Menneskeligheden – i ”livsens ondskab”…

Hvad vil det sige at være menneskelig? En af dem, der har beskæftiget sig med at beskrive menneskets finurlige krumspring – på godt og ondt – er Gustav Wied…

Gustav Wieds » “Livsens Ondskab“, der blev filmatiseret i 1972 – byder på en perlerække af menneskelige karakterskildringer i den lille by Gammelkøbning.

Luksusbugen og ædedolkenes klub; Tummelumsens ihærdige stræben efter at få den fædrene gård tilbage; den impulsive og muntre glade kone (i filmatiseret skikkelse af Bodil Udsen); og ikke mindst den nøgterne, bramfrie – men på sin vis også livs- og menneskekærlige Toldkontrollør Knagsted.

Forargelsen, æren, livsglæden, slægten, nydelsessygen, misundelsen, døden, rigdommen og fattigdommen – lever side om side, i den lille bys persongalleri.

Gustav Wieds forfatterskab er efterhånden af det, man roligt kan kalde: Ældre dato 🙂 – men der er noget næsten arketypisk over det Wied’ske persongalleri…

Filmatiseringen kan købes på DVD (og formodentlig også lånes på biblioteket). Bøgerne – ja – dem kom jeg lidt til kort med – sproget var lidt for gammeldags at læse for mig – i den udgave jeg i sin tid forsøgte mig med 🙂

Ole Lemmeke har indtalt Livsens Ondskab som lydbog:

Ole Lemmeke præsenterer Livsens Ondskab af Gustav Wied…

6 thoughts on “Menneskeligheden – i ”livsens ondskab”…

  1. Toldkontrolløren repræsenterer et menneskeligt forsøg på ærlighed uden om forstillelse og gøren sig til – udkast til et billede af et uneurotisk menneske med hjertet på det rette sted. Interessant nok med tilnavnet “Livsens ondskab”

    Like

  2. Det er ellers, Ulla, hvad angår “Livsens ondskab” mht filmatiseringen og det litterære forlæg sådan, at replikkerne og replikskifterne i bogen ligger uhyre tæt – prøv for eksempel at læse Tummelumsen fuldstændigt tummelumske tale i forbindelse med udtrækningen af kvartloddet, og se så filmatiseringen af samme scene …

    Like

  3. Jeg tænker at navnet Livsens ondskab kommer af, at tolderen havde det med at demaskere sine omgivelser. De kunne bedre lide bedraget og selvbedraget.

    Like

  4. Det har du ganske ret i Gudmund. Sproget i filmatiseringen og den litterære udgave er stort set identisk. Det havde jeg helt glemt…

    Min forkærlighed for den filmatiserede udgave, bunder nok mest i – at mit ”sprogøre” fungerer bedst i en kombination af billede, lyd og ord…

    Men sådan er det jo også i hverdagslivet – vi kommunikerer med mange flere sanser, end det litterære / skrevne ord…

    Og det er på sin vis også den udfordring, som det moderne digitale kommunikationssamfund står overfor. Kan det / og på hvilket plan kan det lade sig gøre at overføre hverdagslivets kommunikation til det digitale ”rum”?

    Venlig hilsen Ulla

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s