Egocentriker – eller martyr?

Dilemmaet mellem det personlige og det sociale ansvar – er noget, de fleste på et eller andet tidspunkt bliver konfronteret med.

Hvor socialt ansvarlig kan man være, uden at “ofre” sig selv? Og hvor personlig ansvarlig kan man være, uden at komme til at fremstå som en “egotripper”?

Skal man vende det “blinde” øje og det “døve” øre til mobning, for at beskytte sig selv mod at komme i skudlinie ved at tage afstand fra det?

Skal man beskytte sig selv med et regelsæt og gøre ingenting, selvom man godt ved, at der foregår noget, der har alvorlige konsekvenser for nogle menneskers eksistens og liv?

Skal man vende det “blinde” øje og det “døve” øre til, hvis man bliver vidne til et overfald, for at undgå at blive rodet ind i problemer?

Skal man have dårlig samvittighed over at nyde et godt måltid mad med en god vin, når man ved, at der er mennesker, der sulter?

Listen over dilemmaer er lang.

Oppe fra og ned, så ville samfundet være et generelt bedre sted at leve, hvis alle reagerede og greb ind, når der foregik noget socialt “forkert”, der går hårdt ud over nogen. Men de fleste er jo under påvirkning af den kollektive norm. Hvis normen er, at “enhver er sin egen lykkes smed” – så er det ikke særlig smart, at få for mange problemer personlig tæt på.

Mennesker bliver jo ikke ligefrem belønnet for at være socialt ansvarlige. Tværtimod. Det virker lidt naivt, martyragtigt og dumt…

Reklamer

11 thoughts on “Egocentriker – eller martyr?

  1. “Er du Guds barn- så hjælp dig selv” sådan oplever jeg det- Folk er da bedøvende lige glade med, om vi dør af sult. “De trækker på skuldrene og siger:”Individet har ret til at gå i hundene”.
    Det er da vildt sørgeligt—

    Like

  2. Tak for kommentar.

    Jeg tror nu ikke, at mennesker generelt set er “ligeglade” med andre mennesker – snarer usikre og bekymrede over at leve i en usikker verden.

    Bedste hilsner Ulla

    Like

  3. Ja, bekymrede og overvældede – hvor skal man starte og hvor skal man slutte. Skal man give alting væk og stå tilbage med ingenting, så man selv bliver en stakkel, som andre skal tage sig af? Der er vist kun at bruge sin almindelige jævne menneskeforstand for at se, hvor det virkelig kræves, at man giver en hånd med. At være en godhedsvulkan er dræbende for menneskeligt samvær. Og sidste ende uudholdeligt for en selv.

    Like

  4. I disse spørgsmål er det værd at huske på, at man selv er et menneske og derfor skal have del i den almindelige menneskekærlighed. Det selvudslettende hører hjemme i særlige udfordrende situationer, hvor valget står imellem egenkærlighed og kærlighed til de andre. Martyriet er et special kald, et heroisk skridt i særlige situationer. Danmarks frihedskamp bød på sådanne udfordringer.

    Like

  5. Ja – og så kan der også være situationer, hvor ens egen “overlevelse” er afhængig af andres “overlevelse” – hvor “blindheden” overfor andre kan give bagslag.

    Jeg tænker for eksempel på arbejdsmiljøer, hvor et for stort frafald af medarbejdere på grund af stress og overbelastning, giver en ekstra arbejdsbelastning for en selv.

    Bedste hilsner Ulla

    Like

  6. Ja, det gode for de andre er ofte(altid?) det gode for en selv. Giver du gode gaver, får du selv gode gaver. Opmuntre du andre, modtager du selv opmuntringer. Gode tanker du sender ud vender tilbage som velsignelser til dig selv.

    Like

  7. Vi lever i social “afhængighed” af andre mennesker – i større eller mindre grad – så vi kan ikke helt sætte os ud over andres ve og vel, uden at det kommer til at påvirke os selv.

    Hvorvidt det gode for andre altid eller ofte vender godt tilbage – vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Kun i den udstrækning, at det er godt, at andre har det godt – og dermed er i stand til at vise menneskeligt overskud – på den måde, de så er i stand til og vælger at gøre det.

    Bedste hilsner Ulla

    Like

  8. tror nu, at det er mere i retning af en naturlov, som kendes i alle kulture. Også udtrykt i ordsproget: Som man råber i skoven, får man svar.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s