Omfortælling…

Om fortællinger kan siges, at de må enten være genfortællinger eller omfortællinger.

Om det fortalte er genfortalt eller omfortalt – handler om tid.

Det genfortalte går tilbage.

Det omfortalte er nu – og måske lidt fremad.

Nogle fortællinger må genfortælles – så rummer de mest glæde.

Nogle fortællinger må omfortælles – ellers er de for grumme.

En fortælling rummer muligheden for både at blive genfortalt og omfortalt.

Om det genfortalte er mere ægte end det omfortalte – handler om fortælleren.

Genfortællinger kan rumme mere følelse.

Omfortællinger kan rumme mere erkendelse.

En god fortælling rummer både følelse og erkendelse – fra fortælleren af den genfortalte omfortælling…

4 thoughts on “Omfortælling…

  1. Dine tanker om fortælling gælder også din og min livshistorie, som igen og igen fortælles (genfortælles) OG omfortælles. Eller vi kunne sige: redigeres.
    Som jeg skriver om det i min kommende bog ”Jeg har ladet mig fortælle …” (udkommer 11-11-11): Livshistorien er ikke bare, som den er. Så længe et menneske lever er livshistorien under tilblivelse. Ikke kun fremadrettet. Også bagudrettet. Et menneskes livshistorie fortælles og er kun som sådan, som fortælling, tilstede i det nuværende.
    Som Gabriel Garcia Márquez så enkelt og fint skriver det i bogen „At leve for at fortælle“: „Livet er ikke, som man har levet det, men som man erindrer det, og hvordan man erindrer det for at fortælle om det.“
    Der fortælles. Der redigeres og fortolkes. Spørgsmålet er ikke, om der i erindringen og fortællingen heraf finder redigering sted. Det gør der altid. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan og hvor godt det gøres.

    Like

  2. Ja – vi lever i vores fortællinger, der hele tiden redigeres…

    Og vores fortællinger er vores egne – sådan som vi så, husker og oplevede, de ting, der skete omkring os. Andres fortællinger vil rumme noget andet.

    En god fortælling? Det må være det, der giver os en oplevelse af sammenhæng og helhed – mellem fortid, nutid – og fremtidsønsker / – håb…

    Lykke til med bogudgivelsen den 11.

    Venlig hilsen Ulla

    Like

  3. En psykiaterspøg var – “Hvordan har din barndom det i dag?” En kommentar til bogen ” Et liv genoplevet i erindringen “, som kom til at hedde: Et liv genopløjet i erindringen.
    Jo fortiden er ikke stationær.

    Like

  4. “Et liv genopløjet i erindringen” – den må vist høre ind under kategorien: Go’e vendinger 🙂

    Og – nej – fortiden er ikke stationær – vi har kun vores erindringer – og oplevelsen og tolkningen af dem, at have fortiden i.

    Og en gang imellem giver det god mening at “genoplyve” / gentolke erindringerne og oplevelserne i et nyt lys – der rummer noget mere “realisme” og “nutidsperspektiv”…

    Venlig hilsen Ulla

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s