til sygefravær på deres arbejdsplads. De har angivet fysisk sygdom som årsag til sygefravær, hvor det var psykiske problemer eller sygdom, der reelt var årsagen. Vores undersøgelser viser også, at hver femte dansker har oplevet, at der på arbejdspladsen blev taget afstand fra kolleger med psykiske problemer eller sygdom. Ønsket om at gå stille med dørene, når det handler om det psykiske, er desværre ikke fuldstændig ubegrundet. Tabuer og fordomme er stadig meget udbredte på området risikerer at forværre tilstanden for de berørte, hvis ikke vi sætter ind nu med indsatser, der kan nedbryde fordommene, siger Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s