Dårlig presseetik skader demokratiet

Hvad skal vi med personlige udleveringer af vores politikere? DR’s video med en stresset Bertel Haarder der mister tålmodigheden, kunne vi godt undvære.

Den politiske scene er i forvejen præget af en grumset midtersøgende masse – uden tydelige ideologiske markeringer og ”hovsa”-agtige mærkesagsmarkeringer. Når det bliver ”peppet” op med en journalistisk fascination af personsager og personlige udleveringer af vores politikere – bliver det svært for os samfundsborgere, at finde den saglige substans i de politiske debatter.

Sommerens Helle og Lene sager – var da hændervridende ligegyldige for de samfundsopgaver, der er relevante for os som samfundsborger: Krisetid, et ustabilt arbejdsmarked, en ”udsultet” folkeskole, og svære kår for samfundets mest udsatte grupper.

Og nu en video med Bertel Haarder – der mest af alt er dårlig presseetik.

Vi kan dårligt undvære god dybdegravende journalistik, der kan skabe opmærksomhed omkring oversete og forsømte forhold i vores samfund. Det har mange gange rusket godt op i mange relevante sager og problemstillinger.

Men spar os dog for at spilde tid og ressourcer på at forplumre de politiske debatter med tåbelige personsager og personlige udleveringer.

4 thoughts on “Dårlig presseetik skader demokratiet

  1. Ja ,det er så dårligt ,så simpelt at udlever andre på den måde,fordi man tror man har magt,og man benytter sig af den,bedst er det at have magt, og benytte den, når det er til gavn for andre.
    Ledelsen mangler i DR.

    Like

  2. Tak for kommentar.

    Ja – det er vigtigt at forvalte sine muligheder for magt og indflydelse – så det gavner det bedste – i stedet for at fremelske det værste.

    Bedste hilsner Ulla

    Like

  3. Hej Ulla
    Jeg er faktisk ret uenige med dig i at det er dårlig presseetik af medierne afslører politikere som er årsagen til det, skader demokratiet. Det er ikke mediernes skyld, men politikere der er med til at skade demokratiet ved disse sager. Mener du virkelige det er ikke er mediernes opgave at overvåge om politikerne ikke misbruger deres magt skal frem i offentligeheden?. For kort tid tiden fremsatte regeringen lovforslag om at begrænse mediernes afgang til at få aktindsigt i sager som kunne være problematisk for den pågældende minister netop vil være med til at udvande demokratiet samt mulighed for at kontrolere magthaverne.

    Like

  4. Hej Kim.

    Tak for kommentar.

    Jeg synes, der er sket en øget fokusering på politiske personsager – og det skaber en personfikseret debatkultur, der stjæler fokus fra en mere saglig og seriøs debat om vigtige problemstillinger.

    Den tendens, mener jeg, er skadelig for demokratiet.

    Det er noget mere relevant at debatere den faglige kritik, der er af den sundhedspolitiske beslutning om kriterierne for fedmeoperationer ( http://betteskov.urbanblog.dk/2010/12/22/fedmeoperationer-og-ikke-et-ord-om-bertel-haarder/ ) – end det er at opleve Haarder på slap line…

    Medierne bestemmer jo selv, hvordan de vinkler og prioriterer deres nyhedsdækning.

    Bedste hilsner Ulla

    Like

Skriv en kommentar