Forbud mod købesex?

Den anden aften så jeg en debat om forbud mod købesex på » Lorry’s debatprogram: Meningsmaskinen.

Der er mange overvejelser og argumenter både for og imod – et sådant forbud. Og et af de argumenter, der dukker op både i denne og andre sammenhænge, når der diskuteres prostitution og et eventuelt forbud mod enten prostitution eller købesex, er: At det vil gå ud over ældre og handicappede?

Vil det det?

Hvad er det for et menneskesyn – og syn på menneskers seksualitet, der gør, at et forbud mod enten prostitution eller købesex vil kunne opfattes som et “anslag” mod ældre og handicappede? At seksuel tilfredsstillelse er en form for medfødt ret, som mennesket har krav på at få dækket – af andre mennesker?

12 thoughts on “Forbud mod købesex?

  1. Den sekulære ikke-religiøse berettigelse af et forbud mener jeg ligger i, at prostitution er skadeligt for dem der sælger. Så er der nogen kvindeorganisationer der har en mening om at det uværdigt og uligt, som lugter lidt af de gamle religioners moralnormer, men altså bare ikke har den samme historiske og kulturelle gods med sig, og bare bliver et partsindlæg imod eks de stakkels sexsavnende handicappede.

    En ting man af eller anden grund aldrig taler om, er de ofre man kunne kalde købesex kundernes familier. Der er nogen, hvor penge der kunne være brugt til gavn for familien som helhed og ikke mindst børnene, på mystisk vis forsvinder, fordi farmand i tide og utide besøger frække Olga. Det er synd.

    Like

    • » Socialstyrelsen tilbyder anonym rådgivning til sexkunder.

      Men de pårørende? Om der findes netværks- og rådgivningsmuligheder for dem – det er et godt spørgsmål. Det gør der jo som ofte, når det gælder mange andre problemstillinger: Sygdom, handicap, alkohol osv.

      Venlig hilsen Ulla

      Like

  2. Ja – der er nogle ofre i forbindelse med prostitution og miljøerne omkring prostitution. Og nogle af de tydelige ofre, er dem, der lever af at sælge de seksuelle ydelser. Det er ikke menneskelig sundt, og der er som ofte en del andre sociale problemer forbundet med prostitutionsverden.

    Og så er der jo også købesex kundernes familier, som du ganske rigtigt peger på. Og et er pengene, der bliver brugt til købesex. Men der ligger jo også noget følelsesmæssigt i, at parholdet er utilstrækkeligt.

    Jeg så for nogle år siden en udsendelse – hvor en seksolog fortalte, at hun i sit arbejde mødte mange mennesker, hvis problem handlede om, at de havde svært ved at få seksualiteten til at hænge sammen med et stabilt parforhold. Spændingen ved “frække Olga” var mere tiltrækkende…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  3. Eller “frække Kurt” – må jeg hellere tilføje. For købesex og prostitution er ikke kønsafgrænset, så det kun er kvinder, der er “sælgere” – og kun mænd, der er “købere”…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  4. Ulla Thorup Nielsen :
    Ja – der er nogle ofre i forbindelse med prostitution og miljøerne omkring prostitution. Og nogle af de tydelige ofre, er dem, der lever af at sælge de seksuelle ydelser. Det er ikke menneskelig sundt, og der er som ofte en del andre sociale problemer forbundet med prostitutionsverden.

    Er det noget du kan dokumenterer eller er det bare udtryk for en holdning?

    Like

  5. Hej Ulla

    SFI har dels lavet en større undersøgelse af området som blev færdig sidste år og de har samlet materialet der findes på området i en gennemgang.

    Ingen af stederne er der fundet belæg for at prostitution i sig selv er skadeligt.

    Du henviser i dine link til Reden København og Reden International

    Begge tager værdi udgangspunkt hos KFUK og har dermed som udgangspunkt at de er modstandere af prostitution.

    Derudover har de kun kontakt til den yderst lille del af de prostituerede som arbejder på gaden, en gruppe der langt fra er repræsentativ.

    Prostitutions debatten er en debat der bringer mange følelses og værdi ladedede argumenter i spil, så meget at mange glemmer fakta og glemmer at det er mennesker det drejer sig om.

    Vh

    Thomas

    Like

  6. Der er mange facetter og nuancer omkring prostitution og tilsvarende debatten om den.

    Så vidt jeg har forstået ideen / forslaget om et eventuelt lovindgreb på området – så skulle det netop være for at beskytte, de særligt udsatte grupper i prostitutionsmiljøet? Som blandt andet de frivillige organisationer gør et stort arbejde for at hjælpe. De frivillige organisationer har som oftest meget god føling med, hvad der rører på sig af problemstillinger, hos de mest socialt udsatte – der nogen gange falder ved siden af det etablerede offentlige sociale system. Hvilket ideologisk udgangspunkt, der driver mennesker til at engagere sig i socialt frivilligt arbejde for særligt udsatte? Derfor gør de stadig et stort arbejde for særligt udsatte – og deres kendskab og erfaring med området skal vel ikke helt underkendes?

    Jeg tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre at lave en beskrivelse af prostitution og de forskellige miljøer omkring prostitution – der vil kunne være repræsentativ for hele området.

    Hvorvidt noget er skadeligt? Det kommer nok an på personen? Parallelt kunne man tage den samme diskussion omkring euforiserende stoffer. Nogen bliver ikke afhængige og vil ikke opleve det skadeligt. Det er bare lidt “fut” ved festlige lejligheder. Og andre bliver både afhængige og “skadet” af det.

    Det evige dilemma omkring lovgivning – vil jo altid være: Hvor meget kan man gøre for at beskytte de særligt udsatte, uden at det kammer over og bliver totalitært formynderi?

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  7. Vi kan da godt diskutere kriminalisering og hele ideen om at beskytte mennesker mod dem selv samt om hvorvidt en kriminalisering ikke bare vil føre til at tingene bliver endnu mere skjult såldes at dem der har behov for beskyttelse bliver usynlige, ligesom i Sverige, og dermed meget mere udsatte.

    Men grunden til jeg reagerede var at du kom med en påstand om at det var usundt og skadeligt at være prostitueret.

    Emnet er undersøgt både i Danmark og i udlandet og konklusionerne er at det kan man ikke sige noget entydigt om.

    Der er en masse enkelt beretninger fra personer der ikke har egnet sig til det erhverv og derfor aldrig skulle være startet og der er en lang række beretninger fra personer der trives med deres valg så derudaf kan vi ikke konkludere noget.

    Hvad Reden angår så har de kontakt til under 3 % af de Danske prostituerede og dette er så den allermest udsatte gruppe af de gade prostituerede som ikke kan siges at være repræsentativ for branchen.

    Men man løser ikke sociale problemer ved hjælp af forbud. Kriminalisering skaber alene et endnu større marked for kriminalitet.

    Like

  8. Interessant med nogle forskellige synsvinkler på dette emne…

    Der er ligesom to forskellige rettede vinkler på, hvilken form for lovmæssig regulering der bør ske på prostitutionsområdet. Den ene handler om en kriminalisering af salg og / eller køb af seksuelle ydelser. Den anden handler om en øget formalisering og regulering af brancheområdet i stil med andre erhverv.

    Set ud fra en arbejdsmiljøvinkel, så er mennesker, der arbejder direkte med mennesker, mere udsatte for psykisk og følelsesmæssig ”skadevirkninger” af deres erhverv – end andre. Jo mere mennesker i deres erhverv skal forholde sig menneskeligt til andres følelser, behov og problemer – jo mere krævende er det, at bevare den objektive distance, og adskille job og privatliv. Det er en af de måder, man ”måler” arbejdsrelaterede belastninger / skadevirkninger på: Psykisk og følelsesmæssig adskillelse af job og privatliv. Derfor bliver stort set alle brancheområder reguleret – i form af retningslinier for hvor meget og under hvilke forhold man arbejder. Det gælder institutionsområderne, politiet, sundhedsvæsnet og mange andre områder – hvor mennesker har det som job, at forholde sig til andre menneskers følelser, behov og problemer. Der er formaliserede krav om supervision, psykologhjælp, kurser i professionel håndtering af målgruppe / klienter / kunder – for netop at forebygge skadelige langtidspåvirkninger. Så selvfølgelig er prostitution et risikobetonet erhverv – med stor risiko for netop skadelige langtidspåvirkninger – af psykisk og følelsesmæssig karakter.

    Det kriminelle aspekt vil altid være en del af prostitutionsmiljøet, så længe det er karakteriseret ved at være en uformaliseret gråzone. Så en eller anden form for yderligere regulering af området, vil der være behov for – for at komme det kriminelle element til livs.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s